Udenrigspolitik _ -

EU, NATO og FN betyder meget for Holland

Holland kaldes også ”Europas slagmark”. Her har der nemlig været mange krige og slag.

Der har været mange kampe om det område, som i dag er Holland. Kelterne, romerne og frankerne er bare nogle af dem, som har erobret landet. I middelalderen var Holland nemlig et centrum for handlen i Europa. Og derfor var der mange europæiske fyrster, som gerne ville erobre landet.

I 1500-tallet hørte Holland til Spanien. Men hollænderne blev undertrykt, og det fik dem til at gøre oprør. I 1648 fik hollænderne endelig spanierne ud, men da havde også varet i 80 år.

Hollænderne fik mange kolonier rundt omkring i verden. Og i ca. 100 år var det Holland, som styrede handelen på havene. Det var der mange lande, som ikke syntes om, og Holland var i krig flere gange. Især med England og Frankrig.

Holland var ikke med i 1. verdenskrig. Man siger, at landet var neutralt.
Under 2. verdenskrig blev Holland dog besat af tyske tropper. Tusindvis af jøder blev sendt i koncentrationslejre, og mange hollændere blev tvunget til at arbejde for tyskerne. Det fik hollænderne til at gå i strejke.

Efter 2. verdenskrig ville Holland ikke længere være et neutralt land. Derfor var Holland blandt andet med til at grundlægge både NATO og EU.

Hollands udenrigspolitik handler især om menneskerettigheder.
Holland vil:

• kæmpe for afskaffelse af dødsstraf
• kæmpe for afskaffelse af tortur
• kæmpe for religionsfrihed
• bekæmpe vold og diskrimination mod kvinder
• bekæmpe vold mod børn og børnearbejde
• bekæmpe diskrimination af homoseksuelle.

Der er også andet, som viser, at folks rettigheder betyder meget for hollænderne. For eksempel er byen Haag blevet et centrum for det internationale retsvæsen. Her ligger for eksempel:

• FN’s internationale Domstol
• Den internationale straffedomstol
• FN-tribunalet for det tidligere Jugoslavien
• Europol
• EuroJust.

Under 2. verdenskrig havde Belgien, Holland og Luxembourg været besat af tyskerne. Det ville de helst ikke opleve igen. I 1948 dannede de tre lande derfor Benelux-unionen.
Det varede dog ikke længe, før flere lande i Europa begyndte at danne en meget større union. Det blev til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). EF har siden udviklet sig til Den Europæiske Union (EU). Både Belgien, Holland og Luxembourg var med til at danne EF, og de tre lande gør også et stort arbejde i EU i dag.

Den hollandske regering mener, at samarbejdet i EU er meget vigtigt. Men mange hollændere er kritiske over for EU. Derfor vil regeringen have mere debat og oplysning om EU’s arbejde.

I 1949 var Holland med til at grundlægge NATO. Hollandske soldater har deltaget i mange af NATO’s aktioner, blandt andet i Irak og Afghanistan.

I Afghanistan er der 1600 hollandske soldater. Dermed ligger Holland på 6. Pladsen over de NATO-lande, som har flest soldater i Afghanistan. I 2008 blev hollænderne spurgt om, hvad de syntes om Hollands deltagelse i Afghanistan. 49 % af den hollandske befolkning syntes, at Hollands soldater skulle trækkes ud. NATO ønsker dog, at Holland fortsat skal deltage i kampen mod Taleban.

Hollandske soldater har også deltaget i fredsmissioner i Libanon, Tchad, Hercegovina, Kosovo og Bosnien.
Holland har også valgt at støtte FN-styrkerne i Den Demokratiske Republik Congo og i Burundi. Det betyder, at Holland har sendt både soldater og civile til de to afrikanske lande. Her skal de hjælpe med at bevare freden.