De fleste hollændere arbejder med service
Arbejde

Erhverv og økonomi

Arbejde _ -

De fleste hollændere arbejder med service

Mange hollændere arbejder på deltid.

Hollænderne arbejder meget, og arbejdsløsheden er lav i Holland. I slutningen af 2008 blev Europa dog ramt af en finanskrise. Mange hollændere er bange for, at det vil få arbejdsløsheden til at stige.

Holland har tidligere været et bondesamfund. Bondesamfundet udviklede sig til et moderne industrisamfund.
I industrisamfundet producerede man varer. Varerne var til Hollands eget marked og til eksport.
Men varerne er for dyre at lave i Holland, og man kan få lavet varerne meget billigere i andre lande.
Derfor er Holland ved at ændre sig fra at være et industrisamfund til et videnssamfund.

De fleste hollændere arbejder med service

De fleste hollændere arbejder med service

Erhvervsfordeling _

Hollænderne har mange forskellige job. De minder meget om de job, folk har i for eksempel Danmark. Alle de job, der findes i Holland, kaldes samlet for det hollandske arbejdsmarked. Det kan deles ind i forskellige sektorer:

  • landbrug, skovbrug og fiskeri
  • industri og anden produktion
  • bygge- og anlæg
  • engros- og detailsalg
  • hotel- og restaurationsvirksomhed
  • transport og kommunikation
  • finans, handel og kontor
  • offentlig administration og forsvar
  • undervisning
  • sundhed
  • andet.

Landbrugssektoren er meget vigtig for Hollands økonomi. Holland har også mange drivhuse, hvor man blandt andet dyrker blomster og blomsterløg, grøntsager, frugt og svampe.

En af Holland store arbejdspladser er Rotterdams havn. Det er Europas travleste havn.

Holland er på vej fra et industrisamfund til et vidensamfund. I et videnssamfund er det viden og service, man sælger. Og der er mange, som arbejder med service og viden i dag.
I dag arbejder ca. 81 % alle hollændere i et serviceerhverv. Derimod arbejder kun ca. 17 % i industrien og kun 2 % i for eksempel landbrug, skovbrug og fiskeri.

Et serviceerhverv er et erhverv, som giver kunden noget, som kunden ikke selv kan eller har tid til at gøre. Det kan for eksempel være rådgivning eller rengøring.

Landbruget er meget vigtig for Hollands økonomi

Landbruget er meget vigtig for Hollands økonomi

Arbejdsstyrke _

Der er over 7,7 millioner hollændere i arbejde. Resten er:

  • arbejdsløse
  • børn
  • pensionister
  • under uddannelse
  • syge eller handikappede og kan ikke passe et arbejde.

I de seneste år har arbejdsløsheden i Holland ligget på ca. 4-5 %. På grund af finanskrisen er arbejdsløsheden dog steget, og i 2014 var arbejdsløsheden 7,4 %.

I Holland er der flest mænd, som arbejder. I 2014 havde lidt over 4 millioner hollandske mænd arbejde, mens 3,6 millioner hollandske kvinder havde arbejde.

I Holland er der flest mænd, som arbejder

I Holland er der flest mænd, som arbejder

Arbejdslængde og løn _

Normalt arbejder man 5 dage og ca. 40 timer om ugen i Holland. Arbejdsloven siger, at en arbejdsdag højst må være på 9 timer, og en arbejdsuge højst må være på 45 timer.

I Holland er det blevet ret almindeligt, at folk kun arbejder 4 dage om ugen. Til gengæld skal de så arbejde ca. 10 timer om dagen. Det er faktisk forbudt, men mange arbejder sådan alligevel.

Hollænderne har ret til 20 dages ferie om året. På de fleste arbejdspladser får medarbejderne 5 feriedage mere, så de i alt har 25 dages ferie om året. Det svarer til 5 ugers ferie. De fleste får løn under ferien.

Mange hollændere arbejder på deltid. Man er på deltid, når man arbejder mindre end 35 timer om ugen. I 2009 var næsten halvdelen af de ansatte på deltid.

Der er flest kvinder på deltid. I 2009 arbejdede tre ud af fire kvinder på deltid.

Lønnen i Holland aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er normalt arbejdsgivernes organisationer og fagforeningerne, der laver aftalerne. Hvis man ikke er medlem af en fagforening, må man selv aftale sin løn med sin arbejdsgiver.

Normalt arbejder man ca. 40 timer om ugen i Holland

Normalt arbejder man ca. 40 timer om ugen i Holland

Faglige organisationer _

Det er kun ca. 22 % af hollænderne, som er medlem af en fagforening. I Danmark er 75 % af danskerne medlem af en fagforening. Det er særlig de unge, som ikke er medlemmer af en fagforening.
Fagforeningen hjælper med:

  • at rettighederne bliver overholdt
  • forhandling af løn
  • forhandling af arbejdstid
  • pension
  • ferie
  • afspadsering
  • og meget andet.

Hvis fagforeninger og arbejdsgivere ikke kan blive enige, har arbejderne ret til at strejke. De vil så ikke gå på arbejde, før deres krav er opfyldt.
Arbejdsgiverne kan til gengæld lockoute. Det betyder, at arbejderne ikke kan gå på arbejde og få løn.

▴ Top