Kæmpebalsaminer
Planteliv

Natur

Planteliv _ -

Plantelivet i Holland

Hollands planteliv er blevet påvirket voldsomt af mennesker.

I Holland findes der ca. 1400 forskellige arter af frøplanter. Frøplanter er planter, som formerer sig ved frø. Det vil sige alle planter som nåletræer og blomstrende planter, men ikke bregner, mosser og alger.

Ud over frøplanterne findes der i Holland:

  • ca. 50 arter af bregner og padderokker
  • lidt over 500 arter af mosser
  • ca. 4000 arter af alger
  • 633 arter af laver
  • ca. 3500 arter af svampe.

Laver, svampe og mange af algerne er faktisk ikke planter, selv om de godt kan ligne.

Mange af de hollandske planter er kulturplanter. Kulturplanter er planter, som er indført med vilje for at dyrke dem i landbruget eller skovbruget eller måske for at have dem som prydplanter i haven.
Nogle kulturplanter breder sig voldsomt i naturen. Så kan de blive et problem, fordi de udkonkurrerer de oprindelige plantearter. De planter kalder man for invasive plantearter.
Invasive plantearter i Holland er for eksempel:

  • kæmpe-balsamin
  • kæmpe-bjørneklo
  • vandpest
  • jordmandel.
Kæmpebalsaminer

Kæmpebalsaminer

Vegetationstyper _

Man kan dele et land ind i forskellige vegetationstyper. Det kan for eksempel være:

  • hav
  • strand
  • marsk
  • klit
  • strandeng
  • overdrev
  • hede
  • eng
  • mose
  • agerland
  • skov
  • søer
  • åer.

Hver vegetationstype består af flere samfund af planter. Plantesamfundene er særlige for hver vegetationstype. Det er blandt andet klima, nedbør, jordbund, afvandingsforhold og meget andet, som bestemmer, hvilke plantesamfund der findes i hver vegetationstype.

De fleste vegetationstyper i Holland er voldsomt påvirket af mennesker. Derfor er der næsten ingen uberørte plantesamfund i Holland. Det er menneskene, som bestemmer, hvilke planter der vokser hvor og hvornår. Den slags landskaber og plantesamfund kalder man også for kulturlandlandskaber.

Den mest almindelige vegetationstype i Holland er agerlandet. Agerland er marker og græsningsarealer. Agerlandets samlede areal er på ca. 2,4 millioner hektar. Det er ca. 58 % af Hollands samlede areal. Omkring 27 % af Hollands areal er dækket af byer, bymæssig bebyggelse og veje. Det betyder, at menneskene bruger mindst 85 % af hele Hollands areal.

Men der findes også uberørt og oprindelig natur i Holland. Det er mest på steder, hvor mennesket ikke har kunnet udnytte naturen. Det kan for eksempel være stejle skrænter, sumpområder og de yderste klitter langs Nordsøen.

Vindmøller nær Alkmaar

Vindmøller nær Alkmaar

Skov _

Hollands skove dækker i alt næsten 350.000 hektar. Det svarer til ca. 8,4 % af landets areal. Tyskland har 29 % skov, Frankrig har 25 % skov, og Belgien har 20 % skov. Når man sammenligner med de lande, er der er ikke særlig meget skov i Holland.

Der er nogle få store og mange små skove i Holland. De fleste skove er mindre end 10 hektar, og mange er så små, at man næsten ikke kan kalde dem skove. I alt er der ca. 77.000 skove, som er mindre end 10 hektar. De små skovklatter udgør dog kun 11 % af landets samlede skovareal.

Holland har 53 skove, som er større end 1000 hektar. De skove udgør 57 % af Hollands skovareal.

De mange små skove stammer fra gammel tid. Dengang var det vigtigt for landmanden at have adgang til lidt skov. Her kunne han lade sin dyr græsse, og han kunne få brænde og tømmer.

I 1900-tallet blev mange heder plantet til med skov. De skove var først og fremmest fyrreskove. I dag består Hollands skove af:

  • 41 % nåleskov
  • 36 % løvfældende skov
  • 23 % blandingsskov.

De fleste større skove bruges i dag som rekreative områder. Mindre end 10 % af skovene bruges af tømmerindustrien.

Hollands regering ønsker, at der skal være mere skov i landet.

Holland har ikke ret meget skov

Holland har ikke ret meget skov

Rødgraner

Rødgraner

Sjældne og truede planter _

I Holland er mange planter sjældne og truede. Af de 1400 frøplanter, som findes i Holland, er omkring 525 arter truede. Dem prøver man at beskytte på forskellige måder:

  • Rødlisten er en liste over dyr og planter, som kræver særlig beskyttelse eller opmærksomhed. Ud fra rødlisten kan man lave planer for, hvordan de forskellige plantearter skal beskyttes.
  • Habitatdirektivet eller Natura 2000 er et EU-direktiv. Det skal sørge for, at både sjældne naturtyper og en række sjældne dyre- og plantearter samt deres levesteder ikke ødelægges og forsvinder.
  • Flora and Fauna Act er en lov, som skal beskytte Hollands naturlige plante- og dyreliv. I øjeblikket er 105 arter af højere planter (bregner, nåletræer og blomsterplanter) beskyttet af loven.
Bregner

Bregner

▴ Top