Det politiske system _ -

Holland er et monarki

Det er regeringen, som har den politiske magt i landet.

Holland har været et monarki siden 1815. Det betyder, at statsoverhovedet er en konge eller dronning. Mellem 1581 og 1806 var Holland en republik.

I 1806-1815 var Holland besat af Frankrig. Efter Napoleons nederlag blev Willem 6. af Oranje konge af Holland. Han er også kendt som kong Willem 1. Det var ham, der gjorde Holland til et monarki, og det er hans arvinger, som har siddet på Hollands trone siden da.

I dag er Willem-Alexander konge af Holland. Det er ham, som udpeger regeringen. I praksis bliver regeringen dog udpeget af Hollands mange partier, når der har været valg.

Alle regeringerne i Holland har været koalitionsregeringer. Det vil sige, at et enkelt politisk parti aldrig har haft hele den politiske magt. Regeringerne har derfor bestået af flere forskellige partier.

De nederlandske Antiller og Aruba er også en del af kongeriget Holland. Både De nederlandske Antiller og Aruba har dog selvstyre.

Holland er et demokrati. Hollænderne vælger selv de personer og partier, som skal sidde i parlamentet. I Holland er der valg til parlamentet mindst hvert 4. år.

Parlamentet har to kamre:

• Førstekammeret
• Andenkammeret.

Andetkammeret har 150 medlemmer. Medlemmer vælges direkte ved et valg. Førstekammeret har 75 medlemmer. De vælges af landets 12 provinsparlamenter.

Både regeringen og Andetkammeret kan komme med forslag til nye love. Men det er kun Førstekammeret, som kan godkende eller forkaste forslagene.

Medlemmerne i de 12 provinsers parlamenter bliver valgt hvert 4. år. Provinsparlamenterne stammer helt tilbage fra middelalderen. Dengang var Holland delt op i en masse små stater, og hver stat havde sit eget parlament. De små stater er blevet til provinser, men parlamenterne findes altså stadigvæk.

Der er valg til kommunalrådene hvert 4. år. Det er dog kongen, som udpeger, hvem der skal være kommissær for hver provins og borgmester for hver kommune.

Ud over valgene afholdes der også folkeafstemninger om store politiske spørgsmål. For eksempel stemte hollænderne nej til EU-traktaten i 2005.
I 2007 blev traktaten lavet om til Lissabon-traktaten. Lissabon-traktaten skal også godkendes af alle EU-landene. Det hollandske parlament godkendte traktaten i juli 2008. Uden at der først blev holdt folkeafstemning.

Hollands forfatning er fra 1814. I den står der blandt andet, at:

• Holland er et konstitutionelt monarki
• monarken er statens overhoved.

I 1848-49 kom der demokrati i Holland. Derfor måtte man lave forfatningen om. I begyndelsen var det kun de rigeste mænd, som måtte stemme. I 1919 fik alle hollændere stemmeret – også kvinderne.

I Hollands forfatning står der også, hvilke rettigheder borgerne har, og hvordan staten skal fungere.

Borgernes rettigheder er blandt andet:

• landets love gælder for alle
• alle voksne hollændere har stemmeret
• man må have den religion, man vil
• man må sige, hvad man vil.

I forfatningen står der også, at statens magt skal deles i tre:

• den udøvende magt
• den lovgivende magt
• den dømmende magt.

Den udøvende magt er den del af statsmagten, som opretholder lovene, tager sig af de daglige statslige opgaver, leder forsvaret og meget andet. Herunder hører blandt andet fængsler, politi, skattekontorer og så videre.

I Holland er det regenten og regeringen, som har det øverste ansvar for den udøvende magt. Regenten udnævner premierministeren, og premierministeren udnævner ministrene i regeringen.
Ministrene i regeringen må ikke være medlemmer af parlamentet, men de må godt overvære møderne og deltage i debatterne.

I praksis er arbejdet fordelt på en række ministerier. Ministerierne har hver deres ansvarsområde og ledes af en minister.

De hollandske ministerier er:

• Ministeriet for generelle forhold (ledes af premierministeren)
• Ministeriet for landbrug, natur og fødevarer
• Forsvarsministeriet
• Økonomiministeriet
• Ministeriet for uddannelse, kultur og videnskab
• Finansministeriet
• Udenrigsministeriet
• Ministeriet for boliger, byplanlægning og miljø
• Indenrigsministeriet
• Justitsministeriet
• Social- og beskæftigelsesministeriet
• Ministeriet for transport, offentlige arbejder og inddæmning.

I Holland har regeringen, kongen og parlamentet den lovgivende magt. Kongen skal underskrive alle love, før de træder i kraft. Men ellers blander han sig ikke i landets lovgivning.

Det er regeringen eller Andetkammeret, som kommer med forslag til nye love. Førstekammeret kan ikke foreslå love. Førstekammeret kan kun vedtage eller afvise lovforslag.

Alle lovforslag bliver vurderet og kommenteret af statsrådet. Der sidder 28 medlemmer i statsrådet. Medlemmerne er videnskabsmænd, fagforeningsfolk, folk fra erhvervslivet og så videre. Regeringen plejer at tage hensyn til statsrådets vurderinger, men det behøver den ikke.

Et lovforslag bliver til en ny lov, når parlamentet har vedtaget det, og kongen har underskrevet det.

Den dømmende magt er den del af statsmagten, som fortolker lovene. Det vil sige, at den afgør, om en lov er overtrådt og dømmer den skyldige. I Holland er domstolene den dømmende magt.

Domstolene er selvstændige. Det vil sige, at regeringen og parlamentet ikke må blande sig eller påvirke de afgørelser, som domstolene kommer med. Alle dommere bliver udpeget af regeringen. Dommerne udpeges normalt for livstid. De fleste dommere går dog på pension, når de bliver 70 år.

I Holland er der:

• 19 distriktsdomstole
• 4 appeldomstole
• 1 højesteret
• 2 administrative domstole.

Statsrådet hører også med til den dømmende magt. Rådet er nemlig Hollands øverste administrative domstol.