Indenrigspolitik _ -

Holland er berømt for sin tolerance

To politiske mord i 2002 og 2004 har gjort hollænderne bekymrede.

Holland har altid været et åbent samfund.
I middelalderen bestod Holland af mange små stater. Hver stat havde stor frihed og bestemte selv det meste.
I 1568-1648 var Holland i krig med Spanien. Hollænderne kæmpede ikke kun for at blive et selvstændigt land. De kæmpede også for at få lov til selv at vælge deres religion. Hollænderne vandt. Det betød, at calvinismen blev den eneste lovlige religion. Men det gjorde ikke så meget, at man for eksempel tilhørte en anden kristendom eller var jøde.
Derfor var der mange mennesker, som flygtede til Holland. Her blev de nemlig ikke forfulgt, selv om de tilhørte en anden religion.

Alt det har været med til at gøre Holland til et meget tolerant land. I Holland har borgerne derfor stor frihed. Så længe man ikke generer andre, kan man gøre, som man har lyst til.

Holland ligner de nordiske lande meget. Hollands indenrigspolitik handler nemlig også meget om omsorg for befolkningen. Omsorgen er for eksempel:

• pension
• gratis skolegang
• mulighed for videregående uddannelse
• arbejdsløshedsunderstøttelse
• gratis sundhedshjælp.

Det er alt sammen med til at gøre Holland til et velfærdssamfund.

Hollands regering er også meget aktiv i EU, og den bruger mange kræfter på uddannelse, efteruddannelse og social udvikling. Regeringen mener, at de områder vil får stor betydning for, hvordan det vil gå Holland i fremtiden.

I slutningen af 1800-tallet begyndte Hollands befolkning at dele sig ind i grupper. Grupperne blev også kaldt for søjler. Hvilken gruppe, man tilhørte, blev for eksempel bestemt af:

• ens religion
• ens politiske overbevisning.

De forskellige grupper levede ved siden af hinanden, men de havde ikke særlig meget med hinanden at gøre. De gik på forskellige skoler og i forskellige kirker, de var ofte medlemmer af forskellige fagforeninger, og så stemte de på forskellige partier.

Mange var glade for opdelingen. Der var nemlig ikke nogen, som forstyrrede hinanden. I hver gruppe var man jo ret ens.
Men det betød desværre også, at man ikke vidste særlig meget om de mennesker, som tilhørte en anden gruppe eller søjle end en selv.

I dag er opdelingen i grupper eller søjler ikke så slem, som den var engang. Mange hollændere er for eksempel ikke religiøse, og derfor tilhører de heller ikke nogen religiøse grupper. Der er også kommet partier, som henvender sig til flere grupper på en gang.

Men grupper eller søjler er stadigvæk et problem. Mange af Hollands indvandrere lever nemlig stadig i små grupper. Og de har ikke særlig megen kontakt med mennesker uden for grupperne.

Holland har været et meget åbent land over for flygtninge og indvandrere. Men det ændrede sig i 2001. Da stiftede politikeren Pim Fortuyn partiet Lijst Pim Fortuyn. Partiet havde én mærkesag: Der skulle være stop for indvandring til Holland. Få dage før parlamentsvalget i maj 2002 blev han skudt og dræbt. Det var det første politiske mord i Holland i over 300 år.

Sammen med den somaliskfødte politiker, Ayaan Hirsi Ali, lavede Theo van Gogh i 2004 en islam-kritisk film. Mange muslimer blev vrede og syntes, at filmen var blasfemisk. Den 2. november 2004 blev Theo van Gogh myrdet i Amsterdam af en muslimsk fundamentalist. Holland var i chok. Indtil nu havde hollænderne troet, at integrationen gik godt og uden problemer.

Siden drabene på Fortuyn og van Gogh har der været en voldsom debat i Holland om indvandring og integration. Det er også blevet meget sværere at indvandre til Holland.

I 2008 lavede politikeren Geert Wilders en meget anti-islamisk film. Det har gjort mange muslimer meget vrede. Og det har gjort flere lande nervøse. For eksempel fik Wilders ikke lov til at rejse ind i Storbritannien i februar 2009. Briterne var bange for sikkerheden.

Holland har derfor svært ved at være så tolerant, som det var engang.