Miljøproblemer _ -

Holland har store problemer med miljøet

Den hollandske regering forsøger at løse miljøproblemerne.

Holland har større miljøproblemer end de fleste europæiske lande. Problemer skyldes blandt andet:

• en stor befolkning
• en stor og tung industri
• mange privatbiler
• et stort landbrug.

Den hollandske regering forsøger at løse problemerne, og den har lagt en stram plan. Og planen lader til at virke, selv om det går langsomt. Der er mindre forurening af luft, vand og jord. Samtidig bliver der ikke flere støjgener, og udledningen af drivhusgasser stiger ikke længere.

Hollands miljøproblemer kommer ikke kun fra Holland. Noget af forureningen kommer nemlig fra nabolandene og bliver ført til Holland med de store floder.
Ødelæggelse af ozonlaget og udledning af drivhusgasser er heller ikke kun Hollands ansvar. Derfor er Holland med i forskellige internationale miljøaftaler, som tager sig af miljøproblemerne i både EU og resten af verden.

Nogle af de mange internationale miljøaftaler, som Holland er med i, er:

• Vandrammedirektivet, som skal sikre rent grundvand og rene søer og floder.
• Natura 2000, som skal beskytte truede naturtyper, svampe-, plante- og dyrearter i Europa.
• CITES, som overvåger handlen med verdens truede dyr og planter.
• Kyoto-protokollen er en international klimaaftale. Holland har forpligtet sig til at udlede 6 % mindre drivhusgas i 2008-2012 end i 1990.
• EU's 20-20-20 mål, som handler om at udlede mindre drivhusgas, lave mere vedvarende energi og forbruge mindre energi.

Holland skaber over 60 millioner tons affald hvert år. Affaldet kommer først og fremmest fra:

• bygge- og nedrivningsindustrien: ca. 40 %
• industrien: ca. 25 %
• private husholdninger: ca. 17 %.

Mere end 80 % af alt affald bliver genbrugt. De sidste 20 % bliver brændt eller kommer på lossepladser.

I 2007 blev der produceret 9.303.000 tons husholdningsaffald i Holland. Hver hollænder producerede ca. 620 kg husholdningsaffald. Det svarer til ca. 2 kg affald om dagen.
Omkring 26 % af husholdningsaffaldet bliver genbrugt.

3-4 % af alt affald i Holland er farligt affald. Farligt affald er for eksempel kemikalier, olieprodukter, gifte og forurenet jord.

Ligesom de fleste andre EU-lande prøver Holland at genbruge så meget affald som muligt.

Når skadelige stoffer kommer ud i atmosfæren, kan det give luftforurening. Nogle af de stoffer, som giver luftforurening i Holland, er:

• kulilte
• nitrogendioxid
• svovldioxid
• bly
• ozon
• benzen
• forskellige småpartikler.

I dag kommer den værste luftforurening fra trafikken. I de større byer og langs stærkt befærdede veje er der mange steder problemer med luftforurening.
Den farligste luftforurening er forurening med partikler som sod, tjære og metaller. Det kan give hjerte-kar-sygdomme, astma, allergi og kræft.

Regeringen i Holland har lavet en plan for, hvordan luftforureningen fra trafikken skal blive mindre. Planen siger blandt andet, at:

• luftforureningen fra bilerne skal være mindre
• udledningen af CO2 fra bilerne skal være mindre
• fly- og skibstrafikken skal bruge og udlede færre miljøskadelige stoffer
• støj fra bil- og jernbanetrafik skal være svagere.

Når jorden er forurenet, er det tit fordi, der har ligget en slags industri på stedet eller i nærheden. Industrien kan være alt fra kulværker, elværker, bilværksteder og gartnerier til kemikalieindustri, tekstilfarverier og asfaltværker. Den jord, som ligger ved meget trafikerede veje, er også tit forurenet.
Den værste forurening er med tungmetaller, kulbrinter, forskellige sygdomsfremkaldende stoffer, nedfaldsstoffer fra syreregn og giftstoffer fra for eksempel landbruget.
Jordforurening kan skade det naturlige plante- og dyreliv – og den kan gøre mennesker syge.

Der er ret meget jordforurening i Holland. Og det giver ikke kun miljøproblemer. Jordforureningen kan også give sociale problemer, fordi folk kan blive nødt til at flytte, hvis jorden er meget forurenet.
Hollands regering mener, at mindst 60.000 grunde er forurenede i Holland.

Den hollandske regerings vil forhindre, at nye grunde og industriområder bliver forurenede. Derefter skal de mest forurenede grunde renses. Men det er meget dyrt at rense jord. Der kommer derfor til at gå mange år, inden alle forurenede grunde i Holland er blevet renset.

Forureningen af Hollands søer, vandløb og grundvand kommer først og fremmest fra landbruget. Når markerne bliver gødet, er det ikke al gødningen, som planterne kan optage. Overskuddet af gødning løber ud i søer og åer. Derfra løber det videre til fjorde og havet eller siver ned til grundvandet.
Gødningen kan blandt andet medføre iltsvind i søer og fjorde. Det kan også give et for højt indhold af nitrit og nitrat i grundvandet.
Hollands landmænd leder ikke så meget gødning ud som før, men problemet er ikke løst endnu.

Omkring 2/3 af Hollands drikkevand kommer fra grundvandet. Men det er ikke alt grundvand, som man kan bruge til drikkevand. Nær kysten er Hollands grundvand nemlig salt. Det sidste drikkevand kommer derfor fra søer og floder.

Meget af drikkevandet fra floder og søer kommer fra Rhinen og Meuse. Der er dog meget forurening i flodvand. Derfor skal det renses først. Og det er både besværligt og dyrt.

Holland er med i EU’s Vandrammedirektiv, som skal sikre rent grundvand og rene søer og åer. Det betyder, at grundvandet og vandet i søer og floder skal være så rent, at det kan bruges som drikkevand.