Sundhed _ -

Hollænderne er ret sunde og lever længe

Hollands befolkning lider af mange forskellige folkesygdomme.

Holland er et sundt sted at bo. Drikkevandet er rent, og det er let at få sund mad. Hygiejnen er høj, og man kan nemt komme af med spildevand og affald. Desuden bor hollænderne i sunde boliger med god varme.

Derfor bliver hollænderne ældre og ældre. I dag lever hollandske mænd i gennemsnit 5,5 år længere, end de gjorde for 28 år siden. Kvinderne lever 3,1 år længere. Hollandske kvinder lever længere end mændene, men forskellen er ikke så stor, som den har været. I 1980 blev kvinder i gennemsnit 6,7 år ældre end mænd. I dag bliver kvinderne kun 4,3 år ældre end mændene.

Holland har et godt sundhedsvæsen. Alle hollændere er dækket af en sygeforsikring. Det vil sige, at de får medicin, bliver behandlet hos lægen eller på sygehuset uden at skulle betale det hele selv. Alle hollændere over 18 år har dog en selvrisiko på 150 euro (ca. 1125 danske kroner) om året. Det betyder, at man selv skal betale 150 euro af det, behandlingen koster. Men man kan selv højst betale 150 euro om året.

Det hollandske sundhedsvæsen omfatter:

• de praktiserende læger
• apotekerne
• sundhedsplejen
• hjemmeplejen
• plejehjemmene
• sygehusene
• andre institutioner.

Bliver man syg, tager man til sin praktiserende læge. Lægen finder ud af, hvad man fejler, og behandler de fleste sygdomme.
Medicin købes på apoteket. Ligesom i Danmark skal man som regel have en recept fra lægen for at købe medicin på apoteket.

Hvis lægen ikke kan hjælpe, kommer man til en speciallæge eller på sygehuset. Der findes 70-80 offentlige sygehuse i Holland. De ligger spredt rundt i landet.

Hollands sundhedsvæsen tager sig også af:

• rådgivning
• genoptræning
• ældrepleje
• og meget andet.

Hvis man lider af en dødelig sygdom, som man ikke kan heldbrede, kan man få aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp betyder, at man kan få hjælp til at dø af en læge. Holland er det eneste land i Europa, hvor man kan få aktiv dødshjælp.
Lidt over 1 % af alle dødsfald i Holland skyldes aktiv dødshjælp.

I dag er der næsten ingen alvorlige, smitsomme sygdomme i Holland. Sådan har det dog ikke altid været. Tidligere har Holland været ramt af flere store epidemier. En epidemi er udbrud af samme smitsomme sygdom hos mange mennesker på en gang.

Byldepest er en af de værste epidemier, som har ramt Holland. Byldepesten blev også kaldt den sorte død. Byldepest kommer fra pestbakterien. Holland blev ramt af pesten i 1349, og epidemien varede i et år. Over halvdelen af dem, som blev smittet med byldepest, døde.

Holland har været ramt af tuberkulose flere gange. I dag kan man helbrede tuberkulose, men tidligere var det en meget farlig sygdom. Tuberkulose er meget farlig for børn, men også voksne kan dø af sygdommen.
I dag kan man let helbrede tuberkulose.

I 1528 blev Antwerpen og Amsterdam ramt af en mærkelig sygdom. Den blev kaldt engelsk sved (sweating sickness eller English sweat). De folk, som viste tegn på sygdommen, døde inden for få timer.
Man ved stadig ikke, hvad sygdommen kom af. Og man har ikke set sygdommen i Europa siden 1551.

Der har været flere polio-epidemier i Holland. Polio eller børnelammelse kan gør børn lamme. I 1955 opfandt man en vaccine mod polio. I dag er sygdommen derfor meget sjælden i Holland.

I Holland bliver alle børn vaccineret mod:

• tuberkulose
• difteri
• stivkrampe
• kighoste
• polio
• Haemophilus influenzae type B (Hib)
• pneumokokker
• meningitis C
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde.

Børnene får ikke alle vaccinationerne på en gang. De bliver vaccineret flere gange, fra de bliver født, indtil de er 9 år gamle.

Når den samme sygdom rammer mange mennesker, kalder man sygdommen for en folkesygdom. Mange folkesygdomme skyldes for lidt motion, for meget alkohol og forkert kost.
Nogle af de mest almindelige folkesygdomme i Holland er:

• type 2-diabetes (gammelmandssukkersyge)
• knogleskørhed
• kræftsygdomme
• hjerte-kar-sygdomme
• slidgigt
• astma
• allergi.

Type 2-diabetes er en form for sukkersyge, som man får senere i livet. Når man har type 2-diabetes kan man ikke eller kun langsomt optage sukker fra blodet. Ca. 2,5 % af Hollands befolkning lider af type 2-diabetes.

Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertet og blodårerne. Hjerte-kar-sygdomme kan komme af:

• rygning
• for lidt motion
• dårlige kostvaner
• stress.

27 % af alle dødsfald i Holland skyldtes hjerte-kar-sygdomme. I Holland lider flere mænd end kvinder af hjerte-kar-sygdomme.

Astma og allergi kaldes også for overfølsomhedssygdomme.
Overfølsomhedssygdom er, når man reagerer kraftigt på forskellige stoffer (allergener). Nogle af de mest almindelige stoffer er:

• pollen
• skimmelsvampe
• husstøvmider
• dyrehår
• kemikalier.

Det kan give nysen, hosten, eksem og problemer med at trække vejret.

I Holland har 4-7 % af skolebørn mellem 5-12 år har astma eller noget, som minder om astma. Astma og allergi udvikler sig ofte til at vare hele livet.

Når man får kræft, begynder nogle af kroppens celler pludselig at vokse meget kraftigt. Det giver knuder, som med tiden spreder sig til hele kroppen (metastaser). Kræft kan blandt andet skyldes rygning, alkohol eller overvægt.

I Holland er de fire mest almindelige former for kræft:

• lungekræft
• brystkræft
• prostatakræft
• mave-tarm-kræft.

Kræft er den sygdom, som flest hollændere dør af. Ca. 30 % af alle dem, som dør i Holland, dør af kræft.

Fedme er også et stort problem i Holland. 40 % af hollænderne er overvægtige, fordi de spiser for meget, fordi de spiser usundt, og fordi de dyrker for lidt motion.
Fedme er skyld i mange sygdomme og koster samfundet mange penge:

• hvert år får 40.000 overvægtige hollændere hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes eller kræft
• 20.000 hollændere dør hvert år, fordi de er overvægtige
• Holland bruger ca. 2 milliarder euro om året på at helbrede folk, som er syge, fordi de vejer for meget.

Derfor prøver Hollands regering at få folk til at leve sundere og dyrke mere motion.

Mere end hver fjerde hollænder ryger. Af dem er 7 % storrygere. Det vil sig, at de ryger mere end 20 cigaretter om dagen. Hvert år dør mere end 20.000 hollændere på grund af rygning.

I 2002 og 2004 indførte Holland en ny rygelov. Rygning er for eksempel forbudt:

• i offentlige bygninger
• i institutioner
• på restauranter
• på barer og cafeer
• i busser, tog og taxaer.

Det blev også forbudt at reklamere for tobak, og tobakken blev meget dyrere.
I Holland er det forbudt at sælge tobak til børn under 16 år.

Hver hollænder over 15 år drikker i gennemsnit 9,9 liter ren alkohol om året. Det betyder, at hver hollænder drikker ca. 2,5 flasker snaps om måneden.
De unge hollændere drikker mere og mere alkohol. Især pigerne. De unge drikker mest øl, mens folk over 24 hellere drikker vin.

I Holland må unge under 16 år ikke købe alkohol, og unge mellem 16 og 18 år må kun købe alkoholdrikke under 15 %.
Man kan kun købe alkohol i særlige butikker.

Holland ser mere frit på narkotika end de fleste andre lande i Europa. I Holland er der nemlig forskel på hårde og milde stoffer.
Hårde stoffer er for eksempel:

• kokain
• heroin
• ecstasy.

I Holland er det forbudt at bruge hårde stoffer, og regeringen arbejder på at bekæmpe produktion og handel med de hårde stoffer.
Der findes mellem 25.000 og 30.000 narkotikamisbrugere i Holland.

De milde stoffer er for eksempel:

• hash
• marihuana.

I Holland har de milde stoffer været tilladt siden 1970’erne. De bliver solgt i de såkaldte Coffee Shops, som findes mange steder i de hollandske byer.
Der gælder visse regler for Coffee Shops:

• de må kun sælge 4 gram hash eller marihuana ad gangen
• de må ikke sælge hårde stoffer
• de må ikke reklamere
• de må ikke sælge stoffer til unge under 18 år
• borgmesteren i byen kan altid lukke en Coffee Shop.

9,7 % af unge hollændere bruger hash mindst en gang om måneden. Det er flere end i for eksempel Sverige, Finland og Grækenland. Men i Italien, Storbritannien og Spanien er der faktisk flere, som bruger hash.