Reformation og calvinisme _ -

Filip 2.’s kamp mod calvinismen og kætteriet

Krig, oprør og inkvisition hærgede Nederlandene. I 1648 blev De forenede Nederlande endelig et selvstændigt land.

Nederlandene var ikke noget selvstændigt land. I 1500-tallet havde nederlænderne alligevel stor politisk og personlig frihed. For eksempel havde Nederlandenes stater hver deres parlament.

Samtidig var der reformation i Europa. Calvin var en fransk reformator. Han var tilhænger af Luther. Og ligesom Luther var han meget kritisk over for den katolske kirke.

Calvinismen nåede også til Nederlandene. Calvinismen blev særlig populær i de nordlige stater, og den fik mange tilhængere. I de sydlige stater holdt man derimod fast i den katolske tro.

I 1556 blev Filip 2. konge af Spanien. Fra sin far, Karl 5., arvede han blandt andet Flandern og Nederlandene. Han udpegede sin halvsøster Margareta af Parma som statholder i Nederlandene, men han ville selv tage sig af alle vigtige spørgsmål.

Filip 2. var glødende katolik, og det skulle alle hans undersåtter også være. Derfor ville han udrydde calvinismen, som han mente var kætteri. Han satte spaniere til at lede Nederlandene, og i de større byer indsatte han spanske tropper. I hver eneste provins oprettede han desuden en særlig inkvisitionsdomstol. Inkvisitionsdomstolene skulle finde og dømme kættere.
Nederlænderne skulle tvinges tilbage til den katolske tro. Også selv om det betød, at mange mænd, kvinder og børn blev dræbt af inkvisitionens tortur.

I 1566 bad Nederlands adel Margareta af Parma om at stoppe inkvisitionen. Filip 2. sagde blankt nej, men Margareta satte alligevel en stopper for inkvisitionen.

Nu begyndte folk at dyrke den calvinistiske tro. Og de skjulte det ikke. Andre hærgede katolske kirker og klostre og smadrede helgenbilleder og relikvier. For at genoprette ro og orden sendte Filip 2. 10.000 spanske soldater til Nederlandene. Han oprettede også en særlig domstol til at dømme de mennesker, som havde forrådt ham. Resten skulle dømmes som kættere.

Det ville Nederlands adel ikke finde sig i. I 1568 gjorde de oprør. Oprøret blev ledet af adelsmanden Vilhelm af Oranje.
Mange byer blev plyndret af spanske tropper, andre blev belejret. Byen Leyden blev belejret så længe, at indbyggerne begyndte at dø af sult. Vilhelm af Oranje kom dem dog til hjælp. Han ødelagde dæmningerne mod havet, så skibe med forsyninger kunne komme frem til byen. Samtidig drev vandet spanierne væk. De spaniere, som ikke kom væk, blev hugget ned eller skudt.

I 1579 lavede de syv nordlige provinser et forbund. De kaldte forbundet for De forenede Nederlande. Og de sørgede for at have en stor og effektiv hær, så de kunne forsvare sig.

Filip 2. blandede sig både i Frankrigs interne konflikter og gik til angreb på England i 1588. Angrebet på England blev en kæmpe fiasko. Fordi Filip 2. var involveret i så mange forskellige ting, kunne han ikke føre krig med Nederlandene for fuld kraft. Og det reddede De forenede Nederlande.

Det varede dog til 1648, før Spanien anerkendte De forenede Nederlande som et selvstændigt land. Da det endelig skete, sluttede 80 år med krig. De sydlige provinser blev senere til Belgien, men hørte indtil videre stadig til Spanien.

Frihedskrigen fik også stor betydning for Nederlandenes økonomi. I de næste mange år var det nemlig Nederlandene, som styrede handelen på Atlanterhavet.