Klimaændringer _ -

I Holland er temperaturen steget 1,5 grader siden 1950

I 2020 skal 14 % af energien komme fra vedvarende energi.

Temperaturen er over hele verden i gennemsnit steget med 0,74 grader gennem de sidste 100 år. Det lyder ikke af så meget, men de varmere temperaturer kan faktisk få stor betydning. Nogle steder tager naturen ikke så stor skade, men andre steder er ændringerne meget alvorlige.
I dag regner næsten alle med, at klimaændringerne er skabt af mennesker.

I Jordens atmosfære er der forskellige drivhusgasser. Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden. De sørger for, at den varme, som kommer fra Jorden, ikke kan slippe fri — ligesom i et drivhus. Uden drivhusgasserne ville Jorden være meget kold.
Der er dog kommet mere og mere drivhusgas i atmosfæren. Og det er et problem. Jo mere drivhusgas der er i atmosfæren, desto bedre er Jorden til at holde på varmen. Derfor stiger temperaturen.

Drivhusgasser er:

I Holland er temperaturen steget med 1,5 grader siden 1950. I de sidste fem år har næsten alle årstider været varmere end normalt. Der har været flere solskinstimer om foråret og sommeren, og vinden har blæst varme til Holland fra syd. Om vinteren har vinden blæst fra sydvest. Det har gjort vintrene i Holland varmere. Kolde vinde fra øst har derimod været sjældne.

Varmen har også givet mere nedbør. I dag falder der i gennemsnit 18 % mere nedbør i Holland, end der gjorde for 100 år siden. I de seneste år har det i Holland ofte regnet meget voldsomt, og det har givet store oversvømmelser. Men der har også været perioder med tørke, og det er gået slemt ud over landbruget.

EU er meget bekymret over klimaændringerne. Derfor vil EU gerne have, at de forskellige EU-lande ikke udleder så mange drivhusgasser. Men landene har svært ved at blive enige. Mange lande vil nemlig gerne have, at deres befolkning får en højere levestandard. De vil også gerne producere flere varer, som de kan sælge. Derfor vil landene bruge mere energi, og de vil have lov til at udlede mere drivhusgas.

I 1997 indgik Holland og resten af EU en aftale om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Aftalen kaldes Kyoto-aftalen.
Aftalen betød, at Hollands udledning af drivhusgasser skulle falde med 6 % i forhold til udledningen i 1990. Det skulle nås inden 2012. Det er lykkedes, fordi hollænderne blandt andet blev bedre til at spare på energien. Derudover har Holland fået lov til at udlede lidt mere drivhusgas, fordi landet:

• købte CO₂-kvoter i udlandet
• hjalp andre lande til at udlede mindre drivhusgas
• hjalp ulande med bæredygtig udvikling og til at udlede mindre drivhusgas.

I 2007 lavede EU-landene en ny aftale. Aftalens mål kaldes 20-20-20-mål, fordi de skal være nået inden 2020.
20-20-20 målene betyder blandt andet, at Holland skal bruge 14 % mere vedvarende energi i 2020.

I 2014 blev EU-landene enige om, at man senest i 2030 skal udlede mindst 40 % mindre drivhusgasser i forhold til udledningen i 1990. Alle medlemslande skal yde sit for at nå dette mål.

Halvdelen af den drivhusgas, som et land skal spare, må landet dog købe af andre lande. Når man køber en besparelse på drivhusgas, siger man, at landet køber CO₂-kvoter.

Hver virksomhed får tildelt en kvote, der viser, hvor meget CO₂, virksomheden må udlede. Hvis virksomheden udleder for meget CO₂, får den en bøde.
Men en virksomhed kan også sælge noget af sin kvote til en anden virksomhed. Hvis virksomheden udleder mindre CO₂, end den har fået i kvote, må den nemlig sælge resten til en anden virksomhed.

Holland fik for eksempel lov til at udlede mere drivhusgas, fordi det:

• hjalp andre lande til at udlede mindre drivhusgas
• hjalp ulande med bæredygtig udvikling og til at udlede mindre drivhusgas.