Klimaændringer _ -

Siden 1950 er temperaturen i Holland er steget 1,5 grader

I 2020 skal Holland have øget andelen af vedvarende energi til 14 %.

Inden for de sidste 100 år er gennemsnitstemperaturen på Jorden steget med 0,74 grader. Det lyder ikke af meget, men den lille temperaturstigning har alligevel stor effekt. Lokale vejrforhold kan ændre sig drastisk, hvilket kan give alvorlige problemer med både tørke og oversvømmelser. Samtidig er temperaturstigningerne ikke jævnt fordelt over jordkloden, således at nogle områder oplever ret voldsomme temperaturstigninger, mens andre endnu ikke er blevet berørt. I dag har man erkendt, at en væsentlig del af disse klimaændringer er menneskeskabte.

Klimaet på Jorden bestemmes hovedsageligt af tre faktorer: energitilførsel fra solen, Jordens og atmosfærens reflektionsevne og den kemiske sammensætning af atmosfæren. Den menneskeskabte temperaturstigning skyldes overvejende en ændring i atmosfærens kemiske sammensætning. En del af atmosfæren består af såkaldte drivhusgasser. Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden og tillader solens stråler at slippe igennem, hvorimod den dannede varme ikke kan slippe fri — ligesom i et drivhus. Uden drivhusgasserne ville Jorden være meget kold. Problemet er, at mennesket har øget indholdet af drivhusgasser i atmosfæren. Når indholdet af drivhusgasser stiger, bliver mere varmestråling reflekteret tilbage til jorden, og temperaturen stiger. Drivhusgasserne stammer fra udledningen af kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N₂O) samt flere typer fluorholdige gasser. CO₂ er den vigtigste drivhusgas, da den er ansvarlig for mere end halvdelen af den menneskeskabte drivhuseffekt.

I Holland har temperaturstigningen været væsentlig større end den globale temperaturstigning. Gennemsnitstemperaturen i Holland er således steget med 1,5 grader siden 1950.

Holland har de sidste fem år oplevet, at næsten alle årstider har været varmere end normalt. Forår og somre har været domineret af flere solskinstimer og varme sydlige vinde. Vintrene har været præget af sydvestlige vinde, som har bragt varme med sig, mens kolde østenvinde har været en sjældenhed.

Den højere gennemsnitstemperatur har også givet mere nedbør. I dag falder der i gennemsnit 18 % mere nedbør i Holland end for 100 år siden. Holland har inden for de seneste år haft perioder med voldsom regn, som har medført store oversvømmelser. Samtidig har Holland også oplevet tørkeperioder, hvilket særlig er gået ud over landbruget.

Den stigende temperatur har ført til usædvanlige fænomener som udendørscafeer, der har åbent i februar, folk, der bader i april, og nedsat varmeforbrug om vinteren.

Klimaforandringer og udledning af drivhusgasser er emner, som optager EU-landene meget. Man prøver at nå til enighed om, hvordan man kan begrænse udledningen af drivhusgasser, men det er svært. Mange lande satser på vækst inden for industri og produktion, og det kræver ofte meget energi. Løsningen på denne udfordring kan blandt andet være at bruge mere vedvarende energi og at udvikle mere energieffektive produkter.

Klimaforandringer kom for alvor på dagsordenen med Kyoto-aftalen i 1997. Her forpligtede EU sig til i perioden 2008-2012 at nedsætte sin samlede udledning af drivhusgasser med 8 % i forhold til udledningen i 1990. I 2007 besluttede EU-landene at sætte nye miljømål, som rækker frem til 2020 – de såkaldte 20-20-20 mål. Forpligtelserne skal fordeles mellem landene på baggrund af de enkelte landes formåen og udgangspunkt, men det er ikke forpligtende på samme måde som Kyoto-aftalen var det.
Overordnet set er målet med 20-20-20, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 % af EU’s energiforbrug, og at EU-landene samlet skal reducere CO₂-udledningerne med 20-30 % i forhold til 1990. Derudover er der sat vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 %.

I Kyoto-aftalen forpligtede Holland sig til at nedsætte sin årlige udledning af drivhusgasser i 2008-2012 med 6 % i forhold til udledningen i 1990. Det er lykkedes, dels ved at spare energi i det hjemlige forbrug, dels via CO₂-besparelser i udlandet.
Med 20-20-20 målene har Holland blandt andet forpligtet sig til at øge andelen af vedvarende energi til 14 % i 2020.

I 2014 godkendte Det Europæiske Råd et bindende mål for en reduktion af EU's udledning af drivhusgasser på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Alle medlemslande skal deltage i denne indsats.

Ifølge Kyoto-aftalen må et land hente op til halvdelen af deres CO₂-besparelser i udlandet. Holland har valgt at udnytte denne aftale fuldt ud og dermed hentet 50 % af deres besparelser gennem kvoteordninger og lignende.

Kyoto-aftalen giver tre muligheder for at hente CO₂-besparelser i udlandet:

Handel med CO₂-kvoter
En CO₂-kvote er en tilladelse til at udlede et ton CO₂. Ordningen blev indført i 2005 og gælder kun inden for EU. Samtidig blev der oprettet et handelssystem (The European Union Emissions Trading Scheme), som skulle varetage ordningen. Muligheden for at handle kvoter på tværs af grænser inden for Europa skal sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt. Kvoterne tillader en virksomhed at udlede en vis mængde drivhusgasser. Hvis de udleder for meget, får de bøder. Men hvis de udleder mindre, end kvoterne tillader, så har de lov til at sælge nogle af deres kvoter. Køber en hollandsk virksomhed CO₂-kvoter af for eksempel en virksomhed i Østeuropa, så må den hollandske virksomhed udlede mere drivhusgas.

Joint Implementation (JI)
Ved Joint Implementation indgår Hollandske virksomheder et samarbejde med virksomheder i andre industrilande. Målet med samarbejdet er, at udledningen af drivhusgasser nedsættes i de pågældende lande. Det kunne for eksempel ske ved at plante ny skov, som optager og binder CO₂, eller at udnytte hollandsk ekspertise og teknologi (for eksempel i Estland eller Letland). Virksomhederne, som indgår samarbejdet, for øget deres CO₂-kvoter.

Clean Development Mechanism (CDM)
Dette er projekter, som primært skal foregå i udviklingslandene. Projekterne, som sættes i gang af for eksempel den hollandske stat eller hollandske virksomheder, skal bidrage til en bæredygtig udvikling og være med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser i de pågældende lande. Virksomhederne eller de stater, som står for projekterne, leverer ekspertise og teknologi og får til gengæld øget deres CO₂-kvoter. Det er ofte billigere for et højt udviklet land som Holland at skaffe kvoter på denne måde.