Under 2. verdenskrig blev Holland besat af tyskerne
Efter krigene blev Holland et velfærdssamfund.
Under 1. verdenskrig var Holland neutralt. Men under 2. verdenskrig blev landet besat af det nazistiske Tyskland. Hollænderne gjorde modstand, og byen Rotterdam blev bombet i grus. Til sidst måtte Holland overgive sig.
Dronningen og regeringen flygtede til England. Tusindvis af jøder blev sendt ud af Holland og dræbt i koncentrationslejre. Tusindvis af hollændere blev desuden sat i tvangsarbejde. I 1941 og i 1943 strejkede hollænderne i protest mod forfølgelsen af jøderne. I 1944 begyndte hollænderne igen at strejke. De ville stoppe jernbanetrafikken, som sendte forsyninger til de tyske soldater, der kæmpede mod briterne i det sydlige Holland. Briterne blev dog slået tilbage. Hollænderne strejkede resten af krigen. Det betød, at tusinder af hollændere sultede ihjel, fordi de ikke kunne få forsyninger.