I 57 f. Kr. erobrede Julius Cæsars tropper det område, hvor Belgien og det sydlige Holland ligger i dag
Hollands tidlige historie

Historie

Hollands tidlige historie _ -

De første mennesker kom til Holland for ca. 11.000 år siden

Holland og Belgien var i mange år et land. Landet hed Nederlandene og har været besat af blandt andre romerne, sakserne og frankerne.

De første mennesker kom til Nederlandene for ca. 11.000 år siden. Det var i slutningen af den sidste istid. De første mennesker var stenalderfolk, som levede af jagt og fiskeri.

Omkring 5300 f. Kr. begyndte man så småt at dyrke jorden og holde husdyr. Nu dukkede også de første faste bopladser og landsbyer op. Stenalderbønderne byggede også monumenter og gravkamre af store sten. Man kan stadig se ca. 50 af dem i dag.

Omkring 600 f. Kr. kom keltiske og germanske stammer til landet. Kelterne og germanerne var krigeriske folk, som byggede fæstninger for at forsvare deres områder.

I 57 f. Kr. erobrede Julius Cæsars tropper det område, hvor Belgien og det sydlige Holland ligger i dag. Områderne blev nu romerske provinser. Men i 406 e. Kr. blev landet invaderet af saksere og frankere, og romerne måtte trække sig tilbage.

I 57 f. Kr. erobrede Julius Cæsars tropper det område, hvor Belgien og det sydlige Holland ligger i dag

I 57 f. Kr. erobrede Julius Cæsars tropper det område, hvor Belgien og det sydlige Holland ligger i dag

Den tidlige middelalder _

Frankerne erobrede næsten alle landene i Vest- og Centraleuropa. Men de vandt først over Nederlandene i 785, da sakserhøvdingen Widukind overgav sig efter hård kamp.

Frankernes konge havde trofaste krigere og arbejdede sammen med kirken og paven i Rom. Det gav kongen stor politisk og militær magt. Det er også derfor, frankerne kunne erobre så mange lande, som de gjorde.

Karl den Store var en stor frankisk konge. Han døde i 814. Efter hans død blev riget delt, og Nederlandene blev regeret af sønnen Lothar. I 925 kom Nederlandene dog under det tysk-romerske rige.

Nederlandene var delt op i en masse små stater, og i hver stat lå der rige handelsbyer. De mange floder i området betød, at det var let at sejle varer fra by og by. Nederlandene blev derfor centrum for handelen i Europa.

Men det var ikke nok bare at handle. Nederlandene begyndte også selv at fremstille varer. I Flandern opstod for eksempel verdens første center for tekstilindustri. Her lavede man klæde og lærred af hør fra Flandern og af uld fra England.

Nederlandene begyndte også selv at fremstille varer

Nederlandene begyndte også selv at fremstille varer

Rigdom og storhed _

Handelsbyerne i Flandern blev rigere og rigere, og de blev mere og mere magtfulde. Til sidst gjorde de sydlige provinser oprør mod dem. Og de fik støtte fra Frankrig.

I år 1300 besatte franskmændene Flandern, men Flandern svarede igen med en indædt kamp. Englænderne blandede sig i konflikten og stoppede eksporten af uld til Flandern. Dét kunne mærkes. De store handelsbyer blev langsomt fattigere og begyndte at miste deres magt. I 1384 blev Flandern erobret af nabostaten Burgund. I 1477 giftede Maria af Burgund sig med Maximilian 1. Det betød, at Nederlandene nu skulle regeres af de magtfulde habsburgere.

Maria og Maximilians søn, Filip den Smukke, overtog senere magten. I 1504 arvede han den spanske trone. På den måde kom Nederlandene og Spanien til at hænge tæt sammen. Det skulle senere få stor betydning.
Nu blev Nederlandene et kulturelt centrum i Europa. Der var en stor handel, dygtige håndværkere, og kunsten og videnskaben blomstrede.

Handelsbyerne i Flandern blev rige

Handelsbyerne i Flandern blev rige

▴ Top