Arbejde _ -

De fleste hollændere arbejder med service

Mange hollændere arbejder på deltid.

Hollænderne arbejder meget.
Der er heller ikke særlig mange arbejdsløse i Holland.
Men i 2008 kom der finanskrise.
Nu er mange hollændere bange for at blive arbejdsløse.

Før i tiden arbejdede mange hollændere med landbrug. Men så kom der fabrikker, hvor de lavede varer. Mange varer blev sendt til andre lande for at blive solgt i butikkerne der.
I dag er der ikke så mange, der arbejder på en fabrik.
Lønnen er nemlig for høj i Holland. Når lønnen er høj, bliver varen dyr.
Derfor flytter man fabrikken til et land, hvor lønnen ikke er så høj. Så bliver varen heller ikke så dyr.

Derfor må Holland sælge noget andet.
Og det skal være viden og service.
Man siger, at Holland skal være et videnssamfund.

Hollænderne har mange forskellige job.
De svarer til de job, man også har i Danmark.
Alle job til sammen kaldes for arbejdsmarkedet.
I Holland deler man arbejdsmarkedet i forskellige sektorer:

• landbrug, skovbrug og fiskeri
• industri og anden produktion
• bygge- og anlæg
• engros- og detailsalg
• hotel- og restaurationsvirksomhed
• transport og kommunikation
• finans, handel og kontor
• offentlig administration og forsvar
• undervisning
• sundhed
• andet.

Holland tjener stadig mange penge på landbrug.
Holland har også mange drivhuse.
Her dyrker de blomster og blomsterløg, grøntsager, frugt og svampe.

En af de største arbejdspladser er havnen i Rotterdam.
Det er Europas travleste havn.

Holland var et land, hvor man lavede varer på fabrikkerne. Man kalder det et industrisamfund. Sådan er det ikke længere. I dag er det nemlig meget billigere at lave varerne i udlandet.

I dag er der mange, som arbejder med viden og service. De kan give gode råd, eller de kan måske programmere. Eller de kan noget, som kræver, at man ved en masse om det, man laver. Det kaldes et videnssamfund.

Holland er gået fra at være et industrisamfund til at være et videnssamfund.

I Holland har ca. 7,7 millioner mennesker arbejde. Det er næsten halvdelen af hele befolkningen. Resten er:

• arbejdsløse
• børn
• pensionister
• under uddannelse
• syge eller handikappede og kan ikke passe et arbejde.

Arbejdsløsheden er ret lav i Holland. Der er flest kvinder, som er arbejdsløse.

I Holland arbejder de fleste mennesker:

• 5 dage om ugen
• 40 timer om ugen.

Hollænderne må ikke arbejde længere end 9 timer om dagen og 45 timer om ugen. Men det er der mange, som gør.
Mange hollændere arbejder 10 timer om dagen. Men så arbejder de kun 4 dage om ugen.

Hollænderne har ret til mindst 4 ugers ferie om året. De fleste har dog 5 ugers ferie om året.
De fleste får løn under ferien.

Mange hollændere arbejder på deltid.
Deltid vil sige, at man arbejder under 35 timer om ugen.
Der er flest kvinder, som arbejder på deltid.

Det er arbejdsgivere og arbejdstagere, som aftaler lønnen. For det meste er det arbejdsgivernes organisationer og fagforeningerne, der laver aftalerne.

I Holland er det kun hver fjerde, som er medlem af en fagforening. I Danmark er tre ud af fire danskere medlem af en fagforening. Det er mest de ældre, som er medlem af en fagforening.
De faglige organisationer aftaler blandt andet:

• løn
• pension
• ferie
• barnets første sygedag
• afspadsering
• og meget andet.

Nogle gange kan man ikke blive enige, når der skal laves aftaler.
Så kan arbejdstagerne strejke og lade være med at gå på arbejde.
Hvis arbejdsgiverne ikke er tilfredse, kan de lave lockout. Så kan arbejdstagerne ikke komme på arbejde og få løn.
Når man er blevet enige igen, kan arbejdstagerne igen gå på arbejde.