Hollands økonomi er stærk
Økonomi

Erhverv og økonomi

Økonomi _ -

Hollands økonomi er stærk

Holland tjener først og fremmest penge på at handle med andre lande.

Holland er et rigt land. I 2014 var Hollands bruttonationalprodukt (BNP) på 798,6 milliarder dollars. Det svarer til ca. 5437 milliarder danske kroner.

I årevis har Holland været et vigtigt sted for handlen i Europa. Sådan er stadigvæk. De hollandske havne, særligt Rotterdam, er et centrum for transport af varer mellem Europa og mange lande uden for Europa.
Den hollandske industri forarbejder fødevarer, fremstiller kemikalier og elektriske maskiner og raffinerer olie.
10 % af Hollands indtjening kommer fra landbruget. Men landbruget er blevet meget mekaniseret. Faktisk er kun 3 % af hele Hollands arbejdsstyrke ansat i landbruget.

Arbejdsløsheden er ret lav i Holland. Men i 2008 blev landet ramt af finanskrisen. Finanskrisen ramte Holland hårdt, og nu frygter mange, at arbejdsløsheden vil stige.

Holland giver også økonomisk bistand til ulande. I 2011 gav Holland 0,7 % af bruttonationalproduktet i ulandsbistand.

Sammen med 11 andre EU-lande skiftede Holland d. 1. januar 2002 sin nationale møntfod ud med euroen.

Hollands økonomi er stærk

Hollands økonomi er stærk

Sammenligning af BNP.

Sammenligning af BNP.

Samhandel _

Hollands økonomi er meget afhængig af handel med udlandet.

I 2014 eksporterede Holland først og fremmest varer til:

  • Tyskland
  • Belgien
  • Storbritannien
  • Frankrig
  • Italien
  • USA.

Det meste af eksporten bestod af:

  • maskiner og udstyr
  • kemikalieprodukter
  • brændstoffer
  • fødevarer.

I 2014 eksporterede Holland varer for omkring 552,8 milliarder dollars.

Men Holland importerer også varer fra andre lande.
I 2014 importerede Holland hovedsageligt varer fra:

  • Tyskland
  • Kina
  • Belgien
  • USA
  • Storbritannien
  • Rusland
  • Norge.

Holland importerer mest:

  • maskiner og transportudstyr
  • kemikalier
  • brændstoffer
  • fødevarer
  • tøj.

I 2014 importerede Holland varer for 488,8 milliarder dollars.

Milliarder dollars
Eksport 552,8
Import 488,8
Overskud 64

Holland eksporterer mere til andre lande, end de importerer. Der er et overskud på handelsbalancen på 64 milliarder dollars.

Hollands eksport, 2007.

Hollands eksport, 2007.

Hollands import, 2007.

Hollands import, 2007.

Skatter og afgifter _

Hele det offentlige system i Holland bliver betalt af skatter og afgifter. Pengene bruges til at drive det hollandske samfund. Det er regeringen, som afgør, hvordan pengene skal bruges og fordeles.

I 2014 havde det offentlige system i Holland en indtægt på 413,8 milliarder dollars.

Ligesom i Danmark er det dem, som tjener mest, som også betaler mest i skat. Det vil sige, at man ikke skal betale skat af de første euro, man tjener. I 2015 skulle man således ikke betale skat af de første 2203 euro, som man tjente. Samtidig skal man betale mest skat af de sidste euro, man tjener. Derfor har dem, som tjener meget, en højere skatteprocent end dem, som tjener lidt.

Hollænderne betaler desuden en masse afgifter. Det er især afgifter på de varer, man køber som familie eller almindelig forbruger. Det kan være mad, fjernsyn, tøj og så videre.
Den største forbrugsskat er momsen. I Holland er momsen på 21 %.

Man skal også betale skat eller afgift af for eksempel:

  • investeringer af værdipapirer
  • formue
  • virksomhedsskat
  • særlige varer som cigaretter, øl, vin, spiritus og læskedrikke.
Aktionshus

Aktionshus

▴ Top