I Holland skal man have undervisning i 12 år
Uddannelse

Befolkning

Uddannelse _ -

I Holland er der 12 års undervisningspligt

Det er normalt gratis at få en uddannelse i Holland.

I Holland skal man have undervisning i 12 år. Men undervisningen behøver ikke at foregå i en skole. Sådan er det også i for eksempel Danmark. Der er dog ikke særlig mange hollandske børn, som bliver undervist hjemme.

Uddannelserne er delt op tre niveauer:

  • grundskole
  • ungdomsuddannelser
  • videregående uddannelser.

Hollandske børn begynder i grundskolen, når de fylder 5 år. Grundskolen varer til eleverne fylder 12 år. Efter grundskolen tager eleverne en ungdomsuddannelse. Den varer 4-6 år. Når eleverne har gået i skole i 12-14 år, kan de få et job eller læse videre på en videregående uddannelse.

Den højeste uddannelse, som man kan få i Holland, er en doktorgrad.

I Holland får man karakterer fra 1 til 10. 1 er den laveste karakter, og 10 er den højeste. Man skal have mindst 5,5 for at bestå.

Det er som regel gratis at gå i skole og få en uddannelse i Holland. Men der er nogle privatskoler, som man skal betale for at gå på.

I Holland skal man have undervisning i 12 år

I Holland skal man have undervisning i 12 år

Grundskole _

Grundskolen består af otte klassetrin. Alle børn skal begynde i 2. klasse, men de fleste begynder allerede i 1. klasse. 1. og 2. klasse minder om den danske børnehaveklasse. Fra 3. klasse bliver eleverne undervist i at læse, regne og skrive. 8. klasse er den største klasse i Hollands grundskole. Inden eleverne går ud af 8. klasse, skal de til en afsluttende eksamen.

Der findes tre slags grundskoler i Holland:

  • offentlige skoler
  • specialskoler
  • privatskoler.

De første to grundskoler bliver betalt af det offentlige, mens det som regel er forældrene, som betaler for privatskolerne.

I Danmark er der specialskoler for elever med problemer eller indlæringsvanskeligheder. Specialskolerne i Holland er religiøse skoler. De fleste specialskoler er katolske, protestantiske, jødiske eller muslimske. Specialskolerne bliver betalt af det offentlige. Forskellen mellem de offentlige skoler og de religiøse specialskoler er ikke særlig stor.

I Holland er der ikke nogen begrænsning for, hvor mange eller hvor få elever der må være i en klasse. I 2006 var der i gennemsnit 22 elever i de små klasser og 23,4 elever i de store klasser.

I Holland varer skoleåret fra 1. august til 31. juli. Der er 6 ugers sommerferie.

Der findes tre slags grundskoler i Holland

Der findes tre slags grundskoler i Holland

Ungdomsuddannelser _

Efter grundskolen kan eleverne tage en ungdomsuddannelse. I Holland tager en ungdomsuddannelse 4-6 år.
Eleverne kan vælge mellem tre forskellige retninger. Retningerne kaldes Vmbo, Havo og Vwo.

Vmbo
I Vmbo skal man både have praktik og undervisning i sprog, matematik, historie og naturvidenskab. Uddannelsen tager 4 år.

Næsten 2 ud af 3 elever tager en Vmbo-uddannelse. Mange af dem fortsætter på næste niveau, som hedder Mbo. Mbo er en videregående uddannelse.

Havo
I Havo skal man først have 3 basisår, hvor alle elever bliver undervist i sprog, matematik, historie, kunst og videnskab.

Efter basisårene skal eleverne vælge mellem fire forskellige studieretninger og 1-3 tilvalgsfag. De fire studieretninger er:

  • Kultur og samfund
  • Økonomi og samfund
  • Natur og sundhed
  • Natur og teknik.

Uddannelsen varer i alt 5 år.

Vwo
Vwo minder meget om Havo, og eleverne skal vælge mellem de samme fire studieretninger. I modsætning til Havo tager Vwo i alt 6 år, og uddannelsesniveauet er højere.

I Holland tager en ungdomsuddannelse 4-6 år

I Holland tager en ungdomsuddannelse 4-6 år

Videregående uddannelser _

Man skal have et diplom i Vmbo, Havo eller Vwo for at komme ind på en videregående uddannelse. I Holland er der tre videregående uddannelsesretninger:

  • Mbo er en erhvervsfaglig og praktisk uddannelse. De fleste elever, som har taget et diplom i Vmbo, fortsætter på Mbo. Mbo varer 1-4 år. Hvis man bruger 4 år på sin Mbo, kan man læse videre på Hbo.
  • Hbo giver en bachelor- eller en mastergrad. Man skal have en eksamen fra enten Mbo, Havo eller Vwo for at komme ind på Hbo. Studiet varer 4 år, hvis man vil have en bachelorgrad. Hvis man vil have en mastergrad, tager studiet 6 år.
  • Wo er en universitetsuddannelse. Det er den højeste uddannelse, man kan tage i Holland. Når man har taget en Wo-uddannelse, får man en bachelor- eller mastergrad. Man kan også læse videre og få en doktorgrad.

Der er 14 offentlige og 4 private universiteter i Holland. Man kan også tage en videregående uddannelse på andre skoler. Disse skoler kaldes Hogeschool.

De tre største universiteter i Holland er:

  • Amsterdam Universitet
  • Utrecht Universitet
  • Groningen Universitet.

På hver af de tre universiteter går der mellem 20.000 og 30.000 studerende.

Der er 14 offentlige og 4 private universiteter i Holland

Der er 14 offentlige og 4 private universiteter i Holland

Økonomisk hjælp _

Man kan få støtte fra staten, når man er under uddannelse. Men kun hvis man tager sin uddannelse i det offentlige uddannelsessystem, og hvis man studerer på fuld tid.

Støtten afhænger blandt andet af:

  • hvor meget man tjener
  • hvor gammel man er.

▴ Top