Planteliv _ -

Plantelivet i Holland

Hollands vegetation er voldsomt påvirket af mennesker.

I Holland findes der ca. 1400 forskellige arter af frøplanter. Frøplanter er planter, som formerer sig ved frø. Det vil sige alle planter som nåletræer og blomstrende planter, men ikke bregner, mosser og alger.

Foruden frøplanterne findes der ca. 50 arter af bregner og padderokker, lidt over 500 arter af mosser, ca. 4000 arter af alger, 633 arter af laver og ca. 3500 arter af svampe. Laver, svampe og en del af algerne hører faktisk ikke til planterne, men de nævnes ofte sammen med dem.

Mange af de hollandske planter er såkaldte kulturplanter. Kulturplanter er planter, som er indført med vilje for at dyrke dem i landbruget eller skovbruget eller måske blot for at have dem som prydplanter i haven. Nogle af disse planter breder sig så voldsomt i naturen, at de bliver et problem, fordi de udkonkurrerer den oprindelige plantevækst. Man kalder sådanne arter for invasive arter. Eksempler på invasive arter i Holland er kæmpe-balsamin, kæmpe-bjørneklo, vandpest og jordmandel.

Normalt inddeler man et land i forskellige vegetationstyper som for eksempel hav, strand, marsk, klit, strandeng, overdrev, hede, eng, mose, agerland, skov, søer og åer. Hver vegetationstype består af flere plantesamfund, som tilsammen udgør områdets karakteristiske plantevækst. Et områdes vegetation eller plantevækst påvirkes af en masse faktorer som klima, nedbør, jordbund, afvandingsforhold og meget andet.

De fleste vegetationstyper i Holland er voldsomt påvirket af mennesker, og uberørte plantesamfund er yderst sjældne. Næsten alle planter vokser i et kulturlandskab, hvilket betyder, at det er menneskene, som bestemmer, hvilke planter der vokser hvor og hvornår.

Agerlandet med sine marker og græsningsarealer udgør langt den største vegetationstype i Holland. Agerlandets samlede areal er på ca. 2,4 millioner hektar, hvilket udgør ca. 58 % af Hollands samlede areal. Omkring 27 % af landets areal er dækket af byer, bymæssig bebyggelse og veje. Det betyder, at mindst 85 % af Hollands areal er direkte udnyttet af menneskene.

De få oprindelige naturtyper findes typisk på steder, hvor mennesket ikke har kunnet udnytte naturen. Det drejer sig for eksempel om stejle skrænter, sumpområder og de yderste klitter langs Nordsøen.

Når man sammenligner med de omkringliggende lande, har Holland meget lidt skov. Hollands samlede skovområde omfatter næsten 350.000 hektar, hvilket svarer til ca. 8,4 % af landets areal. Nabolandenes skovareal er 29 % for Tyskland, 25 % for Frankrig og 20 % for Belgien.

De hollandske skove består af få store og mange små skove. Langt de fleste skove er under 10 hektar, og mange træbevoksninger er så små, at de knap kan kaldes skove. I alt er der ca. 77.000 skove under 10 hektar, men disse mange skovklatter udgør kun 11 % af landets samlede skovareal. Holland har 53 skove, som er større end 1000 hektar. Disse skove udgør 57 % af det hollandske skovareal.

De mange små skove stammer fra gammel tid, hvor det var vigtigt for landmanden at have adgang til lidt skov. Desuden er Holland gennemkrydset af kanaler, afvandingsgrøfter og lavtliggende våde områder, hvor forholdene for skovvækst er meget ringe.

I 1900-tallet blev mange hedeområder tilplantet med skov af hovedsageligt fyr. I dag består skovarealet af 41 % nåleskov, 36 % løvfældende skov og 23 % blandingsskov.

De fleste større skove bruges i dag som rekreative områder. Mindre end 10 % af skovene indgår i tømmerindustrien – resten af sit tømmer må Holland importere fra udlandet. Regeringens mål er at øge skovarealet i Holland.

Mange planter er sjældne og truede i Holland. Af de 1400 frøplanter, som findes i Holland, er omkring 525 arter truede. Disse arter prøver man at beskytte på forskellig vis gennem lovgivning og internationalt samarbejde. Her kan nævnes:

• Red Data Book eller Rødlisten. En rødliste er en liste over dyr og planter, som kræver særlig beskyttelse eller opmærksomhed. Man overvåger de forskellige arter og giver dem karakterer alt efter, hvor truede de er. Rødlisten varetages af IUCN (The International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources). For en del arter er der lavet særlige planer, som skal beskytte dem mod udryddelse. På den hollandske rødliste er der endnu ikke optaget højere planter. Til gengæld findes der en del svampe og laver.
• Natura 2000 eller habitatdirektivet er et direktiv under EU, der skal sikre sårbare plantearter og deres voksesteder.
• Flora and Fauna Act (Flora- en faunawet). Loven trådte i kraft d. 1. april 2002 og skal beskytte Hollands naturlige plante- og dyreliv. I øjeblikket er 105 arter af højere planter (bregner, nåletræer og blomsterplanter) beskyttet af denne lov.