Nederlandenes guldalder _ -

En voksende handel styrker Nederlandenes økonomi

Krig med England og Frankrig. Nederlandene mister sine kolonier.

På trods af sin begrænsede størrelse blev Nederlandene et af de rigeste lande i Europa. Landet lå perfekt med hensyn til transport af varer ind i Europa, og desuden havde man en meget stor handelsflåde. Langt de største indtægter kom fra transithandel og fra Nederlandenes mange kolonier. Nogle af de vigtigste var Indonesien, det nuværende Sydafrika og Sri Lanka. Særlig handelen med slaver og krydderier var en indbringende forretning – men det var også farligt. Kaperskibe fra de konkurrerende lande var altid klar til at røve varerne. For at beskytte handelen oprettede man i 1602 Det Nederlandske-Ostindiske Kompagni, som havde en vigtig indflydelse på handelen i næsten to århundreder, indtil det blev opløst i 1788. Kompagniet have sin egen flåde og hær til at forsvare sine skibe og handelsstationer med.

Samtidig med at pengene strømmede ind, blomstrede kulturlivet – blandt andet billedkunsten med kunstnere som Vermeer og Rembrandt. Den politiske og religiøse frihed i landet tiltrak også mange immigranter fra hele Europa.

England og Frankrig ville i længden ikke affinde sig med Nederlandenes dominans på handelen. England og Nederlandene udkæmpede nogle mindre krige om retten til at fragte varer over havene, og i 1667 tabte nederlænderne kolonikrigen mod England. Det betød, at landet mistede sine kolonier i Nordamerika, herunder den store by New Amsterdam, som nu kom til at hedde New York.

I 1672 invaderede Frankrig De forenede Nederlande, men befolkningen forsvarede sig med det samme våben, man havde brugt mod spanierne: Dæmningerne blev brudt ned, og hele provinsen Holland sat under vand. Franskmændene måtte fortrække, og det lykkedes statholderen Vilhelm 3. at vinde de fleste forsvarsværker tilbage. I 1678 satte Nijmegen-traktaten en stopper for krigshandlingerne.