Fritid _ -

Fritiden betyder meget for hollænderne

Den mest almindelige fritidsaktivitet i Holland er at se fjernsyn. Fodbold er den mest populære sportsgren.

Hollænderne er glade for deres fritid, som de bruger aktivt på mange måder. Alle hollændere over 12 år har hver dag i gennemsnit 6 timer og 9 minutters fritid. Fjernsyn, radio, computer og lignende medier sluger en tredjedel af tiden. Her ses hvordan fritiden bliver brugt (alle tal fra 2003):

• tv, computer med mere: 1 timer 58 minutter
• familie, venner og bekendte: 1 time 29 minutter
• gøre ingenting: 33 minutter
• læse: 32 minutter
• besøge restaurant, pub, diskotek med videre: 17 minutter
• dyrke en hobby, musik, spil med mere: 37 minutter
• sport: 19 minutter
• gå eller cykle: 11 minutter
• besøge museer, teatre med videre: 9 minutter
• gå i kirke eller moske: 5 minutter.

Der er ikke den store forskel på, hvordan kvinder og mænd bruger deres fritid. Mænd bruger lidt mere tid på fjernsyn og computer, kvinderne bruger lidt mere på sociale kontakter. De ældre og de unge har mest fritid, selv om de unge ligger tæt på gennemsnittet for alle over 12 år. Pensionister (over 65 år) har lidt over 8 timer til fritidsaktiviteter om dagen.

Skolebørns fritidsforbrug har ændret sig radikalt de seneste år. Dels har de mindre fritid i dag, og dels bruger de fritiden på en anden måde. Tidligere brugte skolebørn en stor del af fritiden sammen med mange andre – for eksempel til sport. I dag bruges fritiden mere individuelt eller sammen med få andre.

I gennemsnit har en skoleelev ca. 40 timer fritid om ugen. En stor del af denne tid bruges uden for hjemmet. To tredjedele af alle børn er aktive i en eller flere klubber, især sportsklubber. 85 % af alle børn mellem 4 og 12 år går til sport mindst 1 time om ugen. Børn ser også meget fjernsyn, og 60 % af børnene mellem 4 og 12 år ser fjernsyn i mindst 10 timer om ugen.

Hollænderne er ligesom danskerne meget aktive i foreninger. Der findes klubber og foreninger, som dækker stort set alle områder, hvor folk kan mødes og dyrke deres interesse.

Foreninger kan inddeles i følgende overordnede grupper:

• politiske foreninger (for eksempel politiske partier eller andre politiske organisationer)
• interesseforeninger (for eksempel diabetesforeninger, patientforeninger, miljøforeninger)
• fagforeninger
• friluftsforeninger
• idrætsforeninger
• lokale interesseforeninger (for eksempel grundejerforeninger, antenneforeninger, haveforeninger)
• sociale foreninger (for eksempel humanitære organisationer)
• religiøse foreninger.

Foreningerne bygger først og fremmest på frivilligt arbejde. Det betyder, at ingen må tjene penge på foreningsarbejdet. Langt de fleste foreninger har et medlemskontingent, som kan svinge fra nogle få kroner til flere tusinde kroner.

Al sport i Holland er organiseret under Hollands Olympiske Komite og Hollands Sportssammenslutning (Nederlands Olympisch Comité*Nederlandse Sport Federatie (NOC*NSF).

Denne organisation blev dannet i 1993, da Hollands Olympiske Komité (NOC) blev fusioneret med Hollands Idrætsforbund (NSF). I oktober 2007 var 90 nationale idrætsforbund tilknyttet NOC*NSF. Formålet med organisationen er at varetage og fremme sporten for såvel amatører som professionelle.

Politisk hører sporten i Holland under ministeriet for sundhed, forebyggelse og sport (Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport). Ministeriet ønsker at skabe gode rammer for idrætslivet, så idrætsorganisationerne og idrætsklubberne kan fungere bedst muligt til gavn for alle hollændere. Ministeriet er også ansvarligt for svømmeundervisningen og idrætstimerne i skolerne.

Omkring 5 millioner ud af Hollands befolkning på over 16,7 millioner er medlem af en af landets 35.000 sportsklubber og idrætsforeninger. To ud af tre hollændere over 15 år dyrker sport mindst en gang om ugen. 18 % af hollænderne bruger mere end 5 timer om ugen på sport, mens 42 % bruger mellem 1 og 4 timer om ugen på sport.

Fodbold er klart den mest populære holdsport. Det hollandske fodboldforbund (Koninklijke Nederlandse Voetbal Bond, som ofte forkortes til KNVB) har over 1 million registrerede medlemskaber. Forbundet sørger både for amatørernes og de professionelles interesser. Holland har vundet bronze tre gange ved De Olympiske Lege, og tre gange har de vundet sølv ved verdensmesterskaber i fodbold (1974, 1978 og 2010). Den nationale liga er også stærk med mange berømte fodboldhold som f.eks. Ajax. PSV Eindhoven og Feyenoord. Holland har fostret mange berømtheder inden for fodbold. Nogle af dem er Johan Cruijff, Marco van Basten, Ruud Gullit, Dennis Bergkamp og Ruud van Nistelrooy.

På andenpladsen inden for holdsport kommer Field Hockey. Det er en slags ishockey, der dyrkes på en fodboldbane. På dansk kaldes spillet også for landhockey, men de fleste bruger det engelske navn. Field Hockey er et af verdens største boldspil, og det spilles i 98 lande. Spillet er en olympisk sportsgren for både mænd og kvinder. I 2005 var 185.923 hollændere medlem af en Field Hockey klub.

På tredjepladsen kommer Volleyball, som i 2005 havde 128.693 registrerede spillere. I 1992 vandt herrelandsholdet sølvmedalje ved De olympiske Lege i Barcelona. Fire år senere vandt herrerne guld i Atlanta i USA. I 1995 vandt kvindelandsholdet på hjemmebane guld ved Europamesterskabet.

Af de individuelle sportsgrene er tennis, gymnastik og golf de mest populære. I 2005 havde tennis 709.277 medlemskaber. Dermed er tennisforbundet det andenstørste forbund i Holland efter fodbold.

En del hollændere dyrker også sportsgrene, som er opfundet i Holland. Det er spil som fierljeppen (polsstokverspringen), beugelen, kaatsen, klootschieten, kolven og korfball (forskellige boldspil og og en slags kompliceret atletik (fierljeppen).

Hollænderne dyrker også jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykling.