Sprog _ -

I Holland taler man hollandsk

Holland har to officielle sprog: hollandsk og frisisk.

Hovedsproget i Holland er hollandsk eller nederlandsk. Hollandsk er et gammelt sprog, som tilhører den vestgermanske sprogstamme, som også omfatter sprogene engelsk, frisisk, hollandsk, afrikaans og tysk. Den vestgermanske sprogstamme er en gren af den såkaldte indoeuropæiske sprogfamilie, der omfatter omkring 150 sprog og tales af omkring 3 milliarder mennesker. Den vestgermanske sprogstamme medtager næsten alle europæiske sprog og mange sprog i Syd- og Vestasien.

For en dansker lyder hollandsk som en blanding af tysk og engelsk tilsat et stænk fransk. Hollandsk er dog langt tættere på engelsk end på tysk, da det tyske sprog lydmæssigt har udviklet sig i en selvstændig retning. For en dansker er hollandsk ikke særlig svært at læse. Det skyldes, at det hollandske sprog indeholder mange plattyske ord. Plattysk stammer fra den nordlige del af Tyskland, og da plattysk også har haft stor indvirkning på det danske sprog, vil danskere kunne genkende mange ord i det hollandske sprog.

Ud over i Holland taler man også hollandsk i den nordlige del af Belgien og i Fransk Flandern i det nordligste hjørne af Frankrig. Desuden bliver der talt hollandsk i Surinam, på Aruba og De Nederlandske Antiller. Aruba og De Nederlandske Antiller er stadig en del af Holland, mens Surinam er en tidligere hollandsk koloni.

I Sydafrika og Namibia tales der afrikaans, som er en variant af hollandsk. Afrikaans kaldes også boersprog, og sproget stammer fra de hollandske kolonister (boere), som bosatte sig i den sydlige del af Afrika fra midten af 1650’erne.

I dag taler ca. 21 millioner mennesker hollandsk. Det placerer hollandsk på en 37. plads over de mest talte sprog i verden.

Holland har faktisk to officielle sprog. Foruden hollandsk er det frisisk, der blev anerkendt som officielt sprog i 1996. Frisisk taler man i Frisland, der er en provins, som ligger i det nordlige Holland. Der findes i dag ca. 350.000 personer, der har frisisk som modersmål. Alle frisiske byer har to navne: et oprindeligt frisisk navn og et hollandsk navn.

Det første alfabet, man brugte i Holland, var runealfabetet. Runealfabetet blev også brugt i Storbritannien, Tyskland, Norge, Danmark, Sverige, Færøerne og Island, som alle tilhører den såkaldte germanske sprogstamme. Runealfabetet stammer fra tiden lige efter Kristi fødsel. Runerne bestod af 24 tegn, som hver havde sin egen lyd. Når man satte runerne sammen, dannede de et lydord. Runerne blev indhugget i sten eller indridset i ben, træ, kobber og bronze.

Runealfabetet blev efterhånden erstattet af det latinske alfabet, som vi stadig bruger den dag i dag. Det latinske alfabet er det mest benyttede alfabet i verden. Det blev udviklet før 600 f.Kr. af etruskerne, som var et folkeslag, der levede i Etrurien i Norditalien.

Det klassiske latinske alfabet bestod af 23 bogstaver, hvoraf de 21 bogstaver stammede fra det etruskiske alfabet. Senere kom Y og Z til, og i middelalderen blev I delt i I og J, og V blev delt i U, V og W.

Det hollandske alfabet indeholder 26 bogstaver og består i dag af bogstaverne:
A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q,R, S, T, U, V, W, X, Y, Z

Sommetider medtages bogstavsammensætningen IJ som det 27. bogstav. IJ er en såkaldt digraf, som er to bogstaver, der tilsammen giver én lyd. Et eksempel på brugen af IJ er den store inddæmmede sø i Nordholland, som hedder IJsselmeer.

E er det mest benyttede bogstav, mens Q, X og Y er de mindst brugte bogstaver i det hollandske skriftsprog. I øvrigt bruger hollandsk mange dobbelte bogstaver i deres skriftsprog, uanset om det drejer sig om vokaler eller konsonanter (for eksempel IJsselmeer).

Holland har et væld af dialekter, som på trods af landets ringe størrelse er ret forskellige. På hollandsk bruger man ofte begrebet streektaal (egnssprog) om både dialekter og separate sprog. Oprindelig gled dialekterne i grænseegnene sammen med nabolandenes dialekter, men i dag er dialektgrænserne noget skarpere end før.

Nogle af Hollands største dialekter er:

• Hollandsk, som tales i provinserne Nord- og Sydholland samt størstedelen af Utrecht. Det officielle sprog hollandsk kaldes ofte nederlandsk for at skelne det fra dialekten af samme navn.
• Zeeuws, som tales i provinsen Zeeland.
• Nedersaksisk, som tales i de nordøstlige provinser Overijssel, Drenthe, Groningen samt dele af Gelderland. Anerkendt regionalsprog siden 1995.
• Nordbrabantsk, som tales i provinsen Nordbrabant samt dele af Gelderland og Utrecht.
• Belgisk brabantsk, som tales i provinserne Flamsk Brabant, herunder Bryssel, og i Antwerpen.
• Limburgsk, som tales i den nederlandske provins Limburg og i den belgiske provins Limburg. Anerkendt regionalsprog siden 1997.
• Flamsk, som tales i provinserne Østflandern og Vestflandern, i den sydlige del af den nederlandske provins Zeeland (Zeeuws-Vlaanderen) samt i en del af Nordfrankrig (Fransk Flandern).

Hollænderne er særdeles gode til fremmedsprog, hvilket blandt andet skyldes, at landet ligger omgivet af store sprogområder som engelsk, tysk og fransk. Officielt kan 95 % af den voksne hollandske befolkning tale engelsk.

Allerede på grundskoleforløbet lærer eleverne i de hollandske skoler tre fremmedsprog: fransk, engelsk og tysk. Senere i skoleforløbet er det også muligt at tage spansk, italiensk og russisk som fremmedsprog.

Hollandsk kan desuden studeres og læres mange steder i verden. I den fransktalende del af Belgien har over 300.000 elever hollandsk i skolen, og i flere skoler i Tyskland og Frankrig kan elever vælge hollandsk som et af deres fremmedsprog.

På akademisk niveau tilbydes hollandsk som studieretning på mere end 225 universiteter i over 40 lande. For eksempel tilbydes hollandsk på 30 universiteter i Tyskland, 20 i Frankrig og 20 i USA.