Internationale organisationer _ -

Hollænderne er meget orienterede mod verden

Holland betragtes som et udpræget kerneland i både EU, NATO og FN.

Holland er medlem af en lang række internationale organisationer. Organisationerne er først og fremmest politiske og økonomiske. Holland har traditionelt været fortaler for samarbejde og integration i Europa og er et af de lande, som går mest aktivt ind for udviklingsbistand til verdens fattige lande.

Holland er i dag medlem af disse internationale organisationer:

• EU (Den Europæiske Union) – en union af 28 europæiske stater, der samarbejder politisk og økonomisk.
• NATO (Den Nordatlantiske Traktat Union) – et internationalt politisk og militært forsvarssamarbejde i den nordlige del af Atlanterhavet.
• FN (Forenede Nationer) – en international organisation, som blandt andet arbejder for fred, miljø, menneskerettigheder og udvikling.
• Beneluxunionen – en union mellem Holland, Belgien og Luxembourg, som blandt andet samarbejder om fælles arbejdsmarked.
• Europarådet – en organisation, som blandt andet står bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvension.
• OECD (Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling) – et samarbejdsorgan for demokratiske lande med markedsøkonomi. Arbejder for samhandel og bæredygtig økonomisk udvikling.
• Verdensbanken – en international organisation, hvis formål er at bekæmpe fattigdom.
• WTO (Verdenshandelsorganisationen) – en international organisation til fremme af frihandel.
• … samt flere mindre organisationer.

De organisationer som har størst betydning for hollænderne er FN, EU, NATO og Beneluxunionen.

Holland var blandt de lande, som i 1945 stiftede FN. Mange hollændere havde mistet livet under 2. verdenskrig, og man var derfor ivrig efter at fremme fred og samarbejde i verden.

I 1960’erne tog FN initiativ til at øge støtten til lande i den tredje verden. Sammen med de skandinaviske lande var Holland blandt de mest aktive til at følge op på FN’s planer. Også i befolkningen var der bred opbakning. I dag er Holland i absolutte tal verdens 6. største bidragyder af international udviklingsbistand med knap 5 milliarder euro årligt. Det svarer til godt 0,8 % af Hollands bruttonationalprodukt.

I 1899 og 1907 blev der afholdt to store internationale fredskonferencer i den hollandske by Haag. Formålet med konferencerne var at begrænse oprustning, at regulere krigsførelsen og at fremme forhandlinger, så krig kunne undgås. Resultatet blev blandt andet, at man vedtog en række konventioner om krigsførelse. I 1899 oprettede man desuden Den Faste Voldgiftsret – en instans, hvor stridende parter forsøger at blive enige ved hjælp af en voldgiftsmand.

Siden da har Haag været center for international ret. Her finder man i dag blandt andet FN’s internationale domstol, den internationale straffedomstol og FN-tribunalet for det tidligere Jugoslavien.

I 1995 kom der imidlertid nogle alvorlige ridser i både FN’s og Hollands omdømme. Under krigen i det tidligere Jugoslavien blev 8000 bosniske mænd og drenge nedslagtet af det serbiske militær i byen Srebenica, som lå i en af FN’s såkaldt sikre zoner. De hollandske FN-soldater forhindrede ikke nedslagtningen, hvad de sidenhen blev kraftigt kritiseret for. Nogle kritikere hævder, at FN-soldater både kunne og burde have grebet ind. Andre mener, at soldaterne var for dårligt udrustet til kunne stille noget op.

Holland har valgt, at man øge støtten til FN-styrkerne i Den Demokratiske Republik Congo og i Burundi. Støtten består af både militært og ikke-militært personel.

Holland var meget aktiv i arbejdet med at stifte Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF), som siden blev til Den Europæiske Union (EU). Også i dag lægger den hollandske regering stor vægt på EU-samarbejdet. Som et forholdsvis lille land har Holland gavn af den sikkerhed, det giver at være medlem af EU. Og som et land med en stor eksport har Holland haft meget stor gavn af EU-medlemskabet. Omkring tre fjerdedele af Hollands eksport går således til andre EU-lande.

Hollændernes nej til EU’s forfatningstraktat i 2005 var en grim overraskelse for EU-tilhængerne. De har gennem mange år betragtet hollænderne som nogle af de største tilhængere af EU. Den nye, reviderede traktat (Lissabontraktaten) blev vedtaget af Hollands parlament i 2008 – uden at spørge befolkningen. Selv om regeringen fortsat er positiv over for EU, ønsker man dog at beholde visse områder som nationale anliggender. Det drejer sig blandt andet om tiltag på det sociale område og offentlig service.

Endelig har de to EU-institutioner, Europol og EuroJust, hjemsted i Haag.

Europol er EU’s særlige politi. Europol blev oprettet i 1995 og tager sig af politiopgaver, hvor to eller flere EU-lande er berørt, og hvor der er tale om organiseret kriminalitet.

EuroJust blev oprettet i 2002 og er et permanent netværk af jurister og dommere i EU. Målet er at udvikle et bedre samarbejde blandt EU-landene, når det gælder efterforskning og retsforfølgelse af kriminalitet på tværs af landegrænser. EuroJust består af erfarne anklagere og dommere, én fra hvert medlemsland.

Holland var med til at grundlægge NATO i 1949. Organisationen skulle sikre et kollektivt forsvar af Vesteuropa, Canada og USA mod det, man mente var en militær trussel fra Sovjet.

Holland har gennem alle årene været aktiv i NATO’s aktioner i blandt andet Irak og Afghanistan.

Holland deltog ikke i det militære angreb på Irak i marts 2003, men støttede aktionen politisk. I juni 2003 ankom ca. 1100 hollandske soldater til Al-Muthanna-provinsen i det sydvestlige Irak. Soldaterne varetog civil-militært samarbejde med de civile myndigheder og den lokale befolkning. En af opgaverne var at træne og udruste politiet i Al-Muthanna. De sidste hollandske soldater blev trukket ud af Irak i slutningen af 2005.

Med sine omkring 1600 soldater er Holland den 6. største bidragyder til de NATO-ledede styrker i Afghanistan. De hollandske soldater har opereret i den nordlige Baghlan-region og senest i den uroplagede Uruzgan-region, som har kostet flere soldater livet. Opgaven for de hollandske soldater er at stabilisere området. Det vil sige at hjælpe de afghanske myndigheder med at bekæmpe Talebankrigerne samt at støtte op om lokale projekter – for eksempel bygning af skoler, sundhedsklinikker og lignende.

I 2008 viste en rundspørge, at 49 % af hollænderne helst så, at deres soldater blev trukket ud af Afghanistan hurtigst muligt. Regeringen er dog under stort pres fra NATO, som ønsker at beholde de hollandske tropper i kampen mod Taleban.

I 1958 underskrev de tre Beneluxlande – Belgien, Holland og Luxembourg – Beneluxtraktaten. Traktaten skulle gælde i 50 år og drejede sig om økonomisk samarbejde mellem de tre lande. Et af resultaterne af samarbejdet var, at grænsekontrollen mellem landene blev ophævet i 1970.

Integrationen blandt Beneluxlandene er senere blevet indhentet af udviklingen i EU. Ikke desto mindre valgte man at underskrive en ny Benelux-traktat den 17. juni 2008, hvor den gamle traktat udløb.

Den nye Benelux-traktat fokuserer især på økonomisk samarbejde, jura og indenrigspolitik.

Der findes nu fem Benelux-institutioner:

1. Komiteen for Benelux’ ministre
2. Beneluxrådet
3. Beneluxparlamentet
4. Beneluxdomstolen
5. Beneluxgeneralsekretariatet.