Naturbevarelse og genopretning _ -

Hollands natur er trængt

I dag gøres der et stort arbejde for at beskytte Hollands sidste natur og reetablere tidligere naturområder, der i dag er ødelagte.

Holland er lidt mindre end Danmark. Alligevel bor der tre gange så mange mennesker i Holland som i Danmark, hvilket selvsagt ikke levner meget plads til natur. I dag er der stort set ikke nogen oprindelig og uberørt natur tilbage i Holland.

Det hollandske landskab er et udpræget kulturlandskab med byer, veje, landbrugsarealer, store områder med drivhuse, blomstermarker, plantager og lignende. Hollands vigtigste naturområder er de store marsk- og vådområder langs kysten, som i både yngletiden og træktiden huser et rigt fugleliv.

I de seneste 10-20 år er man blevet stadigt mere opmærksom på omfanget af naturødelæggelsen. Derfor har Holland igangsat et stort arbejde for at bevare den natur, der er tilbage. Ligeledes skal en del af de nu ødelagte naturområder så vidt muligt føres tilbage til deres oprindelighed. Dette gøres gennem talrige naturgenopretningsprojekter.

Holland har vedtaget to overordnede naturlove, som skal beskytte henholdsvis planter og dyr (Ondernemen en de Flora- en faunawet) og naturen (Natuurbeschermingswet 1998).

Ondernemen en de Flora- en faunawet
Denne lov regulerer beskyttelsen af plante- og dyrearter, som lever vildt i den hollandske natur. Loven omfatter de dele af Habitatdirektivet og Fugledirektivet, der handler om artsbeskyttelse. I loven indgår også CITES, som skal kontrollere handlen med vilde dyr og planter. I dag er omkring 4800 dyrearter og 25.000 plantearter omfattet af konventionen.

Ondernemen en de Flora- en faunawet forbyder alle aktiviteter, der kan skade truede dyr og planter. Loven erkender, at alle dyr og planter har en uerstattelig værdi, selv om de ikke nødvendigvis har en kommerciel værdi. Loven er således en slags omsorgspligt for alle vilde dyr og planter.

Natuurbeschermingswet 1998
Denne lov, som oprindelig er fra 1998, blev ændret d. 1. oktober 2005. Ændringen betyder, at naturområder, som indgår i EU´s Fugle- og Habitatdirektiv (en del af Natura 2000), nu også er omfattet af Hollandsk lovgivning. Loven skal sikre, at alle menneskelige aktiviteter, der påvirker et Natura 2000-område, skal vurderes meget omhyggeligt. Loven omfatter også vådområder.

Natura 2000
Natura 2000 (habitatdirektivet) skal beskytte særlige naturtyper og bestemte dyr og planter. Det er en EU-aftale, som er indgået mellem de forskellige medlemslande, hvor den overordnede målsætning er at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. I Natura 2000 indgår blandt andet, at hvert land skal udpege en række fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

Holland har udpeget 141 fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen dækker et areal på lidt over 1 million hektar, hvilket er en fjerdedel af Hollands areal. Der er desuden registreret 141 habitatområder med et samlet areal på 750.841 hektar. Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne overlapper ofte hinanden.

Rødliste
En rødliste er en liste over dyr og planter, som kræver særlig beskyttelse eller opmærksomhed. Der er udarbejdet rødlister for Hollands plante- og dyrearter, hvor de får karakterer alt efter, hvor truede de er. Eksempler på udtryk er kritisk truet, truet, sårbar og næsten truet.

Rødlisten varetages af IUCN (The International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources) og opdateres hvert fjerde år. Der er desuden lavet særlige planer, som skal beskytte bestemte arter mod udryddelse.

Vådområder
Holland har udpeget 44 vådområder, som er af international betydning og som kræver særlig beskyttelse. De fleste af vådområderne er Natura 2000-områder.

Nationalt økologisk netværk
I et moderne samfund er der stor risiko for, at naturområder ender med at ligge som øer i kulturlandskabet. Det giver problemer for dyr og planter, som så har svært ved at sprede sig. For eksempel kan en enkelt motorvej afskære dyr fra et ellers sammenhængende naturområde i at mødes. Det kan føre til indavl og i værste fald til udryddelse af sårbare dyre- og plantearter. Formålet med loven er at forbinde de forskellige naturområder med hinanden i netværk, der sørger for, at dyr og planter uhindret kan bevæge sig fra et område til et andet. Målet er senest i 2018 at skabe et grønt netværk på 728.500 hektar. Dertil kommer 6 millioner hektar vandområder, som blandt andet vil omfatte Vadehavet og IJsselmeer. Det hollandske naturnetværk skal med tiden kobles sammen med lignende naturnetværk i Tyskland og Belgien.

Nationalparker
Holland har udpeget 20 nationalparker, som omfatter en bred vifte af landskaber, som er karakteristiske for Holland. Det gælder for eksempel klitområder, tidevandsområder, vade- og marskområder, skov, hede og lavmoser. Hver park er på mindst tusind hektar og rummer mange sjældne eller usædvanlige dyr og planter. Ud over at beskytte natur, dyr og planter er parkerne også vigtige rekreative områder. Nationalparkerne er desuden en meget vigtig del af naturnetværket (Nationalt økologisk netværk). Nationalparkerne dækker et samlet areal på 125.030 hektar.

Hollands største nationalpark er Oosterschelde på 37.000 hektar. Den blev åbnet d. 8. maj 2002 og ligger i provinsen Zeeland. Nationalparken ligger i hjertet af Hollands deltaområde og er et såkaldt tidevandsområde med ebbe (lavvande) og flod (højvande).

Gennem de sidste par hundrede år er den hollandske natur blevet påvirket voldsomt af menneskets aktiviteter. Skove er blevet fældet, vandhuller fyldt op, åer rettet ud og store områder inddiget. Dertil kommer forureningen af jord, vådområder, søer og floder. I dag tænker hollænderne anderledes, og der bliver gjort en stor indsats for at rette op på fortidens synder ved at genetablere tidligere naturområder.

I øjeblikket er adskillige naturgenopretningsprojekter påbegyndt eller planlagt i Holland. Blandt de vigtigste er:

• De store græs- og tørvemoseområder, som ligger i den vestlige del af Holland, anses for at have international betydning. Mange af disse områder er ved at blive ødelagt, og derfor har ministeriet besluttet at bruge 8 millioner euro i 2009 på at stoppe ødelæggelsen af områderne.
• Holland har omkring 45.000 hektar klitter. De er allerede forholdsvis godt beskyttede, men mange af dem lider af alvorlig udtørring, hvilket øger risikoen for blandt andet sandfygning. Inden for de sidste 20 år er tre områder blevet reetableret på forskellig vis. Først og fremmest har man forsøgt at forhindre yderligere udtørring samt at genetablere plantevæksten på udsatte områder. Erfaringerne fra projekterne skal bruges til kommende genopretningsprojekter.
• På vadehavsøen Texel har man forsøgt at genskabe den oprindelige plantevækst. Mange af disse planter er på den hollandske rødliste, det vil sige, at planterne er truede i større eller mindre grad. Projektet gik ud på at fjerne næsten al jord i et spadestiks dybde for at give plads til den oprindelige natur. Projektet er kun delvis lykkedes, idet mange af de forventede plantearter endnu ikke er indvandret.
• I nærheden af hovedstaden Amsterdam ligger Oostvaardersplassen, som oprindelig var tiltænkt som industriområde. Dette område er i dag et vigtigt område for trækkende vandfugle og er nu udpeget som Ramsarområde (vådområde af international betydning) og som vigtigt fugleområde (SPA=Special Protected Area). Her findes også fritgående polske konik-heste, krondyr og Heck-kvæg. Hele dette scenarie giver indtryk af en afrikansk savanne – blot 35 kilometer fra Amsterdams centrum.