Miljøproblemer _ -

Holland har store problemer med miljøet

Den hollandske regering forsøger at nedbringe miljøproblemerne.

Hollands miljøproblemer overstiger miljøproblemerne i de fleste europæiske lande. Landet har en høj befolkningstæthed, en stor og tung industri, mange privatbiler og et intensivt landbrug. Den hollandske regering har derfor vedtaget nogle ret stramme miljømål. Resultaterne er begyndt at vise sig; forureningen af luft, vand og jord er aftaget, mens støjgener og udledningen af drivhusgasser er stabiliseret.

De hollandske miljøproblemer stammer ikke fra Holland alene. En del af forureningen stammer fra mange af de store europæiske floder, som løber gennem Holland. Det betyder, at en del af Hollands miljøproblemer kommer fra nabolandene, og de er umiddelbart vanskelige at gøre noget ved. Ødelæggelse af ozonlaget og den globale udledning af drivhusgasser er andre miljøproblemer, som Holland ikke er ene om. Derfor har det været vigtigt for Holland at indgå internationale miljøaftaler, som tager sig af miljøproblemerne på både EU-niveau og globalt niveau.

Blandt de mange internationale miljøaftaler, som Holland har indgået, er:

• Vandrammedirektivet, som skal sikre rent grundvand og rene søer og floder.
• Natura 2000 (også kaldet habitatdirektivet), som skal fremme beskyttelsen af truede naturtyper, svampe-, plante- og dyrearter i Europa.
• CITES, som overvåger handlen med verdens truede dyr og planter.
• Kyoto-protokollen, hvor Holland har forpligtet sig til i 2008-2012 at udlede 6 % mindre drivhusgas end i 1990.
• EU's 20-20-20 mål. Målet er, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 % af EU’s energiforbrug, og at EU-landene samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 % i forhold til 1990. Derudover er der sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent.
  Holland har blandt andet forpligtet sig til at øge andelen af vedvarende energi til 14 % i 2020.

I Holland varetages miljøet af Ministeriet for boliger, fysisk planlægning og miljø (Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieu).

I Holland bliver der hvert år genereret over 60 millioner tons affald. Ca. 40 % af dette affald stammer fra bygge- og nedrivningsindustrien, lidt over en fjerdedel stammer fra industrien og omkring en sjettedel stammer fra de hollandske husholdninger.

I 2007 udgjorde affaldet fra samtlige hollandske kommuner 10.551.000 tons. Husholdningsaffaldet udgjorde 9.303.000 tons, hvilket betyder, at hver hollænder i 2007 producerede ca. 620 kg husholdningsaffald eller ca. 2 kg om dagen. Omkring 26 % af husholdningsaffaldet bliver genbrugt.

Farligt affald udgør 3-4 % af alt affald. Farligt affald er for eksempel kemikalier, olieprodukter, gifte og forurenet jord.

Mere end 80 % af det totale affald bliver genbrugt, mens de sidste 20 % bliver brændt eller deponeret på lossepladser.

Den hollandske affaldspolitik sigter mod at genbruge så meget affald som muligt. Affaldspolitikkens grundprincip er: Det allerbedste er at undgå affald – det værste er at deponere affald på lossepladser.

Luftforurening opstår, når skadelige stoffer kommer ud i atmosfæren. Blandt de vigtigste stoffer, som skaber luftforurening i Holland, er: kulilte, nitrogendioxid, svovldioxid, bly, ozon, benzen og diverse småpartikler.

Luftforurening er særlig et problem i de større byer og langs stærkt befærdede veje. Forurening med partikler, for eksempel sod, tjære og metaller, er yderst sundhedsskadeligt. Det kan medføre hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme som astma, allergi og kræft. Denne form for luftforurening kommer først og fremmest fra biler, særlig dieselbiler. Man kan mindske problemet ved at montere partikelfiltre på de tunge dieselbiler; det vil navnlig sige lastbiler og busser. Partikelfiltre fjerner 80 % af partiklerne fra udstødningen.

Regeringen i Holland har vedtaget en plan (Traffic Emissions Policy Document), som skal nedbringe luftforureningen fra alle former for trafik. Planen indeholder fire overordnede mål:

1. luftforureningen fra biltrafikken skal nedsættes
2. udledningen af CO2 fra biltrafikken skal nedsættes
3. miljøskadelige stoffer fra fly- og skibstrafikken skal nedsættes
4. mere støjsvag bil- og jernbanetrafik.

For at opnå disse overordnede mål har regeringen vedtaget 36 delmål. Disse delmål beskriver helt præcis, hvordan luftforureningen i Holland skal nedbringes. Eksempelvis skal biler inden 2030 udlede 40-60 % mindre CO2, og fra 2006 skal bilbrændstof indeholde mindst 2 % biobrændsel.

Jordforurening skyldes kemiske og biologiske påvirkninger, som har en negativ effekt på jordbunden og den naturlige plantevækst og dyreliv. Jordforurening kan også gøre mennesker syge.

Jorden er typisk forurenet, fordi der har ligget en form for industri på stedet eller i nærheden. Det kan være alt fra elværker, bilværksteder, benzinstationer og gartnerier til kemikalieindustri, tekstilfarverier og asfaltværker. Også jorder, som ligger ved stærkt befærdede veje, kan være forurenede.

De værste forureningsstoffer omfatter tungmetaller, kulbrinter, sygdomsfremkaldende stoffer, nedfaldsstoffer via syreregn og giftstoffer, som oftest stammer fra landbruget.

Jordforureningen i Holland er temmelig stor, hvilket medfører både miljømæssige og sociale problemer. Regeringen regner med, at mindst 60.000 grunde er forurenede.

Den hollandske regerings politik går først og fremmest ud på at forhindre, at nye grunde og industriområder bliver forurenede. Derefter skal de værste forurenede grunde renses. Det er meget dyrt at rense jord, så man forventer ikke, at alle forurenede grunde i Holland bliver renset inden for en overskuelig fremtid.

Søer, vandløb og grundvand bliver hovedsageligt forurenet med næringsstoffer fra landbruget. Gødning fra markerne løber til søer og vandløb og føres videre til fjorde og havet eller siver ned til grundvandet. Det kan blandt andet medføre iltsvind i søer og fjorde og forhøjede nitrat- og nitritværdier for grundvandet. I dag leder de hollandske landmænd langt færre næringsstoffer ud i det omgivende vandmiljø, men problemet er ikke løst endnu.

Omkring to tredjedele af det hollandske drikkevand er grundvand. Det er dog ikke alt grundvand, som kan bruges til drikkevand, fordi grundvandet nærmest kysten er saltholdigt. Derfor må den sidste tredjedel af drikkevandet hentes som overfladevand fra søer og floder. Floderne Rhinen og Meuse bidrager med omkring halvdelen af overfladevandet. Flodvand kan ikke umiddelbart drikkes, da det stadig indeholder mange forurenende stoffer. Derfor skal det først renses, hvilket er besværligt og dyrt.

Holland har tilsluttet sig EU´s Vandrammedirektiv (European Water Framework Directive), hvilket betyder, at Holland sammen med de øvrige EU-lande inden 2015 skal sikre, at grundvandet og overfladevandet er af så høj kvalitet, at det kan bruges som drikkevand.