Udenrigspolitik _ -

Holland er traditionelt anset som kerneland i både EU, NATO og FN

Mange slag og krige er blevet udkæmpet på hollandsk jord. Det har givet området øgenavnet ”Europas slagmark”.

Det område, som i dag er Holland, har været omstridt i århundreder. Keltere, romere og frankere er blot nogle af de folkeslag, som gennem tiderne har erobret det frugtbare land. Hollands mange floder og de langstrakte kystlinjer betød, at landet i middelalderen blev centrum for handelen i Europa. Området blev rigt og højt udviklet – og derfor var der mange fyrster i Europa, som gerne ville erobre det.

I 1500-tallet hørte Holland under den spanske trone. Grov undertrykkelse fik hollænderne til at gøre oprør, og efter 80 års blodig frihedskrig blev den nordlige del af området selvstændigt i 1648.

Hollænderne skaffede sig også mange kolonier rundt omkring i verden og dominerede handelen på havene i omkring 100 år. Denne position førte landet ud i flere krige med andre stærke lande i Europa. Især England og Frankrig.

Under 1. verdenskrig holdt Holland sig neutralt, men under 2. verdenskrig blev landet besat af tyske tropper. Tusindvis af jøder blev sendt i kz-lejre, og mange hollændere blev udskrevet til tvangsarbejde. Hollænderne svarede igen med storstrejker i flere omgange.

Efter 2. verdenskrigs afslutning opgav Holland sin neutralitetspolitik og var med til at grundlægge både NATO og EU.

Hollands udenrigspolitik er præget af idealisme. Menneskerettigheder har i årtier stået højt på listen over landets udenrigspolitiske mærkesager. Ifølge tidligere udenrigsminister Maxime Verhagen vil man især koncentrere sig om:

• afskaffelse af dødsstraf
• afskaffelse af tortur
• religionsfrihed
• bekæmpe vold og diskrimination mod kvinder
• bekæmpe vold mod børn og børnearbejde
• bekæmpe diskrimination af homoseksuelle.

For at sætte handling bag ordene hævedes Hollands Menneskerettighedsfond til 25 millioner euro i 2009 og til 27,5 millioner euro i 2010. Desuden vil man via EU forsøge at lægge mere pres på de lande i verden, som endnu har dødsstraf. Børnearbejde kan bekæmpes via handelsboykot af varer, som er fremstillet ved hjælp af børnearbejde.

Vægten på folkeretten ses blandt andet i regeringsbyen Haags rolle som centrum for international ret. Haag er sæde for en række internationale juridiske organisationer, blandt andet FN’s internationale Domstol, den internationale straffedomstol, FN-tribunalet for det tidligere Jugoslavien samt EU-institutionerne Europol og EuroJust.

Efter 2. verdenskrig havde landene Belgien, Holland og Luxembourg oplevet, hvad det vil sige at stå over for en voldsom militær overmagt. Det måtte ikke ske igen. For at undgå at det skulle ske igen, dannede de tre lande Benelux-unionen i 1948. Denne union blev dog meget snart overflødig, da flere lande i Europa begyndte at arbejde hen mod en langt større union: Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF), som nu hedder EU. De tre landes regeringer var meget aktive i dette arbejde og kom også til at spille en vigtig rolle i EU siden.

Også i dag lægger den hollandske regering stor vægt på samarbejdet i EU – både af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde. I den brede hollandske befolkning er der imidlertid mange, som er meget kritiske over for EU. I 2005 stemte hollænderne således nej til EU’s forfatningstraktat. Den nye, reviderede traktat – den såkaldte Lissabontraktat – blev i 2008 vedtaget af Hollands parlament uden først at have afholdt folkeafstemning. For at komme EU-kritikken til livs har regeringen erklæret, at man vil skabe mere debat og oplysning om EU’s arbejde.

Ligesom det var tilfældet med EF, var Holland også med til at grundlægge NATO i 1949. Holland har gennem alle årene været aktiv i NATO’s aktioner i blandt andet Irak og Afghanistan.

Med sine omkring 1.600 soldater er Holland den 6. største bidragyder til de NATO-ledede styrker i Afghanistan. De hollandske soldater holder til i den uroplagede Uruzgan-region, som i 2008 havde kostet i alt 18 hollandske soldater livet. I 2008 viste en rundspørge, at 49 % af den hollandske befolkning helst så, at deres soldater blev trukket ud af Afghanistan. Regeringen er dog under stort pres fra NATO, som ønsker, at Holland beholder sine tropper i kampen mod Taleban.

Ud over missionen i Afghanistan har hollænderne deltaget i fredsmissioner i Libanon, Tchad, Hercegovina, Kosovo og Bosnien. Efter massakren i Srebrenica i Bosnien i 1995 er de hollandske FN-soldater og særlig den hollandske oberst Karremans blevet kritiseret i skarpe vendinger. Kritikerne mener, at styrkerne kunne og skulle have gjort mere for at beskytte den muslimske befolkning. I visse tilfælde nøjedes soldaterne angiveligt ikke med at se passivt til, men hjalp ligefrem de bosniske serbere med at sortere mænd og store drenge fra kvinder, børn og gamle.

Holland har desuden øget støtten til FN-styrkerne i Den Demokratiske Republik Congo og Burundi. Støtten består af både militært og civilt personale.