Indenrigspolitik _ -

Holland er berømt for sin tolerance

Efter to politiske mord i 2002 og 2004 er Hollands frisind dog kommet under pres.

Som handels- og søfartsnation har Holland altid været et åbent samfund. I middelalderen var katolicismen ganske vist den eneste tilladte tro, men der var mange kætterbevægelser, som i vid udstrækning fik lov til at passe sig selv. Områdets mange småstater havde hver deres parlamenter, og byerne husede mange kunstnere, videnskabsmænd og filosoffer. Alt dette var med til at skabe en tolerant og frisindet nation.

Under krigen mod Spanien (1568-1648) kæmpede hollænderne både for national selvstændighed og for religionsfrihed – og vandt. Calvinismen blev den eneste lovlige religion, men andre kristne og jødiske grupper blev tolereret. På dette tidspunkt, hvor religionskrigene rasede, og kætterbålene flammede rundt omkring i Europa, var Holland et fristed for de forfulgte.

Denne liberale holdning er stadig kendetegnende for Holland. Landet er et gennemreguleret velfærdssamfund, men der er stor frihed for den enkelte borger. Så længe man ikke generer andre, kan man gøre, som man har lyst til. Man kan ryge hash på de berømte coffee shops, og prostitution er lovlig og reguleret på en måde, som man ikke finder mange andre steder.

Holland ligner de nordiske lande meget med hensyn til omsorgen for befolkningen. Pension, gratis skolegang og mulighed for videregående uddannelse samt arbejdsløshedsunderstøttelse og gratis sundhedshjælp er alt sammen en del af det hollandske velfærdssamfund. I 1980’erne var Hollands velfærdsstat den dyreste i verden med meget store udgifter til blandt andet studiestøtte og arbejdsløshedsunderstøttelse. Velfærdsstaten blev derfor reformeret med lavere understøttelse, nedskæringer i studiestøtten og lavere skat. Det virkede. Landets økonomi rettede sig, og flere kom i arbejde.

Regeringen lægger stor vægt på et aktivt engagement i EU, uddannelse og efteruddannelse og social udvikling. Alle skal kunne bidrage til en positiv udvikling i Holland. Og de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, skal hjælpes i arbejde.

De religiøse og politiske skel førte i slutningen af 1800-tallet til en ”søjleopdeling” af Hollands politiske opbygning. Folks religion, ideologi og så videre afgjorde, hvilken skole eller hvilket universitet man valgte, hvilken fagforening man blev medlem af, hvilket parti man stemte på, hvilken sportsklub man kom i og meget andet. På den måde levede de enkelte grupper eller søjler side om side uden at have ret meget kontakt med hinanden.

Tanken bag denne søjleopdeling var, at de religiøse, ideologiske og etniske grupper skulle have lov til at dyrke deres særpræg uden at forstyrre andre. Af samme grund er det ifølge forfatningen tilladt at have skoler baseret på tro. Omvendt betød det også, at de fleste ikke interesserede sig for eller vidste ret meget om folk, der var anderledes.

Siden 1960’erne er søjlerne dog til en vis grad blevet brudt ned. Flere og flere hollændere er ikke-religiøse og stemmer derfor ikke i forhold til en religion. I stedet sætter de deres kryds ved nogle af de nye partier, der går på tværs af religiøse skel, som for eksempel Groen Links og Democraten 66.

En del af Hollands mange indvandrere lever dog stadig forholdsvis isoleret. Det er en kendsgerning, som har fyldt meget i debatten i Holland efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 og det politisk-religiøse mord på filminstruktøren Theo van Gogh i 2004.

I mange år har Holland været meget åben over for flygtninge og indvandrere. Dette vendte i 2001, da den kontroversielle politiker Pim Fortuyn stiftede partiet Lijst Pim Fortuyn. Partiet havde én mærkesag, nemlig totalt indvandrerstop i Holland. Få dage før parlamentsvalget i maj 2002 blev han skudt og dræbt af en venstreradikal mand. Dette var det første politiske mord i Holland i over 300 år. Pim Fortuyns parti fik 15 % af stemmerne ved valget – et resultat som kom bag på mange hollændere.

I begyndelsen af 2004 lavede Theo van Gogh i samarbejde med den somaliskfødte politiker Ayaan Hirsi Ali en islam-kritisk film, Submission. En del muslimer følte sig krænkede over filmen, som de mente var blasfemisk. Den 2. november 2004 blev Theo van Gogh myrdet på åben gade i Amsterdam af en muslimsk fundamentalist. Oven på liget efterlod morderen et brev rettet til Ayaan Hirsi Ali, hvori han spurgte hende, om hun var parat til at dø for sin sag. Drabet på Theo van Gogh sendte chokbølger gennem det hollandske samfund. Hidtil havde man antaget, at integrationen foregik uden nævneværdige problemer.

Siden drabene på Fortuyn og van Gogh har debatten om indvandring og integration fyldt meget og gør det stadig. Der er ligeledes sket en markant stramning på indvandringsområdet.

Politikeren Geert Wilders er selverklæret arvtager efter Pim Fortuyn og Theo van Gogh og lavede i 2008 en stærkt anti-islamisk film, Fitna. Dette har skabt en del nervøsitet, både i og uden for Holland. Således blev Wilders nægtet indrejsetilladelse i Storbritannien i februar 2009 – officielt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Den velkendte hollandske tolerance er således kommet under pres. Andre emner, som diskuteres, er abort og aktiv dødshjælp. Den nuværende regering har et kritisk syn på netop disse spørgsmål og lægger blandt andet vægt på alternativer til abort: adoption, støtte og rådgivning til unge forældre og lignende.