Landskaber _ -

Det hollandske landskab

Holland er et fladt land. Der er store områder, som ligger under havets overflade.

Holland er et lille land med et samlet areal på 41.526 kvadratkilometer. Heraf udgør landdelen 33.883 kvadratkilometer, mens søer og inddæmmede arealer udgør 7643 kvadratkilometer. Holland er således næsten på størrelse med Danmark. Holland grænser op til Belgien og Tyskland. Mod nordvest og vest adskiller den 451 kilometer lange kystlinje Holland fra Nordsøen.

Det nordligste punkt i Holland er Rottumerplaat. Rottumerplaat er en af tre øer, som tilsammen danner den lille øgruppe Rottum. Det nordligste punkt på fastlandet ligger tæt på Roodeschool, som er et lille samfund, der ligger i den nordøstlige del af provinsen Groningen. Det sydligste punkt i Holland er en grænsesten på grænsen mellem Belgien og Holland. Grænsestenen ligger ved den lille landsby Kuttingen.

Hollands vestligste punkt er den lille by Sint Anna ter Muiden, mens det østligste punkt er den lille by Nieuweschans, som ligger på grænsen til Tyskland.

Omkring 25 % af Hollands areal er marker, hvor der dyrkes korn, grøntsager og andre afgrøder. Andre 25 % er græsområder, som hovedsageligt afgræsses af kvæg og får. Hollands samlede skovareal udgør ca. 8 %. Tilbage er ca. 42 %, som omfatter bebyggelse og veje samt store arealer af inddæmmede områder, søer, åer, floder og lignende.

Det Hollandske landskab er først og fremmest formet af den næstsidste istid for 200.000-130.000 år siden. Denne istid kaldes Saale. Desuden er landet også præget af smeltevandet fra den sidste istid, som sluttede for 10.000-14.000 år siden. Under den sidste istid, Weichsel, nåede isen aldrig til Holland.

Hollands landskab kan deles i to: en nordvestlig del og en sydøstlig del.

Mod vest og nord er landet temmelig fladt. Denne del af Holland består af inddiget marsk (også kaldet poldere eller kog) og floddeltaer, som ligger mindre end 1 meter over havniveau. Mange steder ligger endda under havniveau. Hele området er beskyttet af et bånd af havdiger og klitter, som tilsammen lukker af for Nordsøen. For at havvandet ikke skal løbe ind i floder og kanaler og derved oversvømme landet bagfra, er der diger langs alle kanaler og floder.

Hollands laveste punkt er Zuidplaspolder, som ligger ved Nieuwerkerk aan den IJssel. Det ligger 6,75 meter under havets overflade og er dermed ikke bare Hollands, men også Europas laveste punkt.

Den østlige og sydlige del af Holland er ret fladt højland med mindre bakker. Kun i den allersydligste del af Holland rejser landskabet sig. Disse små bjerge eller store bakker udgør her begyndelsen af Ardennerne, som er et bjergparti i nabolandet Belgien. Det højeste punkt i Holland er bakken Vaalserberg, som ligger i den sydøstligste del af landet. Den er 322,7 meter høj.

IJsselmeer er Hollands største sø og i øvrigt også den største sø i Vesteuropa. Søen dækker i dag et areal på ca. 1100 kvadratkilometer og har en gennemsnitsdybde på 5-6 meter. IJsselmeer blev skabt, da den tidligere fjord, Zuiderzee, i 1932 blev inddæmmet af et 32 kilometer langt dige. Søen har tidligere været større, men en del af søbunden er siden blevet drænet og omdannet til agerland.

I 1975 blev IJsselmeer splittet op i to dele. Den sydlige del kaldes Markermeer og dækker et areal på ca. 700 kvadratkilometer. Søen bruges i dag som drikkevandsreservoir. Desuden bruges søen som buffer ved oversvømmelser.

Andre større søer i Holland er Veluwemeer med et areal på over 30 kvadratkilometer, Gooimeer med et areal på 26,7 kvadratkilometer og Eemmeer med et areal på 13,4 kvadratkilometer.

Selv om Holland er et lille land, så løber flere store floder gennem landet. De tre største floder er Rhinen (Rijn), Waal og Meuse (Maas). Disse tre floder inddeler Holland i tre områder, som historisk hver har haft deres særegne kultur og sprog eller dialekt.

Den største flod, Rhinen, udspringer i de schweiziske Alper, løber gennem Bodensøen i Sydtyskland og derfra videre til Holland, inden den ender i Nordsøen. Rhinen er 1324 kilometer lang, hvilket gør den til Vesteuropas længste flod.

Meuse begynder i Frankrig, løber derefter gennem Belgien og videre ind i Holland, inden også den ender i Nordsøen. Floden er 925 kilometer lang.

Wall er den sydligste af Rhinens hovedmundingsarme. Det er en stor flod, som er hovedfærdselsåre mellem Tyskland og Amsterdam.

Den sydvestlige del af Holland er faktisk et stort delta, som dannes af disse tre floder samt to bifloder fra floden Scheldt.

Grundfjeldet er den nederste og ældste del af Holland. Det består af bjergarterne granit og gnejs, som blev dannet i prækambrium for mellem 1200 og 600 millioner år siden. Grundfjeldet er skabt af gamle bjerge, som smeltede, da de blev udsat for højt tryk og høj varme. Da bjergarterne størknede, blev de til granit og gnejs. I Holland ligger grundfjeldet dybt, dybt nede under mange lag af undergrund og når ingen steder op til jordoverfladen.

Hollands undergrund ligger oven på grundfjeldet og er blevet aflejret over en periode på 600 millioner år. Aflejringerne er foregået mange gange i løbet af den periode, og netop derfor består undergrunden af mange forskellige lag. Den nederste del af undergrunden består hovedsageligt af sedimenter, som er aflejret, da Holland var dækket af Proto-Thetyshavet. Disse aflejringer ses i dag som blandt andet sandsten, kalk, gips og stensalt.

De øverste ti kilometer af Hollands undergrund består overvejende af materialer, som er aflejret af smeltevandet fra gletsjerne under de forskellige istider. Det drejer sig hovedsageligt om sand, grus og sten, som Hollands undergrund således er særdeles rig på.

Normalt ser man ikke noget til undergrunden, da den ligger dybt nede under jorden.