Dyreliv _ -

Dyrelivet i Holland

Der er ikke plads til store dyr i Holland, men landet har et rigt fugleliv.

Holland har ikke nogen stor dyreverden. I alt er der registreret ca. 25.200 forskellige dyrearter i Holland. Af disse regnes omkring 24.400 for at være oprindelige arter, mens resten er indført. Zoologer mener dog, at der stadig findes ca. 10.000 dyrearter i Holland, som endnu ikke er opdaget og beskrevet. Det gælder primært små dyr som insekter, krebsdyr, orme og lignende.

I Holland findes der:

• 17.455 arter af insekter
• 16 arter af padder
• 7 arter af krybdyr
• 239 arter af ynglefugle (i alt er der set 436 fuglearter i Holland)
• 71 arter af pattedyr.

Klimaet er mildt i Holland, hvilket blandt andet skyldes Golfstrømmen, som fører varme med sig på dens vej fra syd mod nord. Det er sjældent, at vinteren er særlig streng. Det betyder, at flere dyrearter, som ellers kun findes længere mod syd, også kan overleve her.

På grund af klimaændringer forventes temperaturen at stige i Holland, og det vil sandsynligvis bevirke, at nye dyrearter kan indvandre. Til gengæld vil andre dyrearter formodentlig udvandre fra landet, fordi klimaet bliver for varmt.

Holland er lidt mindre end Danmark. Til gengæld bor der tre gange så mange mennesker i Holland som i Danmark, hvilket selvsagt levner mindre plads til dyrelivet. Der er stort set ikke nogen oprindelig og vild natur tilbage i Holland. Det hollandske landskab er et kulturlandskab med byer, veje, landbrugsarealer, store områder med drivhuse, blomstermarker, plantager og lignende. De vigtigste naturområder i Holland er de store marsk- og vådområder langs kysten, som først og fremmest huser et rigt fugleliv.

Blandt Hollands dyreliv er fuglene nok de mest synlige. Holland gæstes årligt af hundredetusinder af trækfugle, som nyder godt af de rigelige mængder af føde, der findes i vadehavet langs den hollandske vestkyst. Det er særligt gæs, ænder og vadefugle, som efterår og forår passerer landet. Mange gæs bliver i Holland vinteren over, fordi vintrene som regel er milde.

Holland er også hjemsted for en fugl, som har tilknytning til Danmark. Det drejer sig om skestorken, som ellers har sin hovedudbredelse i Sydøsteuropa og videre østpå gennem Asien. Der er dog også mindre bestande i Spanien og Holland. Indtil for nogle år siden var Holland det nordligste sted i Europa, hvor skestorken kunne klare sig. I dag yngler skestorken dog også i Danmark, og de danske skestorke stammer faktisk fra Holland.

Skestorken er slet ingen stork, som navnet ellers antyder, men derimod en ibis. Ibisser er normalt tropiske fugle, men skestorken har altså fundet sig til rette i det mere kølige Nordeuropa.

Skestorken er en næsten helt hvid fugl, som måler 80-90 cm i længden og har et vingefang på 115-130 cm. På tæt hold er den let at kende på sit lange og skeformede næb, hvor særligt spidsen er bred og flad. På større afstand kan den imidlertid godt minde om en af de hvide hejrer, silkehejre eller sølvhejre, som også findes i Holland.

Fuglen bruger det spatelformede næb, når den søger føde. Skestorken stikker næbbet ned i vandet, hvorefter hovedet svinges fra side til side, mens den langsomt går fremad. Herved finder den frem til de småfisk, insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr, som udgør hovedparten af føden.

Skestorken yngler i Hollands åbne kystområder, laguner og floddeltaer. Reden placeres helst på småøer, som skal være fri for ræve, rotter og andre små rovdyr. Skestorken kræver ro i yngletiden – også for menneskelig forstyrrelse. Normalt lægger hunnen 3-5 æg, som udruges på 24-25 dage. Der går derefter ca. 2 måneder, før ungerne kan klare sig selv.

Den hollandske bestand af skestorke var for bare få årtier siden helt nede på ca. 150 ynglepar. Årsagen var forurening og forstyrrelse i yngletiden. Faktisk var skeskorken på vej til at blive udryddet i Holland. I dag står skestorkens levesteder under beskyttelse, og bestanden tæller nu ca. 1500 par.

Skestorkens indvandring til Danmark kan føres tilbage til et sammenbrud i en Hollandsk ynglekoloni. I Oostvaarder Plassen nær hovedstaden Amsterdam mistede ca. 300 par skestorke i 1996 deres ynglepladser. Mange af de nu hjemløse skestorke strejfede rundt i Nordeuropa, og nogle af dem nåede til Limfjorden i Nordjylland, hvor de grundlagde en lille koloni. Historien gentog sig nogle år senere. I 2002 betød ekstremt højvande, at den flade, hollandske vadehavsø Schiermonnikoog blev oversvømmet. Nogle skestorke flyttede længere ind på øen, mens andre flyttede nordpå og havnede i Skjern Ådal i Vestjylland. Siden 1996 har Danmark derfor kunnet glæde sig over husvilde skestorke fra Holland.

Skestorken overvintrer i Afrika. Den vender tilbage til Holland i det tidlige forår.

Mange dyr er sjældne og truede i Holland, og derfor prøver man at beskytte dem på forskellig vis gennem lovgivning og internationalt samarbejde.

I dag offentliggøres for eksempel lister over truede arter i Holland. Det er den såkaldte rødliste, som er en oversigt over uddøde arter, truede arter og arter, som i nær fremtid kan blive truet.

Gennem EU har Holland desuden tilsluttet sig blandt andet:

• Natura 2000 eller habitatdirektivet, som skal sikre sårbare biotoper (levesteder) og arter mod udryddelse.
• Fuglebeskyttelsesdirektivet, som blandt andet forpligter medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder).

Man anser Holland for at have ca. 135 dyrearter af stor international værdi og 56 dyrearter af international værdi. Det betyder, at der påhviler Holland en særlig forpligtelse til at beskytte netop disse dyr og deres levesteder.

I de senere år har Holland forsøgt at genindføre dyrearter, som tidligere har levet i Holland, men som af den ene eller den anden grund var forsvundet – for eksempel på grund af jagt, forurening eller anden ødelæggelse af levesteder.

Det drejer sig blandt andet om bæveren. Den sidste hollandske bæver blev skudt i 1826, men i 1988 blev bæveren genudsat i Biesbosch, som er en af Hollands største nationalparker. I 1994 blev andre bævere udsat i Geldersee Port. I dag spreder bæveren sig i Holland, og antallet af bævere vokser støt.

Ud over bæveren har man også genudsat hvid stork, odder og laks.

Andre dyrearter er genindvandret til Holland efter at have været væk i en årrække. Det gælder for eksempel hue-vandnymfe, silkehejre, trane og marsvin (hval).