Under 2. verdenskrig blev Holland besat af tyskerne
Efter krigene udviklede Holland sig til et velfærdssamfund, som blandt andet er kendt for sin tolerance.
Under 1. verdenskrig var Holland neutralt. Men under 2. verdenskrig blev landet besat af det nazistiske Tyskland. Hollænderne gjorde modstand, og byen Rotterdam blev bombet i grus, inden landet måtte kapitulere. Den hollandske modstandsbevægelse fortsatte dog kampen mod nazisterne ved at ødelægge tysk materiel og ved at hjælpe nedskudte, engelske piloter tilbage til England.
Dronningen og regeringen drog i eksil i England, og tusindvis af jøder blev deporteret og dræbt i koncentrationslejre. Udover deportationen af jøderne blev tusindvis af hollændere udskrevet til tvangsarbejde. Den mest berømte af disse ofre var den jødiske pige Anne Frank, som sammen med sin familie flygtede fra Tyskland til Holland. Hun døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen i 1945. Overfaldet på jøderne førte i februar 1941 til en storstrejke i Amsterdam – den første i noget besat land. I 1943 udløste nazisternes overgreb endnu en massestrejke, og i 1944 startede hollænderne igen en strejke – denne gang rettet mod jernbanerne. Målet var at lamme trafikken for på den måde at støtte briternes fremstød mod Arnheim i det sydlige Holland. Briterne blev dog slået tilbage, og strejken kom til at vare krigen ud. Det betød sultedøden for tusinder af hollændere, som blev afskåret fra at få forsyninger. Tyskerne fik fødevarer ved at indsætte deres eget togpersonale.