Holland finder sin form _ -

England overtager handlen, og Frankrig invaderer Nederlandene

Belgien løsriver sig, og Holland får sin endelige form.

I slutningen af 1600-tallet var den gyldne tid forbi. I de næste 100 år gik det ned ad bakke på alle fronter. England fik den dominerende magt på verdenshandelen, og Nederlandene kom i krig med både England og Frankrig.

Franskmændene invaderede atter landet i 1794, og med fransk støtte blev Den Bataviske Republik oprettet – reelt var det en fransk satellitstat. Det franske overherredømme varede, indtil Napoleon led sit berømte nederlag ved Waterloo. Ved den efterfølgende fredsslutning (Wienerkongressen) blev det bestemt, at de nordlige og de sydlige Nederlande skulle forenes under hollandsk styre. Det var dog vanskeligt at holde sammen på landet. Både sprog, religion og kultur var for forskellige. Allerede i 1830 begyndte de sydlige områder at gøre oprør: Resultatet blev, at Belgien blev et selvstændigt rige, og Holland fik sin endelige geografiske form.

I 1848 skyllede en revolutionsbølge gennem Europa. Befolkningerne krævede politiske rettigheder såsom stemmeret og ytringsfrihed. Det påvirkede også Holland. Landet fik en ny forfatning, som banede vejen for et moderne parlamentarisk demokrati.

I Holland kalder indbyggerne konsekvent landet for Nederlandene. Grunden til, at de fleste udlændinge – blandt andre danskere – kalder landet Holland, er, at de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam og Haag alle ligger i provinsen Holland. Dette område har i århundreder domineret landets økonomi og politik. Derfor er Holland i udlandet blevet synonym for Nederlandene.