Bilen er det vigtigste transportmiddel
Infrastruktur

Erhverv og økonomi

Infrastruktur _ -

Hollands infrastruktur fungerer godt

Bilen er det vigtigste transportmiddel, men mange hollændere bruger cyklen på kortere afstande.

Holland har en velfungerende og veludbygget infrastruktur. Bilen er det primære transportmiddel, men der findes også et veludviklet bus- og jernbanenet, der kan aflaste trafikken på landevejene.

Mange tager cyklen, hvis man ikke skal så langt, og der er en del cykelstier i Holland.

Som noget særligt har Holland et stort net af vandveje, som først og fremmest bruges til at transportere gods på store flodpramme. Floderne og kanalerne har forbindelse til resten af Europa, hvorved gods på en forholdsvis energivenlig måde kan flyttes fra sted til sted.

Bilen er det vigtigste transportmiddel

Bilen er det vigtigste transportmiddel

Som noget særligt har Holland et stort net af vandveje

Som noget særligt har Holland et stort net af vandveje

Veje _

Holland har et stort og veludbygget vejnet på lidt over 136.800 kilometer. Vejnettet består af grusveje, mindre veje, landeveje og motorveje. Motorvejsnettet er stort trods landets størrelse, og i 2008 var der 2631 kilometer motorvej (Danmark har 880 kilometer motorvej). De større byer har ofte ringveje og omfartsveje, der skal lette trafikken i byernes centrum. Alligevel er vejnettet mange steder overbelastet af den intense trafik.

Holland har hastighedsgrænser, der minder om de danske. Generelt gælder følgende hastighedsbegrænsninger:

  • Bymæssig bebyggelse: 50 km/t.
  • Alle øvrige veje undtagen hovedveje og motorveje: 80 km/t.
  • Hovedveje: 100 km/t.
  • Motorveje: 120 km/t.

Ud over disse grænser kan der være særlige hastighedsgrænser på udsatte eller farlige steder for eksempel ved skoler eller særligt farlige sving.

Det er gratis at køre på langt de fleste veje, men man skal betale for at køre på visse udvalgte vejstrækninger. På grund af den tætte trafik overvejer Holland at indføre betalingssystemer, der skal dække hele Holland, men endnu er intet endeligt bestemt.

Holland har ligeledes et veludbygget net af cykelstier, og mange hollændere bruger cyklen som transportform i det nære miljø. I byerne tager hollænderne cyklen 59 % af gangene, når de skal rundt i byen.

Holland har et stort og veludbygget vejnet på lidt over 136.800 kilometer

Holland har et stort og veludbygget vejnet på lidt over 136.800 kilometer

Broer og tunneler _

Holland har særdeles mange broer, som fører over de utallige kanaler, der findes i det meste af landet. Hovedstaden Amsterdam alene har 1281 broer, når man tager alle typer broer med.

Holland har også større broer. Den største bro i Holland er Zeelandbroen (Zeelandbrug), der spænder over Oosterscheldes floddelta i det sydvestlige Holland. Lavbroen forbinder øerne Schouwen-Duiveland og Noord-Beveland med hinanden. Zeelandbroen er 5022 meter lang og blev bygget i perioden 1963-1965. Broen kan åbnes, så skibe kan passere.

Et vigtigt brokompleks er broerne Erasmusbrug og Willemsbrug, som sammen med tunnelen Maastunnel forbinder den nordlige og sydlige del af Rotterdam. Broerne og tunnelen fører trafikken over og under floden Nieuwe Maas og er en meget vigtig del af storbyens infrastruktur.

Erasmusbrug er en 808 meter lang kabelbro, som har en letgenkendelig profil. Den ene pylon (brotårn) rager markant 139 meter i vejret og har givet broen øgenavnet Svanen. Den sydlige del af broen har en broklap, der kan åbnes for særligt store skibe. Broklappens størrelse (89 meter) og vægt betyder, at den er Vesteuropas største broklap.

Nabobroen, Willemsbrug, er 318 meter lang og blev færdigbygget i 1981. Den er malet helt rød, hvilket sætter den i skarp kontrast til den lyseblå Erasmusbrug.

En tredje af Rotterdams broer er Van Brienenoordbrug. Den er 1.320 meter lang og fører ligesom Erasmusbrug og Willemsbrug trafikken over floden Nieuwe Maas. Broen består af to identiske buer, der ligger parallelt med hinanden efterfulgt af tre broer med broklapper. Broen er en del af hovedvej A16, og dagligt passerer 250.000 biler. Det er Hollands mest befærdede vejstrækning. På floden er trafikken også intens. Hvert år passerer 140.000 skibe broen, og cirka 500 af disse skibe er så store, at broklapperne må åbnes – en proces, som tager 18 minutter.

To andre større broer er Ketelbrug og Enneüs Heermabrug. Ketelbrug spænder over Ketelsøen og forbinder Noordoostpolder og Flevoland. En del af broen kan åbnes for sejlende trafik. Enneüs Heermabrug er bygget på syv kunstige øer i søen IJsselmeer ikke så langt fra Amsterdam.

Holland har en del tunneler. Den vigtigste er Maastunnel, som er en del af brokomplekset Erasmusbrug og Willemsbrug. 75.000 køretøjer og et stort antal cyklister, knallertkørere og fodgængere passerer dagligt tunnelen. Tunnelen er 1.070 meter lang med tilhørende til- og frakørselsveje. Selve undervandstunnelen er 550 meter lang, og det laveste punkt er 20 meter under vandoverfladen. Tunnelen blev påbegyndt i 1937 og færdigbygget i 1942.

Piet Hein Tunnel er en 1,9 kilometer lang tunnel, som fører under en fjord i IJsselmeer ved Amsterdam. Den forbinder centrum med hovedvej A10. Siden maj 2005 er en sporvognsforbindelse ført gennem tunnelen. Navnet Piet Hein har intet med den danske digter, forfatter og opfinder at gøre, men er derimod navnet på en Hollandsk søhelt.

Hollandsk længste tunnel er Westerscheldetunnel. Den er 6,6 kilometer lang og fører under deltaet i floden Scheldt. Bilister og motorcyklister skal betale for at bruge tunnelen, og i 2012 var prisen 5 euro (ca. 37 danske kroner). Fodgængere, cyklister og knallertkørere har ikke adgang til tunnelen. Der er dog en busforbindelse, hvor man har lov at medtage sin cykel eller knallert.

Broen Erasmusbrug

Broen Erasmusbrug

Tog _

Holland har et særdeles veludviklet jernbanenet, som består af 2896 kilometer spor. Heraf er de 2195 kilometer elektrificeret. Der er 380 stationer plus 6 stationer, som kun er åbne ved særlige begivenheder.

Togene transporterer først og fremmest passagerer, men der foregår stadig en del godstransport på banenettet.

Hovedaktøren på jernbanenettet er Nederlandse Spoorwegen (NS), men der findes også mindre aktører som Arriva, Syntus, Connexxion, DB Regionalbahn Westfalen og Veolia Transport.

Der er to metroer i Holland – en i Amsterdam og en i Rotterdam. Metroen er elektrificeret, og de fleste strækninger ligger under jorden.

Endelig kan hollænderne bruge et veludbygget sporvejsnet eller letbanenet i fem større byområder i Holland. Det er i Amsterdam (85 kilometer spor), Rotterdam (100 kilometer spor), Den Haag (92 kilometer spor), Utrecht og Houten.

Holland har et særdeles veludviklet jernbanenet

Holland har et særdeles veludviklet jernbanenet

Luftfart _

Holland har 27 lufthavne. Den største og vigtigste lufthavn er Schiphol lufthavnen, der ligger lige uden for hovedstaden Amsterdam. Schiphol er Europas fjerdestørste lufthavn og flyver både indenrigs og udenrigs. Nogle af de vigtigste udenrigsruter, både når det gælder passagertransport og godstransport, er til følgende lufthavne: Heathrow (Storbritannien), Frankfurt (Tyskland), Charles de Gauelle (Frankrig) og Madrid Barajas (Spanien).

I 2011 gik 49.800.000 passagerer gennem lufthavnen – dermed er Schiphol Europas 4. travleste lufthavn. I 2010 fløj 65,9 % af passagererne inden for Europas grænser, 11,7 % fløj til og fra USA, og 8,8 % fløj til og fra Asien.

Schiphol lufthavn er også udgangspunkt for flytransport af gods til oversøiske lande. Her går hovedparten til Asien (44 %), mens Nordamerika kommer ind på andenpladsen (20 %).

Ud over Schiphol er der række regionale lufthavne, hvor de mest populære er Eindhoven Airport, Maastricht Aachen Airport, Rotterdam Airport og Groningen Airport Eelde.

Det største luftfartsselskab er KLM, som er Hollands nationale luftfartsselskab. KLM er en del af selskabskonstruktionen Air France-KLM. Air France-KLM er verdens største luftfartsselskab.

KLM flyver både indenrigs og udenrigs og har forbindelse til 90 forskellige lufthavne i verden. Det er verdens ældste luftfartsselskab, som stadig fungerer under sit eget navn. I 2011 var der lidt under 30.000 ansatte.

Den største og vigtigste lufthavn er Schiphol lufthavnen

Den største og vigtigste lufthavn er Schiphol lufthavnen

Skibsfart _

Skibsfart har altid haft stor betydning for Holland. Landets beliggenhed ved Nordsøen og de mange store floder, som løber gennem landet og udmunder i Nordsøen, har gjort Holland til et centrum for fragt- og passagertransporten. Holland har derfor også adskillige meget store og internationale skibshavne som Amsterdam, Delfzijl, Den Helder, Dordrecht, Eemshaven, Groningen, Haarlem, IJmuiden, Maastricht, Rotterdam, Terneuzen, Utrecht og Vlissingen.

Hollands største havn er Rotterdam havn, som tillige er Europas største havn. På verdensplan overgås Rotterdam havn kun af Singapore og Shanghai. Havnen i Rotterdam dækker et areal på lidt over 100 kvadratkilometer – det svarer til størrelsen på den danske ø Samsø.

Rotterdam havn er centrum for godstransport mellem Europa og resten af verden. Godset føres til og fra havnen ved hjælp af skibe, flodpramme, tog og lastbiler. Havnen er desuden berømt for sin store petrokemiske industri og de mange olieraffinaderier.

Ud over de store floder har Holland mange kanaler. En del er så store, at de også bliver brugt som transportvej for især mindre skibe og flodpramme. Kanalnettet har en samlet længde på 5046 km. Næsten halvdelen af vandvejene kan klare skibe og flodpramme, som kan fragte 1000 tons eller mere.

Holland har flere store passagerskibe, som sejler mellem England og Holland samt mindre færger, der sejler indenrigs.

Skibsfart har altid haft stor betydning for Holland

Skibsfart har altid haft stor betydning for Holland

▴ Top