Uddannelse _ -

I Holland er der 12 års undervisningspligt

Det er normalt gratis at tage en uddannelse i Holland.

I Holland har der siden 1985 været 12 års obligatorisk undervisningspligt. Tvungen undervisningspligt betyder, at alle børn mellem 5 og 16 år skal have en eller anden form for undervisning. Dog ikke nødvendigvis i en skole. Der er altså ikke skolepligt i Holland, som der i øvrigt heller ikke er i Danmark. Det er dog de færreste hollandske børn, som opfylder undervisningspligten uden for skolesystemet.

Det hollandske uddannelsessystem kan opdeles i tre niveauer:

• grundskole
• ungdomsuddannelser
• videregående uddannelser.

Hollandske børn begynder i grundskolen, når de fylder 5 år. Grundskolen varer til eleverne fylder 12 år. Derefter skal eleverne vælge en af tre linjer, som hver varer yderligere 4-6 år. Efter 12-14 års skolegang kan eleverne fortsætte ud på jobmarkedet eller læse videre på højere niveauer.

Det højeste uddannelsesniveau i Holland er en doktorgrad. Går man den lige vej, er man omkring 30 år gammel, når man får sin doktorgrad. I praksis er de studerende dog ofte betydeligt ældre.

Det hollandske karaktersystem går fra 1 til 10, hvor 1 er den ringeste karakter, og 10 er den højeste. Skalaen har 1 decimal og suppleres af tegnene + og -, der regnes som fjerdedele og yderligere afrundes til slut. Et par eksempler:

• 7- betyder 6,75 som afrundes til 6,8
• 7+ betyder 7,25 som afrundes til 7,3.

Man skal have mindst 5,5 for at bestå.

Det er meget sjældent, at man giver højeste karakterer 9 og 10. Typisk giver man kun karakteren 9 i 1,5 % af tilfældene og karakteren 10 i 0,5 % af tilfældene.

Det er generelt gratis at gå i skole og tage en uddannelse i Holland. Der findes dog privatskoler, som ikke modtager hjælp fra det offentlige, og som derfor kræver betaling for undervisning.

Skolesystemet i Holland hører under undervisningsministeriet (Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen).

Grundskolen (basisschool) består af otte trin eller klasser (groep 1-8). Den obligatoriske undervisningspligt begynder fra trin 2, når barnet fylder 5 år. Næsten alle børn begynder imidlertid på trin 1, når de er 4 år. De to første trin kan sammenlignes med den danske børnehaveklasse. Eleverne bliver undervist i at læse, regne og skrive fra trin 3. Grundskolens 8 år afsluttes med en eksamen (citotoets), der, sammen med lærernes vurderinger, afgør elevens videre uddannelsesforløb.

Holland har tre grundskoler: offentlig skole, specialskole og privatskole. De første to skolesystemer er finansieret af det offentlige, mens privatskolerne typisk finansieres af forældrebetalinger. Det er dog tilladt for både de offentlige skoler og specialskolerne at kræve forældrebetaling (ouderbijdrage) i begrænset omfang.

Specialskolerne må ikke sammenlignes med de danske specialskoler, som arbejder med elever med særlige problemer eller indlæringsvanskeligheder. Denne type skoler findes dog også i Holland og hedder speciaal onderwijs.

Hollandske specialskoler (bijzonder onderwijs) er normalt skoler, som er baseret på et religiøst fundament. Skolerne er typisk katolske, protestantiske, jødiske eller muslimske og finansieres af det offentlige. Denne type skole findes i øvrigt på alle niveauer i uddannelsessystemet. I praksis er der ikke den store forskel på de offentlige skoler og de religiøse specialskoler.

Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor mange eller hvor få elever der må være i en klasse. I 2006 var der i gennemsnit 22 elever i juniorklasserne (4-8 år), mens gennemsnittet var 23,4 elever i seniorklasserne (9-12 år).

Et skoleår i Holland varer fra 1. august til 31. juli. Sommerferien er på 6 uger. Disse to terminer fastlægges af undervisningsministeriet. Hvordan de øvrige ferier skal lægges, bestemmer kommunerne eller skolerne selv.

Efter grundskolen kan eleverne fortsætte på det, der kaldes ”fortsat undervisning” (voortgezet onderwijs). Det svarer nogenlunde til de danske ungdomsuddannelser. På baggrund af eksamensresultater fra grundskolen og lærernes vurderinger kan eleverne vælge en af tre retninger, der hver især sigter mod en enten faglig eller boglig uddannelse. Uddannelsen varer 4-6 år, alt efter hvilken retning man vælger. De tre linjer benævnes normalt med deres forkortelser Vmbo, Havo og Vwo.

Vmbo (voorbereidend middelbaar beroepsonderwijs)
Denne uddannelsesretning kombinerer praktisk og erhvervsfaglig undervisning med undervisning i sprog, matematik, historie og naturvidenskab. Uddannelsen tager 4 år. Vmbo har fire forskellige niveauer, som indbyrdes adskiller sig ved graden af praktik og teori.

For de elever, som har svært ved at gennemføre en normal Vmbo-uddannelse, er der også mulighed for praktikordninger. Disse elever får et diplom efter endt praktikophold og kan derefter søge ude på arbejdsmarkedet.

Omkring 60 % af en årgang tager en Vmbo-uddannelse. Mange af dem fortsætter på næste niveau, som hedder Mbo og er en videregående uddannelse.

Havo (hoger algemeen voortgezet onderwijs)
Direkte oversat står Havo for “fortsat højere undervisning”. Uddannelsen varer 5 år.

De første 3 år er basisår (basisvorming), hvor alle elever følger det samme program: sprog, matematik, historie, kunst og videnskab. I de sidste to år (tweede fase) skal eleverne vælge en af fire retninger, som hver er rettet mod bestemte uddannelser. Yderligere skal eleverne have 1-3 tilvalgsfag. To sprog er obligatoriske – det ene er tysk, mens det andet sprog som regel er engelsk. Det er dog muligt at vælge andre sprog end engelsk. Matematik er obligatorisk, men eleverne kan vælge mellem forskellige niveauer.

De fire studieretninger er:

• Kultur og samfund (Cultuur en Maatschappij) – med blandt andet kunst og fremmedsprog (som fransk, tysk, spansk, russisk, arabisk og tyrkisk).
• Økonomi og samfund (Economie en Maatschappij) – med blandt andet socialvidenskab, statistik, økonomi og historie.
• Natur og sundhed (Natuur en Gezondheid) – med blandt andet biologi, naturvidenskab, algebra, geometri og kalkulationer (beregningsmetoder). Denne retning er primært rettet mod medicinstudiet.
• Natur og teknik (Natuur en Techniek) – med blandt andet naturvidenskab, teknik, algebra, geometri og kalkulationer (beregningsmetoder). Denne retning er primært rettet mod ingeniørstudiet.

Vwo (voorbereidend wetenschappelijk onderwijs)
Denne uddannelsesretning minder en hel del om Havo, og eleverne kan vælge mellem de samme fire studieretninger. Den største forskel mellem Havo og Vwo er, at tweede fase tager 3 år, og at undervisningsniveauet generelt er højere. Uddannelsen tager 6 år.

Vwo deles i to: Atheneum og Gymnasium. De to studier er næsten ens, bortset fra at Atheneum har obligatorisk latin og græsk de første tre år (basisvorming).

For at få adgang til en af de videregående uddannelser skal man normalt have et diplom (eksamen) i Vmbo, Havo eller Vwo. I Holland er der tre videregående uddannelsesretninger.

Mbo (Middelbaar beroepsonderwijs) retter sig mod en erhvervsfaglig og praktisk uddannelse. De fleste elever, som har taget et diplom (eksamen) i Vmbo, fortsætter på denne studieretning. Mbo varer 1-4 år. Hvis man bruger 4 år på sin Mbo, giver det også adgang til næste niveau: Hbo.

Hbo (Hoger beroepsonderwijs) retter sig mod en bachelor- eller en mastergrad. Adgang til dette studie kræver en eksamen fra enten Mbo (hvis man har læst i 4 år), Havo eller Vwo. Studiet varer 4 år (bachelorgrad) eller 6 år (mastergrad).

Wo (Wetenschappelijk onderwijs) er en decideret universitetsuddannelse. Det er den højeste uddannelse, man kan tage i Holland. En uddannelse på Wo-niveau giver en bachelor- eller mastergrad, som senere kan udbygges til en doktorgrad.

Der findes 14 offentlige og 4 private universiteter i Holland. Dertil komme en lang række institutioner (Hogeschool), som underviser på højt niveau. Disse institutioner må ikke kalde sig for universiteter, selv om undervisningsniveauet kan være lige så højt, og de har heller ikke ret til at udstede PhD-grader.

De tre største universiteter i Holland er Amsterdam Universitet (grundlagt 1632), Utrecht Universitet (grundlagt 1636) og Gronningen Universitet (grundlagt 1614). Disse tre universiteter har hver mellem 20.000 og 30.000 studerende.

Studerende, som er i gang med en uddannelse i det offentlige uddannelsessystem, og som studerer på fuld tid, kan i visse tilfælde få økonomisk studiestøtte. Der findes tre muligheder for økonomisk hjælp:

• Et lån, som ikke skal betales tilbage, hvis den studerende består sin eksamen inden for 10 år.
• Et studielån, som skal betales tilbage efter endt uddannelse. I 2008-2009 var det højeste lån på lidt under 12.000 danske kroner om måneden. Tilbagebetalingen skal påbegyndes senest 2 år efter den afsluttende eksamen, og afdraget skal være mindst 350 danske kroner om måneden.
• Tilskud til eller fuld dækning af transport.

Den økonomiske hjælp er afhængig af flere faktorer som eksempelvis indkomst og alder.