Sundhed _ -

Hollænderne er ret sunde og lever længe

De er dog også ramt af det moderne samfunds mange livsstilsproblemer.

Holland er et sundt sted at bo. Der er ingen farlige epidemier, drikkevandet er rent, alle har mulighed for at spise sund kost, hygiejnen er i top, kloakering og affaldshåndtering er godt organiseret, og hollænderne bor i sunde boliger med god varme.

Et lands sundhed kan i høj grad aflæses på gennemsnitslevealderen. Her i begyndelsen af det 21. århundrede er gennemsnitslevealderen den højeste, der nogensinde er målt i Holland. En nyfødt dreng kan i dag forvente at leve i 79,11 år, mens en nyfødt pige kan forvente at leve i 83,47 år.

I de sidste 28 år er gennemsnitslevealderen steget med 5,5 år for mænd og 3,1 år for kvinder. Kvinder lever stadig længere end mænd i gennemsnit, men forskellen bliver langsomt mindre. I 1980 blev kvinder i gennemsnit 6,7 år ældre end mænd. I dag er forskellen 4,3 år.

Holland har et godt og velfungerende sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet hører under Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport, som svarer til det danske ”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse” i daglig tale kaldt Sundhedsministeriet. Sport hører også under det hollandske Sundhedsministerium.

Alle hollændere er dækket af en sygeforsikring, som man er forpligtet til at tegne (Zorgverzekeringswet). Sygeforsikringen drives af private selskaber, som har pligt til at optage alle personer, der bor i selskabets område. I 2006 var den gennemsnitlige forsikringsudgift 1.050 euro (ca. 7.900 danske kroner). Sygeforsikringen giver ret til gratis behandling i store dele af sundhedsvæsenet. Der er en selvrisiko på 150 euro (ca. 1125 danske kroner) om året, som skal betales af alle over 18 år. Patienter med kroniske sygdomme eller handicaps bliver kompenseret økonomisk. Der er desuden forsikringsordninger, hvor man f.eks. køber en dyrere forsikring og dermed opnår andre og flere rettigheder, eller hvor arbejdsgiverne betaler for deres ansatte.

Holland bruger over 12 % af bruttonationalproduktet til sundhedsvæsenet, hvor Danmark bruger lidt under 9 %.

Det hollandske sundhedsvæsen omfatter de praktiserende læger, apotekerne, sundhedsplejen, hjemmeplejen og plejehjemmene. Dertil kommer sygehusene samt andre specialiserede institutioner.

Når man bliver syg i Holland, gør man det samme som i Danmark. Man tager til sin egen faste læge, som undersøger én. Måske kan lægen straks finde ud af, hvad man fejler. Ellers bliver man sendt videre i systemet enten til en specialist eller på et sygehus. Skal man have medicin, som er receptpligtig, udskriver lægen en recept. Kun læger og tandlæger kan udskrive recepter i Holland. Recepten indløses på et apotek på samme måde som i Danmark.

Hvis sygdommen er alvorlig, eller hvis lægen er i tvivl om, hvad man fejler, bliver man sendt videre til et sygehus eller til en speciallæge. De 70-80 offentlige sygehuse er spredt rundt i landet. Holland har 8 universitetshospitaler, som hver har den største ekspertise inden for f.eks. neurokirurgi, hjerte-kar-kirurgi og kræft.

Sundhedsvæsenet tager sig også af rådgivning, genoptræning, ældrepleje og meget andet.

Noget helt specielt for Holland er muligheden for aktiv dødshjælp (eutanasi) til uhelbredeligt syge. I 2002 legaliserede Holland eutanasi. I princippet er det stadig forbudt at yde aktiv dødshjælp, men der rejses ikke tiltale mod læger, som i helt særlige tilfælde yder aktiv dødshjælp. Lidt over 1 % af alle dødsfald i Holland skyldes eutanasi.

I dag er Holland fri for alvorlige og meget smitsomme sygdomme, men tidligere har landet været ramt af flere store epidemier. En epidemi er udbrud af samme smitsomme sygdom hos mange mennesker på en gang.

Med års mellemrum rammes Holland af influenzaepidemier. Influenza skyldes en virus, som angriber via dråbeinfektion (host, nys og kys). Influenza er normalt ikke livstruende, men kan være dødelig for  personer med et dårligt immunforsvar. Influenzaepidemier optræder som regel i vinterhalvåret fra december til marts.

Tidligere har den hollandske befolkning været udsat for flere epidemier, som slog mange mennesker ihjel. Den største dræber har været byldepest, som skyldes bakterien Yersinia pestis. Sygdommen bliver også kaldt for den sorte død på grund af de mange dødsfald. Sygdommen blev overført via lopper, der levede på rotter, og over halvdelen af de smittede døde. På grund af tidligere tiders dårlige hygiejne – og ikke mindst mangel på kloaker – var der rotter overalt. Pestbakterien havde derfor let spil.

Holland blev ramt af pesten i 1349, og det næste års tid raserede sygdommen landet. Det har tidligere været fremme, at Holland ikke var så hårdt angrebet af pest som mange andre lande i Europa. Nye undersøgelser viser dog, at det ikke holder stik. Uhyggeligt mange hollændere døde af pest.

Nogle forskere har stillet spørgsmålstegn ved årsagen til pesten. Måske var det slet ikke en bakterie, der var skyld i sygdommen, men derimod en virus af typen ebola.

Tuberkulose er en anden slags epidemi, som har ramt Holland flere gange. Tuberkulose skyldes en af tre typer bakterier, som primært angriber lungerne. Den smitter ved dråbesmitte. I dag kan man helbrede sygdommen med antibiotika. Sygdommen er ikke udryddet, og hvert år bliver flere hundrede personer syge af tuberkulose. I perioden 1993-2000 havde der været 12.447 tilfælde af tuberkulose. Lidt over halvdelen af de syge (7.132) var personer, der var flyttet til Holland eller var på besøg i Holland. Mange af dem har sandsynligvis været smittet, inden de kom til landet.

I 1528 blev Holland ramt af epidemien sweating sickness eller English sweate (engelsk sved). Man mener, at sygdommen ramte de to havnebyer Antwerpen og Amsterdam d. 27. september 1528. Sweating sickness bredte sig siden til resten af Europa, hvor det sidste registrerede tilfælde skete i 1551. Symptomerne på sygdommen var dramatiske, og ofte døde den syge inden for få timer. Man kender stadig ikke årsagen til denne epidemi.

Holland har været ramt af flere polio-epidemier. Den sidste store epidemi ramte Holland i 1950´erne – ligesom resten af Europa og USA. I 1978 var der en mindre epidemi i Holland med 110 tilfælde, og i 1992-1993 var der 71 tilfælde. Polio, som ofte kaldes børnelammelse, er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan føre til total lammelse i løbet af få timer. Sunde og raske mennesker bliver sjældent syge, og derfor kan sygdommen let spredes videre. I 1955 opfandt man en vaccine mod polio, og i 1962 blev vaccinen endnu mere effektiv. Polio er derfor meget sjælden i Holland nu til dags.

Man kan blive vaccineret mod flere sygdomme. Når man bliver vaccineret, får man en indsprøjtning med svækkede eller døde smittestoffer. Kroppen reagerer ved at danne antistoffer – så kan man ikke få denne sygdom. Nogle vacciner varer hele livet, andre skal gentages med års mellemrum f.eks. influenzavaccination.

I Holland har man et vaccinationsprogram, hvor børn og unge bliver vaccineret mod forskellige sygdomme. Programmet løber fra fødsel, til børnene bliver 9 år. Der bliver vaccineret mod tuberkulose, difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib (alvorlige infektioner), pneumokokker, meningitis c, mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Sygdomme, som rammer en stor del af befolkningen, kaldes folkesygdomme. Mange folkesygdomme skyldes vores moderne livsstil med for lidt motion, for meget alkohol og forkert kost. Derfor kaldes folkesygdomme også tit for livsstilssygdomme. Holland er ramt af de samme folkesygdomme som mange andre vestlige lande. De mest udbredte folkesygdomme er: type 2-diabetes (gammelmandssukkersyge), knogleskørhed, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, slidgigt, astma og allergi.

Type 2-diabetes (gammelmandssukkersyge) er en form for sukkersyge, som man ikke er født med, men får senere i livet. Type 2-diabetes betyder, at man har svært ved at optage sukker fra blodet. Med tiden kan det føre til blandt andet åreforkalkning, nyreskader, blindhed, nerveskader, amputationer, invaliditet og tidlig død. Type 2-diabetes skyldes som regel forkert kost og mangel på motion. Ca. 2,5 % af den hollandske befolkning (ca. 410.000 personer) er ramt af type 2-diabetes. På trods af tilnavnet gammelmandssukkersyge, er der også mange unge, som får diabetes, fordi de lever usundt.

Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertet og blodårerne. Det kan være blodpropper, blodåreforsnævringer og forskellige blødninger. Hjerte-kar-sygdomme kan komme af blandt andet rygning, mangel på motion, dårlige kostvaner og stress. Hjerte-kar-sygdomme er Hollands næststørste dræber, og i 2013 var sygdommen årsag til 27 % af alle dødsfald. I tal betød det, at ca. 38.000 hollændere døde af disse sygdomme i 2013. Mange rammes af hjertekramper (angina pectoris), som er smerter i brystet, der skyldes iltmangel. Årsagen er ofte forsnævring af kranspulsåren på grund af åreforkalkning, og mænd rammes oftere end kvinder.

Astma, allergi og høfeber kaldes også for overfølsomhedssygdomme. Flere og flere hollænderne lider af disse sygdomme. I 2003 havde ca. 520.000 hollændere astma - lidt flere kvinder end mænd. Børn er også plaget af overfølsomhed: 4-7 % af skolebørn mellem 5-12 år har astma eller astmalignende symptomer. Det betyder, at astma og allergi er den mest udbredte kroniske sygdom hos unge i Holland. Mange døjer også med sygdommen, når de bliver voksne.

Kræft er en sygdom, hvor nogle af kroppens celler pludselig begynder at vokse uhæmmet. Det giver knuder, som med tiden spreder sig til hele kroppen (metastaser). Mange kræftsygdomme kan forebygges. De fire mest almindelige former for kræft i Holland er lungekræft, brystkræft, prostatakræft og mave-tarm kræft. Siden 2005 har kræft været den største dræber i Holland, og sygdommen er årsag til ca. 30 % af alle dødsfald. Lungekræft er den kræfttype som dræber flest hollændere, og det gælder både mænd og kvinder. De fleste kræftsygdomme skyldes rygning, alkohol, dårligt arbejdsmiljø, overdreven solbadning og overvægt.

Fedme er i dag et stort problem i Holland. Fedme er skyld i mange sygdomme og forringet livskvalitet. 40 % af hollænderne er overvægtige på grund af for meget og forkert mad og for lidt motion. Tallene taler deres eget sprog:

• Overvægt er årsag til ca. 40.000 nye tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og cancer om året.
• Overvægt er direkte eller indirekte årsag til 20.000 dødsfald i Holland om året.
• Overvægt koster Holland ca. 2 milliarder euro om året.

Regeringen prøver via offentlige kampagner at ændre og motivere folk til et sundere liv med mere motion.

I Holland ryger ca. 23 % af befolkningen over 12 år. Hvert år dør mere end 20.000 hollændere af sygdomme, som skyldes rygning – ikke mindst lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.

I 2002 og 2004 vedtog Holland en rygelov, som blandt andet betød, at tobak blev markant dyrere. Rygeloven fastslår blandt andet:

• Det er forbudt at ryge i alle offentlige bygninger, institutioner, restaurationer, barer, cafeer og lignende steder.
• Det er forbudt at sælge tobak til unge under 16 år.
• Siden 2004 er arbejdsgiverne forpligtet til at beskytte deres medarbejdere mod generne fra tobaksrøg.
• Alle former for tobaksreklamer er forbudt i Holland undtagen i tobaksforretninger.
• Der må ikke ryges i busser, tog, taxier med videre.

I gennemsnit drikker hver hollænder over 15 år 9,9 liter ren alkohol om året. Det svarer til ca. 2,5 flasker snaps om måneden. Det er noget mindre end i Danmark, hvor hver dansker over 14 år drikker 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til 3 flasker snaps om måneden. Alligevel betragter den hollandske regering drikkeriet som et stort problem. Alkoholforbruget hos de unge (15-24 år) stiger fortsat, især hos pigerne. De unge drikker mest øl, mens folk over 24 hellere drikker vin.

Regeringen forsøger på forskellig vis at reducere alkoholens skadevirkninger. Det gør man blandt andet via gentagne oplysningskampagner og projekter for unge, deres forældre og bilister. Unge under 16 år må ikke købe alkohol, mens unge mellem 16 og 18 år må købe alkoholdrikke under 15 % i styrke. Alkohol kan kun købes i særlige butikker. Alkoholgrænsen for bilister er 0,2 promille for nybegyndere og 0,5 promille for alle andre.

Holland er kendt verden over for sit liberale syn på narkotika – det bringer hvert år mange turister til Holland. Regeringens holdning til narkotika er pragmatisk. Regeringen har erkendt, at man ikke kan lovgive sig ud af problemerne, og derfor prøver den at styre og kontrollere narkotikastrømmen i det hollandske samfund. Den officielle narkotikapolitik har fire hovedmål:

• at ingen bruger narkotika, og at narkomaner skal hjælpes tilbage til samfundet
• at reducere skadevirkningerne hos narkomaner, så de kan leve et tåleligt liv
• at minimere gener fra narkomaner, så det ikke går ud over resten af samfundet
• at bekæmpe produktion og handel med narkotika.

I Holland skelner man mellem hårde og milde stoffer. De hårde stoffer er for eksempel kokain, heroin og ecstasy, de milde stoffer er hash og marihuana. Siden 1970’erne har de milde narkotikastoffer været frit og legalt tilgængelige. De sælges fra de såkaldte Coffee Shops, som findes mange steder i de hollandske byer. I 2008 vedtog man, at ingen Coffee Shop måtte ligge nærmere end 250 meter fra en skole. Det betød, at 43 Coffee Shops i Amsterdam måtte lukke med det samme, og siden har flere andre Coffee Shops drejet nøglen om.

Der gælder visse regler for Coffee Shops:

• der må kun sælges 4 gram hash eller marihuana ad gangen
• der må ikke handles med hårde stoffer
• der må ikke reklameres for salget
• der må ikke sælges stoffer til unge under 18 år
• borgmesteren i byen kan til hver en tid lukke en Coffee Shop, hvis den skaber problemer.

I Holland bruger 9,7 % af de unge mellem 15-24 år hash mindst en gang om måneden. Det er mindre end i Italien, Storbritannien og Spanien, men mere end i Sverige, Finland og Grækenland. Tilsyneladende har det liberale syn på hash ikke øget forbruget i Holland.

Der findes mellem 25.000 og 30.000 narkotikamisbrugere i Holland – et tal, som har været ret stabilt gennem de sidste mange år.

Overtræder man narkotikalovgivningen, falder der ret hårde domme. Import og salg af hårde stoffer kan give op til 12-16 års fængsel, mens import af hash i store mængder kan give op til 4 års fængsel.