Det politiske system _ -

Holland er et monarki

Det er borgerne, som bestemmer, hvem der skal sidde i parlamentet.

Holland har været et monarki siden 1815. Det betyder, at Holland har en konge.
Holland var en republik fra 1581 til 1806. Dengang var der hverken en konge eller dronning.

I 1806-1815 var Holland besat af Frankrig.
Da franskmændene trak sig ud, blev Willem 6. af Oranje konge af Holland.
Han kaldte sig kong Willem 1.
I dag er Willem-Alexander konge af Holland.

Det er egentlig kongen, som vælger, hvem der skal være med i regeringen.
Men i virkeligheden vælger partierne selv regeringen.

I Holland har der altid været flere partier med i regeringen.
Så siger man, at regeringen er en koalitionsregering.

Holland er et demokrati.
Det betyder, at borgerne vælger, hvem der skal sidde i parlamentet.
Der er valg til parlamentet mindst hvert 4. år.

Parlamentet har to kamre:

• Førstekammeret
• Andetkammeret.

Førstekammeret har 75 medlemmer.
Det er provinsparlamenterne, som vælger medlemmerne.
Andetkammeret har 150 medlemmer.
Det er borgerne, som vælger medlemmerne.

Både regeringen og Andetkammeret kan komme med forslag til nye love.
Det kan Førstekammeret ikke.
Men det er Førstekammeret, som skal godkende forslagene.

I Holland er der 12 provinser. De minder lidt om regionerne i Danmark.
Hver provins har sit eget parlament.
Der er valg til provinsparlamenterne hvert 4. år.
Hver provins bliver ledet af en kommissær.
Dronningen bestemmer, hvem der skal være kommissær i hver provins.

Der er også kommuner i Holland.
Der er valg til kommunalrådene hvert 4. år.
Hver kommune bliver ledet af en borgmester.
Dronningen bestemmer, hvem der skal være borgmester i hver kommune.

Nogle gange vil politikerne gerne høre folkets mening.
Det kan for eksempel være om en ny lov.
Så afholder de en folkeafstemning.

I 2005 var der folkeafstemning om en ny EU-traktat.
Dengang stemte hollænderne nej.
Traktaten blev lavet om til Lissabon-traktaten.
Men den fik hollænderne ikke lov til at stemme om.

Hollands forfatning er fra 1814.
Den forfatning siger:

• at Holland er et monarki
• at kongen eller dronningen er landets overhoved.

Men så kom der demokrati i Holland.
Derfor måtte man lave forfatningen lidt om.

I starten var det kun de rige mænd, som måtte stemme.
Men i 1919 fik alle hollændere lov til at stemme. Også kvinderne.

I dag står der blandt andet i forfatningen, at:

• loven gælder for alle
• alle voksne hollændere har lov til at stemme
• man må have den religion, man har lyst til
• man må sige, hvad man vil.

Forfatningen siger også, at statens magt skal deles i tre:

• den udøvende magt
• den lovgivende magt
• den dømmende magt.

Den udøvende magt sørger for:

• at folk følger loven
• at tage sig af de opgaver, som er i staten
• at holde kontakt med andre lande
• at lede militæret – hær, søværn og luftvåben
• og meget andet.

I Holland er det kongen, som har det øverste ansvar for den udøvende magt.
Det er kongen, som udnævner premierministeren.
Og så vælger premierministeren, hvem der skal sidde i regeringen.

Regeringens arbejde ligger i ministerierne. Ministeren er chef for sit ministerium.
For eksempel er undervisningsministeren chef for det ministerium, der har med skoler at gøre. I Holland hedder det ministerium Ministeriet for uddannelse, kultur og videnskab.
I dag er der 12 ministerier i Holland.

Den lovgivende magt er dem, som laver lovene.
Regeringen, kongen og parlamentet er den lovgivende magt i Holland.
Men kongen blander sig ikke i landets love.
Han skal bare underskrive alle nye love.

Regeringen eller Andetkammeret foreslår nye love.
Førstekammeret kan ikke foreslå love.
Men Førstekammeret skal vedtage de nye lovforslag.

Alle lovforslag skal sendes til statsrådet.
Statsrådet har 28 medlemmer.
De fortæller parlamentet, hvad de synes om lovforslaget.

Lovforslaget bliver til en ny lov, når:

• parlamentet har vedtaget lovforslaget
• kongen har skrevet loven under.

Den dømmende magt er Hollands domstole.
Det er domstolene, som afgør, om en lov er blevet overtrådt eller ej.
Domstolene dømmer også de personer, som har overtrådt lovene.

Det er regeringen, som vælger dommerne.
De fleste dommere går på pension, når de bliver 70 år. Men de kan faktisk være dommere resten af livet.

I Holland er der:

• 19 distriktsdomstole
• 4 appeldomstole
• 1 højesteret
• 2 administrative domstole
• Statsrådet.