Det er blevet varmere og vådere i Holland
Klimaændringer

Miljø

Klimaændringer _ -

Temperaturen i Holland er steget 1,5 grader

Holland udleder for meget drivhusgas.

I Holland er temperaturen steget 1,5 grader siden 1950.
På hele Jorden er temperaturen steget 0,74 grader.
Man regner med, at det er mennesket, som er skyld i, at temperaturen stiger.

En del af atmosfæren består af gasser.
Vi kalder dem for drivhusgasser.
CO2 er den vigtigste drivhusgas.
Mennesker udleder drivhusgasser i atmosfæren.
Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden.
Solens stråler kan slippe igennem drivhusgasserne.
Men varmen kan ikke komme væk.
Sådan er det også i et drivhus.
Jorden ville være meget kold uden drivhusgasserne.
Problemet er, at mennesket udleder for mange drivhusgasser i atmosfæren.
Så kan varmen ikke komme forbi drivhusgasserne og væk fra Jorden.
Og så bliver det varmere på Jorden.

Det er også blevet varmere i Holland.
Om sommeren og foråret er det varmere, og solen skinner mere. Det er også varmere om vinteren.
Det regner også mere, end det plejer i Holland.
Nogle gange regner det så meget, at der kommer oversvømmelser.
Men det kan også blive meget tørt. Det er landmændene ikke glade for, for så kan de ikke dyrke så meget korn, raps og så videre.

Det er blevet varmere og vådere i Holland

Det er blevet varmere og vådere i Holland

ANIMATION: Drivhuseffekt

ANIMATION: Drivhuseffekt

Holland har forpligtet sig _

EU vil gerne have, at EU-landene ikke udleder så mange drivhusgasser.
Men mange lande vil gerne bruge mere energi. Og så kommer de til at udlede flere drivhusgasser.
For eksempel vil mange lande gerne have flere fabrikker. Men fabrikkerne skal bruge energi.

I 1997 lavede Holland og resten af EU en aftale.
Den hedder Kyoto-aftalen.
Aftalen sagde, at Holland ikke måtte udlede så mange drivhusgasser.
I dag udleder Holland derfor ikke så mange drivhusgasser som før.

I 2007 lavede EU-landene en ny aftale.
Aftalen gælder indtil 2020.
Den siger blandt andet, at Holland skal bruge mere vedvarende energi.
Det kan for eksempel være energi fra vindmøller, solceller eller vandkraft.

Holland skal bruge mere vedvarende energi

Holland skal bruge mere vedvarende energi

Handel med CO2 _

Når man laver en vare på en virksomhed, kan det ikke undgås, at der slipper CO2 ud. Men man kan godt gøre udslippet mindre.
For at stoppe forureningen med CO2, har hver virksomhed fået en kvote eller en mængde CO2, som den må slippe ud. Hvis virksomheden slipper for meget CO2 ud, får den en bøde.

Nogle virksomheder bruger ikke alle deres CO2-kvoter. Derfor vil de gerne sælge dem.

Holland har købt CO2-kvoter fra andre lande. Så kan Holland nemlig få lov til at lukke mere CO2 ud i luften.

Hollænderne har også hjulpet andre lande med at lukke mindre drivhusgas ud i luften. Derfor har Holland selv fået lov til at lukke mere drivhusgas ud.

Holland har købt CO2-kvoter fra andre lande

Holland har købt CO2-kvoter fra andre lande

▴ Top