Informationsteknologi _ -

Holland er et moderne informationssamfund

Næsten alle hollændere har adgang til internettet.

Holland hører til blandt verdens mest avancerede informationssamfund. De fleste hollændere har i dag pc, mobiltelefon, dvd-afspiller, digitalkamera, TV og radio. Flere af disse enheder er koblet op på internettet. De fleste hollændere har adgang til internettet hjemmefra, på arbejdet, på uddannelsesstedet eller gennem bibliotekerne.

Udviklingen er gået enormt hurtigt. For bare 10-15 år siden var der næsten ingen hollændere, der havde mobiltelefon, kun få havde en computer, og internettet var noget, ganske få havde hørt om. Udviklingen nærmest eksploderede for 10-15 år siden, og denne udvikling fortsætter stadig. Flere og flere emner bliver digitaliseret for eksempel tv-signaler, bøger, film, billeder og musik. Offentlige instanser og private bruger i dag internettet som en selvfølgelighed til at udveksle oplysninger med. Uanset hvor man bor i Holland, har man mulighed for internetopkobling.

De første officielle mobiltelefoner kom på det hollandske marked i slutningen af 1980’erne. Disse mobiltelefoner var meget store og temmelig uhåndterlige at bruge. Systemet var analogt, og netværket af sendemaster var slet ikke udbygget, så det var ikke meget, man kunne bruge telefonen til. De første mobiltelefoner blev da også kun brugt af officielle myndigheder samt af ganske få private, der var teknisk interesserede. De første mobiltelefoner var desuden meget kostbare.

I 1994 blev det første GSM-netværk etableret i Holland (GSM = Global System for Mobile Communications). GSM-mobiltelefoner kaldes også 2G-mobiltelefoner, der betyder 2. generationsmobiltelefoner. Mobilnettet var nu digitaliseret, og datatrafikken gik meget hurtigere i forhold til den analoge teknik. Folk kunne ringe direkte til hinanden, og sms blev uhyre populært - særligt blandt de unge. GSM-systemet er stadig den mest udbredte standard – ikke bare i Holland, men i hele verden.

I 2001 blev GPRS introduceret i Holland. GPRS står for Generel Packet Radio Service. PPRS er hurtigere end GSM og belaster mobilnettet mindre. Nu var det muligt at være online uafbrudt.

I dag har Holland et af Europas tætteste og mest avancerede mobilnetværk. Der findes fem operatører på markedet, som alle tilbyder den nyeste 3G teknik (3. generations teknik). Her er hastigheden så høj, at man kan se film og tv på de mobile enheder.

I 2007 var der registreret 17.200.000 mobilbrugere i Holland. Da der ”kun” bor ca. 16.500.000 indbyggere i landet, må mange have mere end en mobiltelefon.

Det findes stadig et veludbygget fastnetsystem, som i 2007 havde ca. 8.000.000 abonnenter.

Frem til slutningen af 1970’erne var computeren forbeholdt store virksomheder og universiteter. Computerne var kæmpestore, de fyldte ofte et helt rum og stillede store krav om køling. Omkring 1980 udvikledes mikroprocessoren, som gjorde computeren mindre og satte hastigheden voldsomt op. Udbredelsen af den personlige computer tog først rigtig fart i midten af 1990’erne.

I midten og slutningen af 1990’erne begyndte hollænderne at få adgang til internettet. I begyndelsen foregik opkoblingen til internettet via et modem. Det var langsomt og besværligt at bruge. På den anden side var datidens hjemmesider også meget primitive. I dag har hollænderne adgang til nettet via en kabelforbindelse (som regel sammen med et tv-signal), en ADSL-forbindelse eller et trådløst netværk.

I 2008 kunne 99 % af hollænderne få adgang til internettet via en ADSL-forbindelse (det vil sige gennem deres kabel til fastnettelefonen). 90 % havde mulighed for en egentlig bredbåndsforbindelse via selvstændige bredbåndskabler. Markedsandelen for ADSL var i 2008 60 %, mens kabelbredbånd havde en andel på 40 %. Næsten 90 % af de hollandske husstande har en internetforbindelse.

Omkring 20 % af alle internetbrugere i Holland kobler sig trådløst på nettet enten fra en bærbar computer eller fra en mobiltelefon med internetadgang.

Hvis man ikke har adgang til internettet hjemmefra, kan man koble sig på nettet via sit arbejde, uddannelsessted, netcafe eller et folkebibliotek.

Hollænderne bruger først og fremmest internettet til at sende og modtage e-mails og til at søge information. Desuden bruger hollænderne internettet til at læse nyheder, til internetbank, til kontakt med det offentlige, til handel og til download af musik og film.

I 2007 undersøgte man, hvordan hollænderne brugte internettets muligheder. Sådan så resultatet ud:

• 96 % brugte internettet til at søge informationer
• 87 % brugte internettet til e-mails
• 30 % brugte internettet til udveksling af musik og film
• 32 % brugte internettet til chat og nyhedsgrupper.

I 2007 undersøgte Eurostat (EU’s statistikorganisation) brugernes færdigheder målt på brug og udnyttelse af internettet. Undersøgelsen viste, at hollænderne lå en anelse over gennemsnittet af samtlige 27 EU-lande med 14 % såkaldt rutinerede brugere. Til sammenligning lå Danmark langt foran med 30 % rutinerede internetbrugere.

Ser man alene på brugen af internettet, så ligger Holland sammen med Danmark og Sverige helt i top sammenlignet med resten af Europa.

Hollænderne handler meget på internettet. I 2007 havde 7,5 millioner hollændere prøvet at handle via internettet. Det er en fordobling på 5 år.

Internettet er også populært blandt hollandske virksomheder og myndigheder. I dag kan to tredjedele af samtlige offentlige serviceydelser klares via nettet. Skolerne bruger i vid udstrækning computere i deres undervisning og ligger på samme niveau som i Danmark.