Hvad er EU? _

Her vedtager man de love og regler, som gælder for hele EU.

EU er en forkortelse af Den Europæiske Union. Det er en union af 28 europæiske lande. De enkelte EU-lande har afgivet noget af deres magt til fællesskabet i EU. Til gengæld skal samarbejdet i EU gøre de enkelte lande stærkere og rigere. Samtidig skal det sikre, at der er fred i Europa.

De regler og love, som EU vedtager, gælder for alle medlemslandene. Men det kan være svært at blive enige. Nogle lande går for eksempel meget op i at passe på miljøet, mens andre lande hellere vil have flere fabrikker. Derfor bliver lovene som regel et kompromis, hvor man mødes på midten.

Efter 2. verdenskrig lå Europa i ruiner, og mange mennesker sultede. Derfor ville man undgå, at der blev krig i Europa igen.
Winston Churchill var premierminister i Storbritannien under krigen. Han sagde, at man skulle ”genskabe den europæiske familie."

Hvis landene i Europa arbejdede sammen og blev rigere, ville Europa blive mere fredeligt. Så ville landene få mere ud af at arbejde sammen, i stedet for at bekrige hinanden.
I 1951 underskrev seks lande en traktat om samarbejde. Traktaten trådte i kraft året efter. De seks lande var:

• Belgien
• Frankrig
• Holland
• Italien
• Luxembourg
• Tyskland.

Samarbejdet blev siden til EU, og flere og flere lande kom med.

I 2013 havde EU 28 medlemslande. Flere lande vil gerne med i EU, men de skal godkendes først. Landene skal dog opfylde nogle krav for at blive medlem. Det kan for eksempel være, at landet skal respektere minoriteter, eller at de skal få styr på kriminalitet og snyd.

Der er tre institutioner, som har magten i EU:

• EU-Kommissionen
• EU-Parlamentet
• Ministerrådet.

EU-Kommissionen består af 28 kommissærer og en formand. Der er én kommissær fra hvert land.
Kommissionen står for den daglige ledelse af EU. Det er også Kommissionen, som bestemmer, hvordan EUs penge skal bruges. Hvor mange penge skal EU for eksempel bruge på landbrugsstøtte, nye veje, eller til at beskytte naturen?

Det er også Kommissionen, som laver forslag til nye love, der skal gælde i EU. Kommissionen kan dog ikke vedtage lovene selv. Kommissionen fremlægger deres forslag til nye love, og så skal EU-Parlamentet og Ministerrådet stemme ja eller nej til forslaget.

Medlemmerne af Kommissionen kaldes kommissærer. De har hvert sit område, de skal tage sig af. For eksempel arbejder miljøkommissæren med miljøproblemer i EU.

Landene udpeger deres egen kommissær. Kommissæren er dog IKKE repræsentant for sit eget land, og han eller hun må ikke tage særlige hensyn til sit eget land.

EU-Parlamentet består af politikere fra EU-landene. Der er valg til EU-Parlamentet hvert 5. år. Parlamentet har i alt 751 medlemmer. Medlemmerne kaldes MEP’er. De største lande har flest MEP’er, og de små lande har færrest.

EU-Parlamentet skal godkende EUs årlige budget. Det vil sige, at det skal godkende, hvad EUs penge skal bruges til. EU-Parlamentet vælger også EU-Kommissionens formand og godkender, hvem der skal være kommissærer.

Parlamentets vigtigste opgave er dog at stemme ja eller nej til EU-Kommissionens lovforslag. MEP’erne læser forslagene igennem. De diskuterer med hinanden og finder selv flere oplysninger om emnet, inden de stemmer. Man kan sige, at EU-Parlamentets opgave er at holde øje med EU-Kommissionens arbejde.

I Ministerrådet mødes ministre fra alle EU-landene for at vedtage love og træffe beslutninger. Der er forskelligt, hvilke ministre der er med til møderne. Hvis Ministerrådet for eksempel skal diskutere landbrug, så deltager alle landbrugsministrene.
En lov kan kun vedtages, hvis både EU-Parlamentet og Ministerrådet stemmer ja til den.

EU vedtager love på disse områder:

• indre marked – folk i EU skal kunne flytte til og arbejde i andre EU-lande. Man skal også frit kunne sælge og købe varer
• toldvæsen – det skal ikke koste ekstra at sende en vare fra det ene EU-land til det andet
• pengepolitik – blandt andet at landene ikke må få for stor gæld.

Både EU og medlemslandene kan vedtage love på disse områder:

• landbrug og fiskeri
• miljø
• støtte til landområder
• transport
• energi.

For eksempel har EU lavet regler for, hvor meget CO2 en ny bil må udlede. EU-landene må dog godt lave strammere love i deres egne lande.

På nogle områder har medlemslandene det største ansvar, men EU kan dog hjælpe. Det gælder for eksemel:

• sundhedsvæsen
• industri
• kultur
• turisme
• undervisning.

EU vil for eksempel ikke bestemme, hvordan lærerne skal undervise. Til gengæld kan EU lave anti-mobbekampagner og lignende.