Energi og råstoffer _ -

Holland får næsten al sin energi fra fossile brændstoffer

I fremtiden vil Holland satse mere på vedvarende energikilder.

Holland får næsten al sin energi fra elværker og varmeværker. I 2010 blev 96 % af energien i Holland produceret ved afbrænding af olie, kul og naturgas.

Olie, kul og naturgas kalder man også for fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer er dannet ved, at lag af organisk materiale (rester af døde planter og dyr) er blevet udsat for et kæmpetryk gennem millioner af år. Herved omdannes organisk materiale til for eksempel olie, kul eller naturgas. Når man afbrænder fossile brændstoffer frigøres der kuldioxid (CO2,), metan (CH4), lattergas (N2O) samt flere typer fluorholdige gasser. Af disse stoffer er udledningen af CO2 den vigtigste drivhusgas – den er ansvarlig for mere end halvdelen af den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden. Den tillader solens stråler at slippe igennem, hvorimod den dannede varme ikke kan slippe fri – ligesom i et drivhus.

Hollands store forbrug af fossile brændstoffer er derfor et problem. Den hollandske regering har vedtaget et langsigtet mål, hvor fossile brændstoffer skal erstattes med energi fra vedvarende energikilder.

Vedvarende energikilder er for eksempel vindenergi, vandkraft og biomasse. Andre former for vedvarende energi er bølgeenergi, solenergi og jordvarme. Fælles for disse energikilder er, at de er konstant til stede, de forurener ikke jorden, og de sender ikke skadelige stoffer ud i atmosfæren.

Olie og naturgas spiller en stor rolle for den hollandske energiforsyning. Holland har tre store olie- og gasfelter på landjorden samt fem olie- og gasfelter i Nordsøen. Slochteren er et af verdens største gasfelter, der er placeret i det nordlige Holland. Naturgasfeltet blev opdaget i 1959, og umiddelbart efter begyndte produktionen af naturgas. Feltet dækker et område på ca. 900 kvadratkilometer (næsten to gange Bornholms areal). Man regner med, at det rummer 2700 milliarder kubikmeter gas. Feltet har været en vigtig indtægtskilde for Holland gennem alle årene siden 1959.

Holland har et enkelt atomkraftværk, som har en nettoeffekt på ca. 500 MW (Megawatt). Værket ligger ved byen Borssele i provinsen Zeeland. Atomkraftværket blev åbnet i 1973 og har været dødsdømt flere gange. Atomkraft har været et varmt emne i den hollandske politik gennem mange år, og i 1994 besluttede man, at værket skulle lukke i 2004. Senere blev denne beslutning ændret, så værket først skulle lukke i 2013. I 2006 udskød man atter lukningen – denne gang til 2033.

I Holland leveres energi som el og varme. El kommer først og fremmest fra elværker, som er spredt rundt omkring i Holland. Til at producere elektriciteten afbrænder anlæggene især naturgas og kul. I 2010 var den hollandske produktion af el på ca. 108 milliarder kilowatttimer.

En mindre del af strømmen bliver importeret fra udlandet. Den importerede strøm er produceret på kraftværker, der er baseret på fossile brændstoffer eller på atomkraftværker.

Kun en meget lille del af elforsyningen stammer fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller.

Kraftvarmeværker er anlæg, hvor der både produceres el og varme. Et kraftvarmeværk producerer el på traditionel vis, men overskudsvarmen kan udnyttes som fjernvarme. Denne overskudsvarme leveres som fjernvarme gennem fjernvarmerør til husholdningerne. Her bruges den til at opvarme huse og vand. I den engelsksprogede verden benævnes et kraftvarmeværk ofte som CHP, der står for Combined Heat and Power. De hollandske kraftvarmeværker findes både som store centrale anlæg og som mindre decentrale anlæg. Omkring halvdelen af den producerede elektricitet stammer fra kraftvarmeværker.

Varme til husholdninger og virksomheder kommer oftest fra af naturgas.

Indtil nu er Hollands brug af vedvarende energi meget lille. Vedvarende energi stammer fra vind, sol, vand eller fra forbrænding af plantemateriale, biogas og bioethanol. Denne produktionsform belaster ikke naturen. Derfor satser Holland kraftigt på at øge mængden af vedvarende energi de kommende år. Målet er, at 14 % af energiproduktionen skal stamme fra vedvarende energikilder i 2020.

Den vedvarende energi, som Holland i dag producerer, stammer først og fremmest fra biomasse og vindmøller.

Energi fra biomasse udgjorde i 2010 ca. 2,5 % af den samlede energiproduktion. Biomasse er for eksempel halm, træ og nedbrydeligt affald, som brændes af. Når man kalder biomasse for vedvarende energi, er det fordi, det kommer fra planter, som optager CO2, når de gror. Det betyder, at de afgiver præcis samme mængde CO2, når de bliver brændt, som de optog, mens de levede. Man siger, at biomasse er CO2-neutral. Det vil sige, at der ikke kommer mere CO2 i atmosfæren, fordi man brænder dem af. Den vigtigste del af biomassen er nedbrydeligt affald. Derefter kommer træ og halm.

Energi fra vindmøller udgjorde i 2010 under 2 % af den samlede energiproduktion. Målet er at øge energiproduktionen fra vindmøller til 6 GW senest i 2020 – et mål som skulle være realistisk. I dag har Holland fire vindmølleparker, der er placeret i Nordsøen:

• Prinses Amaliawindpark åbnede i 2008. Den har en kapacitet på 120 MW.
• Windpark Egmond aan Zee (OWEZ) åbnede i 2006. Den har en kapacitet på 108 MW.
• Irene Vorrink åbnede i 1996. Den har en kapacitet på 16,8 MW.
• Lely åbnede i 1994. Den har en kapacitet på 2 MW.

Holland har desuden en ganske lille produktion af vedvarende energi fra vandkraftværker (0,03 %) og solfangere (0,03 %).

Når man ser bort fra de uhyre mængder naturgas, som findes i den hollandske undergrund, har Holland ikke mange råstoffer, som de kan udnytte kommercielt.

I Hollands nordlige og vestlige del findes lidt råolie, men olieproduktionen kan kun dække 5 % af Hollands behov.

I provinsen Limburg findes der kul i undergrunden, men i dag er kulproduktionen ikke rentabel.

Andre råstoffer er salt, mergel, tørv, grus, sand og ler. De store mængder sand, grus og ler, der findes i Holland, stammer fra den sidste istid, hvor de blev aflejret af smeltevandet fra isen.