Grønlandsk og dansk er meget forskellige sprog
Sprog

Befolkning

Sprog _ -

I Grønland taler man grønlandsk og dansk

Rigssproget i Grønland er vestgrønlandsk.

I Grønland er hovedsproget grønlandsk. Men mange steder taler man også dansk. Både grønlandsk og dansk er officielle sprog i Grønland.

Grønlandsk tilhører inuit-aleut-sprogstammen. Det er de inuitsprog, man taler i hele det arktiske område. De forskellige inuitsprog ligner hinanden på samme måde, som dansk, svensk og norsk ligner hinanden. Ca. 50.000 mennesker taler grønlandsk. Det betyder, at grønlandsk er det største sprog i inuit-aleut-sprogstammen.

Grønlandsk og dansk er meget forskellige sprog. Det er derfor nærmest umuligt for en dansker at forstå grønlandsk. Men man kan godt genkende nogle ord. I grønlandsk bruger man nemlig låneord fra dansk. Låneordene kan for eksempel være:

  • telefoni (telefon)
  • motoori (motor)
  • viini (vin)
  • agurki (agurk).

Grønlandsk er et polysyntetisk sprog. Det betyder, at man sætter flere ord sammen til et ord. På grønlandsk kan en hel sætning sættes sammen til et enkelt ord. Det betyder, at ordene på grønlandsk tit bliver meget lange. Men så betyder de altså også meget, meget mere end et enkelt ord på dansk.

Et eksempel:
•    Panik betyder ”datter”
•    -nnguaq betyder ”lille”
•    -ra betyder ”min”.
På grønlandsk betyder Paninnguara altså ”min lille datter”.

Et andet eksempel:
Ordet Kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga betyder: "Jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak".
Ordet er sat sammen af: Kajar-tutdlarqingne-ro-rusug-kalua-qaunga.
Hvis man oversætter det direkte, bliver det til: ”Kajak ro i dygtig mere vil egentlig meget jeg”.

Grønlandsk og dansk er meget forskellige sprog

Grønlandsk og dansk er meget forskellige sprog

Alfabetet _

I Grønland bruger man det latinske alfabet. Det er det samme alfabet, som man bruger i Danmark og i mange andre lande. Der er 29 bogstaver i det latinske alfabet, men i det grønlandske sprog bruger man kun 19 bogstaver. De bogstaver, som man ikke bruger i grønlandsk er: b, c, d, w, x, y, z, æ, ø og å.

Faktisk er det lidt specielt, at grønlandsk har et skriftsprog. De har de fleste andre inuitsprog nemlig ikke. De første skrifter på grønlandsk stammer fra 1700-tallet, og i 1750 lavede Poul Egede den første grønlandske ordbog.

I 1973 fik Grønland en ny retstavning. Den nye retstavning betyder, at mange navne og ord kan staves på to forskellige måder.

På grønlandsk skriver man næsten, ligesom man taler. Det er derfor lettere at lære at stave rigtigt på grønlandsk, end det er på dansk.

Dialekter _

Der er forskellige dialekter i Grønland. På dialekten kan man høre, hvor i landet personen kommer fra. Det er det samme i Danmark. I Danmark kan man også høre, om det er en bornholmer eller en jyde, man taler med.

På grønlandsk er der 3 hoveddialekter:

  • nordgrønlandsk (avanersuaq)
  • østgrønlandsk (tunu)
  • vestgrønlandsk (kitaa).

Der er ikke så stor forskel på dialekterne. Som regel kan folk forstå hinanden, selv om de taler med forskellige dialekter.

Vestgrønlandsk er Grønlands officielle sprog. Vestgrønlandsk bruges af alle officielle myndigheder og medier. Det er også den dialekt, som man underviser i i skolen. Derfor kan man også kalde vestgrønlandsk for rigsgrønlandsk. Det er altså en slags standardgrønlandsk, ligesom rigsdansk er et standarddansk.

Fremmedsprog _

Dansk er det vigtigste fremmedsprog i folkeskolen i Grønland. Grønlandske børn begynder allerede at lære dansk i 1. klasse. De fleste grønlændere taler derfor også dansk – især i byerne.

De grønlandske elever begynder at lære engelsk i 7. klasse. Der er flere og flere unge, som hellere vil tale engelsk end dansk, hvis de for eksempel taler med turister. De er vant til engelsk fra film, musik og tv.
En anden grund til at engelsk er populært er, at mange unge tager deres videregående uddannelse i Danmark. Her bruger de tit lærebøger på engelsk.

Grafitti i Nuuk

Grafitti i Nuuk

▴ Top