Samuel fra Ilulissat

Samuel er 15 år gammel. Han bor i Ilulissat i Vestgrønland.

Samuel bor sammen med sin mor og sin lillesøster. De bor i et familiehus i Ilulissat i Vestgrønland. Samuel har sit eget værelse. Han bruger mest værelset til at sove, men han bruger det også, når han skal lave lektier eller bare vil hygge sig og slappe af.

Derhjemme er det mest Samuels mor, som laver mad, gør rent og så videre. Men Samuel hjælper også til. For eksempel vasker han tit op, og så kan han godt lide at hjælpe til med madlavningen. ”Jeg kan godt lide at lave pandekager, bage franskbrød og lave kager”, fortæller Samuel.

Det bedste, Samuel ved, er, når han får fri fra skole. ”Så kan jeg være for mig selv eller hygge mig med vennerne”, forklarer han. Det værste, han ved, er at skulle op om morgenen. ”Særlig hvis jeg er vågnet, men så er faldet i søvn igen”, tilføjer han.

Familie

Samuels mor arbejder som sekretær på Atuarfik Matthias Storck. Det er den samme skole, som Samuels lillesøster går i. Samuels far døde i 2006. Han var rørsmed.

Selv har Samuel ikke noget rigtigt arbejde. Men det har han heller ikke tid til. På hverdage går han i skole, og når vejret er godt, er han som regel på jagt eller ude at fiske. På den måde sørger han for at holde familiens kummefrysere fyldt med fisk og kød. Og det er jo også en slags arbejde. Samuel kan dog ikke helt undvære kontanter, så når familien har råd, får han lidt lommepenge af sin mor.

Til aftensmad får de som regel det, Samuel har med hjem som fangst. Men nogle ting køber de selvfølgelig også i forretningerne. Samuels yndlingsmad er hans mors mad. ”Jeg kan godt lide god mad”, indrømmer Samuel og tilføjer: ”Særlig pandekager”.

Når familien tilbringer fritiden sammen, så tager de tit ud til deres sommerhytte. Her samler de forråd til deres frysere. De går på jagt, fisker, samler bær og tørrer fisk.

Samuels bedste ferie var i 2005. Det var den sidste sommer, han havde sammen med sin far. De brugte det meste af ferien på at bygge sommerhytten færdig.

Skole

Samuel går i 10. klasse på Atuarfik Jørgen Brønlund. Skolen ligger ikke så langt væk, så normalt går Samuel derhen. Nogle gange cykler han også. De fleste dage begynder skolen klokken otte om morgenen og slutter ved halv-to-tiden.

I Grønland har eleverne næsten de samme fag, som man har i danske skoler. Samuels yndlingsfag er matematik, fysik og naturfag. Derimod er han ikke så glad for engelsk og dansk. ”Jeg synes, det er svært at lære dansk og engelsk”, indrømmer Samuel. ”De er svære sprog, og så ligner de ikke grønlandsk særlig meget”.

Der er ikke nogen lærere, som Samuel ikke kan lide. Derimod har han et par favoritter. ”Mine yndlingslærere er Jens Christian og Karl Otto”, fortæller han og fortsætter: ”De er gode til at forklare tingene, så det er let at forstå”.

Samuel har ikke oplevet mobning på hans skole. Men man driller da hinanden lidt engang imellem. Hvis der bliver uro eller ballade i klassen, så man ud på gangen og snakker om det eller holder et møde.

Når Samuel bliver voksen, kunne han godt tænke sig at blive pilot, tømrer eller sømand.

Fritid

Samuel har mange venner, som han tager på tur, på jagt eller sejler sammen med. ”Jeg ringer til dem, som jeg nu engang har lyst til at være sammen med”, fortæller Samuel. Meget af Samuels fritid bliver nemlig brugt på sæljagt eller fiskeri.

Hvad Samuel fisker efter, afhænger af årstiden. ”Nogle gange er det for eksempel torsk, andre gange er det ørred”, forklarer han og tilføjer: ”Det er lige sådan med fuglene. Det er også forskelligt, hvilke fugle man går på jagt efter på forskellige årstider”.

Familien har to store kummefrysere, som er fyldt med kød og fisk, som Samuel selv har skudt eller fanget. Fryserne står ude i deres skur. Indenfor må de nøjes med et lille køleskab.

Samuel tager kun på jagt eller ud at fiske, hvis vejret er til det. Hvis det er dårligt vejr, vil han hellere gå i fritidsklub.

Det er ikke så tit, at Samuel ser fjernsyn. Når han gør det, så vil han helst se naturfilm eller spændingsfilm.

Samuel har også en mobiltelefon. Det er en Sony Ericsson. ”Jeg går ikke efter noget bestemt mærke”, forklarer han, ”det skal bare være den, som jeg bedst kan lide”.

Det er lidt lige sådan med tøj. Mærket betyder ikke så meget. Til hverdag kan Samuel bedst lide at gå i cowboybukser og forskellige trøjer. ”Men når jeg er ude i naturen, skal tøjet selvfølgelig være varmt”, tilføjer han.

Noget at det, som Samuel drømmer om, er at få sine egne slædehunde. Det er nemlig dyrt at have slædehunde, og det har familien ikke råd til i øjeblikket. Men Samuel har flere drømme om fremtiden. Han vil gerne have et arbejde og sin egen både. ”Nå ja, og selvfølgelig også mit eget hus og hjem”, siger han og smiler.