Udenrigspolitik _ -

Den danske regering har ansvaret for Grønlands udenrigspolitik

Grønlands udenrigspolitik handler især om USA og de arktiske områder.

Der har boet mennesker i Grønland siden 2500 f. Kr. I hundredvis af år har landet dog været isoleret, og grønlænderne har næsten ikke haft nogen kontakt til andre lande.

Det ændrede sig lidt, da nordboerne og Erik den Røde kom til Grønland. I 1261 underkastede de sig nemlig den norske konge. De lovede at betale skat til ham. Til gengæld skulle kongen sende handelsskibe med mad og andre varer til Grønland.

I 1600-tallet blev der drevet hvalfangst i havene omkring Grønland. Derfor begyndte flere lande at interessere sig for landet. Grønland hørte nu til Danmark, og i 1776 fik Den Kongelige Grønlandske Handel monopol på al handel i Grønland. Monopolet blev først ophævet 1950. I al den tid var Grønland nærmest et helt lukket land.

Under 2. verdenskrig havde Grønland ingen forbindelse til Danmark. Handelsskibe, som forsøgte at sejle varer til og fra Grønland, blev nemlig torpederet af tyske ubåde. Grønland måtte derfor have sine varer og forsyninger fra USA. Til gengæld fik amerikanerne lov til at købe grønlandsk kryolit. Kryolitten skulle bruges i krigsindustrien.

I 1951 lavede USA og Danmark en aftale, som gav USA lov til at bygge militære baser på Grønland. Den bedst kendte base er Thule Air Base. I Thule Air Base byggede amerikanerne verdens største radaranlæg. Radaranlægget skulle advare om atomangreb fra Sovjetunionen.

Siden 1949 har Danmark ikke tilladt atomvåben i Det Danske Rigsfællesskab.
I 1968 styrtede et amerikansk bombefly ned tæt på Thule Air Base. Bombeflyet var lastet med atomvåben. Mange hundreder danske arbejdere var med til at rydde op efter ulykken. Flere år senere blev mange af arbejderne syge. Mange mente, at det var den radioaktive stråling fra atomvåbnene, som havde gjort arbejderne syge.
I 1995 viste det sig desuden, at USA havde opbevaret atomvåben i Grønland. Atomvåbnene havde været i Grønland fra 1958 til 1965. Statsminister H.C. Hansen viste godt, at atomvåbnene var i Grønland, men havde valgt ikke at gøre noget ved det.

Grønland er en del af Danmark. Derfor er det også den danske regerings ansvar at tage sig af Grønlands udenrigspolitik. Det står der i grundloven. I virkeligheden er Grønlands udenrigspolitik dog et samarbejde mellem den danske regering og Grønlands hjemmestyre.

Grønland er begyndt at deltage mere og mere aktivt i udenrigspolitikken. Landet må i dag lave aftaler med andre lande. Det skal dog være inden for områder, som Grønland i forvejen selv bestemmer over. Mange grønlændere vil gerne have lov til at bestemme endnu mere af Grønlands udenrigspolitik. Danmark mener derimod, at det vil være i strid med både den danske grundlov og med rigsfællesskabet.

USA og Grønland har stadig tætte forbindelser. Danmark er for eksempel medlem af NATO, og det er Grønland derfor også. Aftalen mellem USA og Danmark fra 1951 giver stadig USA lov til at bygge forsvarsbaser og lignende i Grønland. USA og Grønland samarbejder desuden om teknik, økonomi og miljø.

I 1972 stemte Grønland og Danmark om at blive medlem af EF. Grønlænderne ville gerne have deres egen afstemning. Det havde Færøerne nemlig haft. Det kunne dog ikke lade sig gøre, fordi Grønland ikke havde hjemmestyre. Resultatet var et ja, og både Danmark og Grønland blev derfor medlemmer af EF.

Grønland fik hjemmestyre i 1979. Nu kunne Grønland melde sig ud af EF, og det gjorde det i 1985. Selv om Grønland ikke er medlem, så har landet stadig forbindelse til EU. For eksempel har Grønland lavet en fiskeriaftale med EU. Den betyder, at europæiske fiskere må fiske i grønlandske farvande. Til gengæld har Grønland adgang til EU’s marked. Det vil sige, at Grønland ikke skal betale told. Det betyder også, at Grønland må sælge næsten alle de varer til EU-landene, som de vil.

I 2006 lavede Grønland og EU en ny aftale. Aftalen er en udvidelse af fiskeriaftalen. Til gengæld får Grønland økonomisk støtte til:

• uddannelse
• klimaforskning
• energi
• turisme.

Den korteste vej mellem USA og det tidligere Sovjetunionen er gennem Grønland. Hvis der blev krig mellem de to lande, ville atomraketterne sikkert blive affyret hen over Nordgrønland. Siden 1946-1947 har USA derfor gerne villet have forsvarsbaser i Grønland. Det fik USA lov til, da det lavede en forsvarsaftale med Danmark i 1951. Danmark prøvede ikke at blande sig i, hvad USA foretog sig i Grønland. På den måde forsøgte Danmark at holde sig uden for konflikten mellem USA og Sovjet.

USA ville afskrække Sovjetunionen fra at angribe NATO. Sovjet skulle vide, at hvis de angreb NATO, ville angrebet blive gengældt med det samme. I 1952 byggede USA derfor en militærbase i Thule i Nordgrønland. Basen fik senere verdens største radaranlæg. Radaranlægget skulle blandt andet advare USA mod atomangreb fra Sovjetunionen.

Grønlands hjemmestyre har længe villet have en ny forsvarsaftale mellem USA og Danmark. Det skete i 2004. Den nye aftale kaldes Igaliqu-aftalerne. I aftalen godkender Danmark og Grønland blandt andet, at Thule-radaren bliver opgraderet.

I dag samarbejder Grønland og USA mest i Joint Committee. Joint Committee er en komité, som består af en repræsentant fra henholdsvis USA, Grønland og Danmark. I Joint Committee arbejder USA og Grønland sammen om for eksempel:

• turisme
• forskning
• teknologi
• miljø
• uddannelse.

Grønlænderne har de samme livsvilkår som inuitter i blandt andet arktisk Canada, Alaska og Rusland.
Derfor dannede inuitterne Inuit Circumpolar Council (ICC). Her kunne inuitterne blive enige om en fælles politik for det arktiske område. Grønland deltog aktivt i ICC.
I 1996 blev Arktisk Råd dannet. Arktisk Råd består af:

• Canada
• Danmark sammen med Grønland og Færøerne
• Finland
• Island
• Norge
• Rusland
• Sverige
• USA
• samt af syv oprindelige folkeslag.

Arktisk Råd arbejder med sager som er vigtige for lande og folk i Arktis. Arktisk Råd arbejder dog først og fremmest med bæredygtig udvikling og miljø.
I de senere år er landene i Arktis også begyndt at arbejde sammen om for eksempel erhvervsudvikling.