Udenrigspolitik _ -

Danmark bestemmer Grønlands udenrigspolitik

Grønlands udenrigspolitik handler mest om USA og Arktis.

Grønland har ikke haft særlig megen kontakt med andre lande.
I 1600-tallet begyndte flere lande dog at fange hvaler oppe ved Grønland.
Hvalfangerne handlede også med grønlænderne.
Men Grønland hørte til Danmark, og Danmark ville ikke have, at grønlænderne handlede med andre.
Derfor lavede Danmark en ny lov. Loven sagde, at der kun var Den Kongelige Grønlandske Handel, som måtte handle i Grønland.
Og sådan var det i mange, mange år. Faktisk blev loven først ophævet i 1950.
I al den tid talte Grønland næsten ikke med andre lande end Danmark.

Under 2. verdenskrig kunne danske skibe ikke sejle til Grønland.
Hvis de prøvede, blev de skudt ned af tyske ubåde.
Grønland kunne derfor ikke få nogen forsyninger fra Danmark.
I stedet fik Grønland forsyninger fra USA.
Til gengæld fik amerikanerne lov til at købe kryolit af Grønland.
Kryolit blev blandt andet brugt til at lave våben.

I 1951 lavede USA og Danmark en aftale. Aftalen gav USA lov til at bygge militære baser i Grønland.
Den bedst kendte base er Thule Air Base.
Thule Air Base fik en kæmpe radar. Radaren skulle advare amerikanerne, hvis Sovjetunionen angreb.

Der må ikke være atomvåben i Danmark. Sådan har det været siden 1949.
Men i 1968 styrtede et amerikansk bombefly ned i Nordgrønland. Der var atomvåben i bombeflyet.
Mange danskere hjalp med at rydde op efter ulykken. Men flere af dem blev syge.
Måske blev de syge, fordi de arbejdede så tæt på atomvåben. Det er der mange, som gætter på.

I 1958-1965 gemte amerikanerne atomvåben på Grønland.
Dengang var H.C. Hansen statsminister i Danmark.
Han viste godt, at amerikanerne havde atomvåben i Grønland.
Men han gjorde ikke noget ved det, selv om det var forbudt.

Grønland er en del af Danmark.
Derfor er det den danske regering, som tager sig af Grønlands udenrigspolitik.
Det står der i grundloven, at den skal.
Den danske regering og Grønlands hjemmestyre arbejder dog sammen om Grønlands udenrigspolitik.

Grønland vil gerne bestemme endnu mere af Grønlands udenrigspolitik.
Men det vil Danmark ikke have. Det er nemlig imod, hvad der står i grundloven.

Grønland og USA arbejder meget sammen.
For eksempel er Danmark medlem af NATO. Derfor er Grønland også medlem af NATO.
I 1951 lavede USA og Danmark desuden en aftale. Aftalen sagde, at USA måtte bygge forsvarsbaser og lignende i Grønland.
USA og Grønland arbejder også sammen om for eksempel:

• teknik
• økonomi
• miljø.

I 1972 stemte Grønland og Danmark om at blive medlem af EF.
Grønland ville gerne have deres egen afstemning. Men det fik de ikke lov til.
Danmark stemte ja. Derfor blev både Danmark og Grønland medlem af EF.

Grønland fik hjemmestyre i 1979.
Det betød, at Grønland fik lov til at melde sig ud af EF.
Og det gjorde de. I 1985 meldte Grønland sig ud af EF.

Grønland har lavet forskellige aftaler med EU.
For eksempel har Grønland og EU lavet en fiskeriaftale.
Aftalen siger, at europæiske fiskere må fiske i de grønlandske have.
Til gengæld skal Grønland ikke betale told.
Grønland må også sælge næsten alle de varer til EU-landene, som de vil.
EU giver desuden Grønland penge til:

• uddannelse
• klimaforskning
• energi
• turisme.

Grønland ligger midt i mellem USA og det tidligere Sovjetunionen.
Hvis der blev krig mellem de to lande, ville atomraketterne sikkert flyve hen over Nordgrønland.
Efter 2. verdenskrig begyndte den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. Det var ikke en rigtig krig, men det kunne det godt være blevet.
USA ville derfor gerne have militærbaser i Grønland.
Det fik USA lov til i 1951.
Dengang lavede USA og Danmark nemlig en forsvarsaftale. Den gav amerikanerne lov til at bygge militærbaser i Grønland.

I 1952 byggede USA en militærbase i Thule i Nordgrønland.
Basen fik verdens største radar.
Radaren skulle opdage, hvis Sovjetunionen forsøgte at angribe NATO.

I dag arbejder Grønland og USA mest sammen i Joint Committee.
I Joint Committee arbejder USA, Grønland og Danmark sammen om for eksempel:

• turisme
• forskning
• teknologi
• miljø
• uddannelse.

Der er inuitter og andre oprindelige folk i Canada, Alaska og Rusland.
Dem har grønlænderne mange ting til fælles med.
Derfor har inuitterne dannet Inuit Circumpolar Council (ICC).
Her kan de blive enige om, hvad der skal ske i det arktiske område.

I 1996 blev Arktisk Råd dannet.
Arktisk Råd består af:

• Canada
• Danmark sammen med Grønland og Færøerne
• Finland
• Island
• Norge
• Rusland
• Sverige
• USA
• samt af syv oprindelige folkeslag.

Arktisk Råd arbejder med sager, som er vigtige for folkene i Arktis.
Rådet arbejder dog mest med udvikling og miljø.