Internationale organisationer _ -

Grønland er medlem af flere internationale organisationer

Inuit Circumpolar Council (ICC) er en af de vigtige organisationer.

Grønland er en del af Danmark. Derfor er Grønland automatisk medlem af næsten alle de internationale organisationer, som Danmark er medlem af. Fordi Danmark for eksempel er medlem af NATO, er Grønland også medlem.
Grønland er dog ikke medlem af EU ligesom Danmark. Grønland blev medlem af EF sammen med Danmark i 1973. Da Grønland fik hjemmestyre, valgte de dog at melde sig ud igen. Det skete i 1985.

Derudover er Grønland medlem af forskellige organisationer, som arbejder med Arktis. En af de vigtigste organisationer er Inuit Circumpolar Council (ICC).

Grønland er blandt andet medlem af organisationerne:

• NATO (Den Nordatlantiske Traktat Organisation) – landene arbejder for at skabe fred og hjælper hinanden, hvis de kommer i krig.
• WTO (Verdenshandelsorganisationen) – landene samarbejder om fri handel over grænserne.
• FN (Forenede Nationer) – landene samarbejder om fred, miljø, menneskerettigheder og udvikling. Næsten alle verdens lande er medlemmer.
• Nordisk Råd – parlamenterne i alle de nordiske lande arbejder sammen om blandt andet kultur og miljø.
• Inuit Circumpolar Council (ICC) – landene arbejder blandt andet sammen om de oprindelige folks forhold og rettigheder i Arktis.
• Arktisk Råd – landene arbejder for en bæredygtig udvikling og et bedre miljø i Arktis.
• Den Internationale Hvalfangstkommission – en organisation, som arbejder for at fange hvaler på en bæredygtig måde.

De vigtigste organisationer for Grønland er ICC, Arktisk Råd og Den Internationale Hvalfangstkommission. EU er også en vigtig organisation for Grønland, selv om Grønland ikke er medlem.

Der er i alt ca. 150.000 inuitter i Alaska, Canada, Grønland og Chukotka i Rusland. I 1973 holdt de grønlandske inuitter en konference for arktiske folk. De inviterede inuitter og indianere fra Canada og samer fra Finland, Norge og Sverige. Inuitter fra Alaska og Rusland fik ikke lov til at deltage af deres hjemlande. Det viste, at de oprindelige folk i Arktis blev nødt til at stå sammen.

I 1977 blev Inuit Interpolar Council (ICC) oprettet. Det skulle gøre samarbejdet mellem inuitterne bedre. ICC holder generalforsamling hvert 4. år. Her diskuterer og bestemmer medlemmerne ICC’s politik.

ICC arbejder for mange forskellige ting. De vigtigste er:

• at få inuitter i Arktis til at stå sammen
• at arbejde for inuitternes rettigheder og interesser
• at beskytte miljøet i Arktis
• at deltage i udviklingen i Arktis.

I 1988 modtog ICC den internationale miljøpris Global 500 Award. Den bliver uddelt af FN’s miljøagentur UNEP. Og i 1996 modtog ICC-Grønland Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. De vandt prisen, fordi de havde gjort et stort arbejde for at beskytte miljøet.

Arktisk Råd er en organisation, som arbejder med bæredygtig udvikling og beskyttelse af det arktiske miljø. Både Grønland og Danmark er med i Arktisk Råd.

I 2009 blev Danmark, Færøerne og Grønland formand for Arktisk Råd. Noget af det, som Grønland arbejder hårdest for i Arktisk Råd er:

• klimaændringerne
• erhvervsudvikling
• turisme
• udvinding af råstoffer i Arktis.

Sammen med Udenrigsministeriet og ICC har Udenrigsdirektoratet i Nuuk, København og Bruxelles oprettet FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Det er et forum, hvor man blandt andet arbejder for de oprindelige folks:

• sundhed
• uddannelse
• menneskerettigheder.

Grønlænderne har levet af at fange hvaler og sæler i hundredvis af år. I 1970’erne blev hvalfangst dog kritiseret voldsomt, fordi det viste sig, at mange hvaler var truede af udryddelse. På næsten samme tid kom der billeder frem af drab på babysæler. Det gjorde voldsomt indtryk på folk i det meste af den vestlige verden.
Der blev set ned på folk, som gik med sælskind, og priserne på sælskind faldt. Vreden gik også ud over de grønlandske fangere, selvom der ikke blev dræbt babysæler i Grønland.

Den internationale Hvalfangstkommission (IWC) skal bevare hvalerne og sørge for, at hvalfangsten er bæredygtig. Grønland deltager aktivt i IWC’s arbejde.

I 1986 forbød IWC kommerciel hvalfangst. Det vil sige, at man ikke måtte fange hvaler for at sælge kødet eller andre produkter fra hvalerne.
Derimod var og er traditionel hvalfangst stadig tilladt. Traditionel hvalfangst er, når fangerne selv spiser og udnytter de hvaler, som de fanger. Fangerne må dog kun jage et vist antal hvaler. IWC laver hvert år kvoter, som siger, hvilke og hvor mange hvaler de grønlandske fangere må skyde.

IWC består både af lande, som går ind for hvalfangst, og lande, som er imod. Det kan derfor være svært at få lavet aftaler i kommissionen. Derfor er Grønland heller ikke altid enig i IWC’s afgørelser. Grønlænderne vil nemlig gerne have lov til at fange flere hvaler.

I 1973 blev Grønland medlem af EF sammen med Danmark. I 1985 meldte Grønland sig dog ud igen. Men samtidig lavede Grønland en aftale med EF. Aftalen kaldes en OLT-aftale. OLT-aftalen betyder blandt andet, at man ikke skal betale told af grønlandske fiskeprodukter i EU. Aftalen betyder også, at Grønland hvert år får et økonomisk tilskud fra EU. Til gengæld får EU-skibe lov til at fiske i grønlandske farvande. Tilskuddet er på ca. 38 millioner euro.

I 2006 lavede Grønland, Danmark og EU-kommissionen en Partnerskabsaftale. Aftalen sørger for, at Grønland får økonomisk støtte fra EU til:

• uddannelse
• klimaforskning
• energi
• turisme.