Internationale organisationer _ -

Grønland er medlem af flere internationale organisationer

For Grønland er Inuit Circumpolar Council (ICC) en af de vigtige organisationer.

Da Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, er landet automatisk medlem af de fleste internationale organisationer, som Danmark er medlem af. For eksempel omfatter Danmarks medlemskab af NATO også Grønland. Ved en folkeafstemning i 1985 valgte grønlænderne dog at melde sig ud af EF.

Endvidere er Grønland medlem af flere organisationer, som arbejder med arktiske spørgsmål – ikke mindst NGO-organisationen Inuit Circumpolar Council (ICC).

Grønland er blandt andet medlem af følgende organisationer:

• NATO (Den Nordatlantiske Traktat Organisation) – et internationalt politisk og militært forsvarssamarbejde i den nordlige del af Atlanterhavet.
• WTO (Verdenshandelsorganisationen) – en organisation til fremme af frihandel.
• FN (Forenede Nationer) – en organisation, som blandt andet arbejder for fred, udvikling og menneskerettigheder.
• Nordisk Råd – et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande.
• Inuit Circumpolar Council (ICC) – samarbejdsorgan for de oprindelige folkeslag i Arktis.
• Arktisk Råd – et samarbejdsorgan, hvis hovedformål er bæredygtig udvikling og miljø i Arktis.
• Den Internationale Hvalfangstkommission – en organisation, som arbejder for en forsvarlig udvikling af hvalfangstindustrien.

Blandt de vigtigste organisationer er ICC, Arktisk Råd og Den Internationale Hvalfangstkommission. EU spiller også en vigtig rolle for Grønland, selv om landet ikke er medlem.

I 1973 var flere grønlandske organisationer vært for den første konference for arktiske folk. De inviterede inuitter og indianere fra Canada og samer fra Finland, Norge og Sverige. Inuitter fra Alaska og Rusland fik ikke lov til at deltage af deres hjemlande. Dette gjorde det klart, at de oprindelige folk i Arktis havde behov for at stå sammen. Sammenlagt er der omkring 150.000 inuitter i Alaska, Canada, Grønland og Chukotka i Rusland. Det er kun en lille befolkningsgruppe, men den har nogenlunde samme vilkår og interesser.

For at øge samarbejdet og pleje de arktiske folkeslags interesser blev Inuit Interpolar Council (ICC) oprettet i 1977. Hvert 4. år afholdes der generalforsamling, hvor delegerede fra de forskellige egne af Arktis mødes og vedtager ICC’s politik. Hvert land har sit eget ICC-kontor, som organiserer det politiske arbejde lokalt.

De vigtigste mål for ICC er:

• at styrke enheden mellem inuitter i Arktis
• at fremme inuitters rettigheder og interesser på internationalt niveau
• at arbejde for at beskytte miljøet i Arktis
• at tage aktivt del i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Arktis.

I 1988 modtog ICC den internationale miljøpris Global 500 Award, som uddeles af FN’s miljøagentur UNEP. Og i 1996 modtog ICC-Grønland Nordisk Råds Natur- og Miljøpris for sit arbejde for at beskytte miljøet.

Arktisk Råd er det vigtigste samarbejdsorgan for landene omkring Arktis – og dermed også for Grønland. Helt overordnet arbejder Arktisk Råd med bæredygtig udvikling og beskyttelse af det arktiske miljø. Hjemmestyret (og Danmark) deltager i rådets arbejde på linje med de øvrige medlemslande. Desuden bliver Grønlands interesser varetaget af ICC, som arbejder for inuitter på tværs af landegrænser.

I foråret 2009 overtager Rigsfællesskabet med Danmark, Færøerne og Grønland formandskabet for Arktisk Råd. Nogle af de emner, som Grønland er særligt optaget af er: konsekvenser af klimaændringerne, erhvervsudvikling, turisme og udvinding af råstoffer i Arktis.

Med hjemmestyreordningen har Grønland været foregangsland for oprindelige folks rettigheder. Sammen med Udenrigsministeriet og ICC har Udenrigsdirektoratet i Nuuk, København og Bruxelles været med til at oprette FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Dette forum arbejder blandt andet for sundhed, uddannelse og menneskerettigheder for oprindelige folk. Det er det danske rige, som er medlem af FN, og hjemmestyret deltager i arbejdet i de forskellige FN-fora og arbejdsgrupper som en del af de danske delegationer. Inden for disse rammer spiller hjemmestyret en aktiv rolle – og bliver lyttet til, da grønlænderne jo netop selv er et oprindeligt folk.

Hvalfangst og især sælfangst har i århundreder været en vigtig del af grønlændernes eksistensgrundlag. I 1970’erne opstod der imidlertid en stærk modstand mod hvalfangst – først og fremmest fordi forskellige miljøgrupper hævdede, at hvalerne var truede. Omtrent samtidig dukkede de første billeder af drab på babysæler op på tv. Det gjorde voldsomt indtryk. Med et blev der set ned på folk, som gik med sælskind, og priserne på sælskind styrtdykkede. På Grønland blev der ikke dræbt babysæler, men vreden over ungedrabene ramte også de grønlandske fangere.

Den internationale Hvalfangstkommission (IWC) har til formål at ”bevare og forvalte hvaler samt at tilsikre en hensigtsmæssig udvikling af hvalfangstindustrien.” Grønland deltager aktivt i IWC’s møder, da det er meget vigtigt for Grønland at kunne udnytte havets ressourcer på bæredygtige vilkår.

I 1986 vedtog IWC et forbud mod kommerciel hvalfangst – et forbud som stadig gælder. Kommerciel hvalfangst er hvalfangst, hvor hvalprodukterne sælges nationalt eller internationalt. Traditionel hvalfangst er hvalfangst, hvor fangerne selv lever af de hvaler, som bliver fanget. Denne form for hvalfangst er en vigtig del af de oprindelige folks kultur og føde. Traditionel hvalfangst er stadig tilladt, men kun inden for de kvoter, som IWC vedtager.

IWC består både af lande, som går ind for hvalfangst, og lande, som er imod. Det kan derfor være en drøj affære at få trukket en aftale i land, når medlemslandene hvert år mødes for at drøfte regulering af verdens hvalfangst. Selv om Grønland har lov til hvert år at fange et vist antal hvaler, er hjemmestyret ikke altid tilfreds med IWC’s afgørelser. Grønlænderne vil gerne have lov at fange flere hvaler, end kvoterne, som IWC har tildelt dem, tillader.

I 1973 blev Grønland sammen med Danmark medlem af EF. Efter en folkeafstemning i 1985 meldte Grønland sig dog ud igen. Men landet fik samtidig en god OLT-aftale i stand med EF – det vil sige, at Grønland nu tilhører gruppen af ”oversøiske lande og territorier”, der har en særlig tilknytning til EF (i dag EU). OLT-aftalen betyder blandt andet toldfrihed for grønlandske fiskeprodukter i EU samt et stort årligt økonomisk tilskud mod, at EU-skibe får lov til at fiske i grønlandske farvande. Det årlige tilskud fra EU er ifølge 1995-2000-aftalen på ca. 38 millioner ECU.

I 2006 enedes Landsstyret, den danske regering og EU-kommissionen om et nyt samarbejde – den såkaldte Partnerskabsaftale. Denne aftale sikrer blandt andet Grønland en solid økonomisk støtte til uddannelsesområdet. Andre områder, som får økonomisk støtte, er klimaforskning, energi og turisme.