Indenrigspolitik _ -

Vejen mod selvstyre er ikke let

Der er store sociale problemer i Grønland.

Indtil 1900-tallet havde Grønland været et fangersamfund. Nu udviklede landet sig til et moderne industrisamfund. Grønland blev meget rigere, men landet fik også store sociale problemer.

I 1920’erne blev det varmere i Grønland. Det betød, at havet pludselig begyndte at vrimle med torsk. Til gengæld forsvandt sælerne.
Grønlænderne begyndte at fiske torsk, og det var en god forretning. De tjente nemlig mange flere penge på at sælge saltet torsk til Sydeuropa, end de havde gjort på at sælge spæk og sælskind.

I 1950’erne og 1960’erne gjorde den danske stat meget for at modernisere Grønland. Der blev bygget nye og bedre boliger, og sundhedsvæsenet blev forbedret. I de større byer blev der også bygget skoler, havne og fiskefabrikker. Mange folk fra bygderne flyttede derfor ind til byerne for at arbejde.

Men grønlænderne havde svært ved at vænne sig til den nye måde at leve på. Når man arbejder på en fabrik, skal man for eksempel møde til tiden. Men fangerne var vant til at bestemme al ting selv. Derfor var fabrikkerne og byerne lidt af et chok for mange grønlandske mænd.

Der kom også mange danske håndværkere, læger og lærere til Grønland. Der manglede nemlig håndværkere, læger og lærere i Grønland. Men det betød, at grønlænderne følte sig udenfor. Danskerne var jo bedre uddannede end grønlænderne, og de fik mere i løn.

Det varede ikke længe, før Grønland fik store problemer med blandt andet alkoholmisbrug, mord og selvmord.

I 1953 blev Grønland en del af Danmark. Indtil da havde Grønland været en dansk koloni. Det betød, at grønlænderne blev danske statsborgere og fik de samme rettigheder som danskerne.
I 1979 fik Grønland hjemmestyre. Hjemmestyret betød, at Grønland kunne bestemme meget mere i deres eget land. Rent økonomisk kunne Grønland dog ikke klare sig selv. Derfor fik Grønland hvert år et stort bloktilskud fra den danske stat. Og sådan er det stadigvæk.

Mange grønlændere ønskede dog at blive mere uafhængige af Danmark. Efter en folkeafstemning fik Grønland derfor selvstyre i juni 2009.
Selvstyret betød blandt andet, at grønlandsk blev det officielle sprog i Grønland. Det betød også, at grønlænderne fik retten til undergrunden. Det sidste vil få stor betydning, hvis man finder olie og kostbare mineraler i Grønlands undergrund.
Selvstyret betyder også, at Grønland langsomt er på vej til at blive et selvstændigt land.

Men selvstyret giver også Grønland nye forpligtelser. For eksempel skal Grønland selv betale, når de overtager ansvaret for områder som Grønlands miljøbeskyttelse og politivæsen fra den danske stat. Det kan blive ret dyrt. I hvert fald er det dyrere, end hvad Grønland har råd til lige nu.
Derfor har Grønland og Danmark aftalt, at Grønland får ansvaret for de nye områder, når landet har råd til det. Indtil videre får Grønland også et bloktilskud fra Danmark på 3,2 milliarder danske kroner om året.

For at blive et selvstændigt land skal Grønland kunne klare sig selv. Derfor håber mange grønlændere, at der er masser af olie og mineraler i undergrunden. Men det er endnu usikkert, hvor store rigdomme der er i Grønlands undergrund. Det kan derfor også vare længe, før Grønland kan løsrive sig helt fra Danmark.
Flere udenlandske firmaer vil gerne investere i minedrift på Grønland.

Selv om Grønland fik selvstyre i 2009, er der stadigvæk ikke nok veluddannede grønlændere. For eksempel mangler der læger og ingeniører i Grønland. Grønland er derfor afhængig af arbejdskraft fra udlandet.
Landsstyret vil satse endnu mere på uddannelse, så grønlænderne selv kan få de høje stillinger i Grønland.

Grønlænderne regner med, at de kommer til at tjene mange penge på råstoffer i undergrunden. Råstofferne er blandt andet:

• olie
• jern
• rubiner
• diamanter
• sjældne metaller.

Landsstyret forventer derfor, at der kommer mange nye arbejdspladser, fordi der kommer mange nye miner. Landsstyret vil derfor også satse mest på uddannelser inden for minedrift og udnyttelse af råstoffer.

Det største erhverv i Grønland er dog stadigvæk fiskeriet. Men fremtiden for fiskeriet ser ikke så god ud. Fiskeriet i Grønland er nemlig ikke bæredygtigt. Det vil sige, at fiskerne fanger flere fisk end fiskebestandene kan tåle. Der vil derfor blive færre og færre fisk.
Landsstyret vil have fiskerne til at fange færre fisk. De skal altså ikke fange flere fisk, end biologerne siger, de må. Samtidig skal fiskerne blive bedre til at udnytte de fisk, som de fanger. På den måde mister de ikke så mange penge, selv om de ikke må fange så mange fisk.

De fleste børn i Grønland trives og har det godt. En undersøgelse fra 2009 har dog vist, at hvert tredje barn i Grønland har store problemer. De er fattige, ensomme og lider af omsorgssvigt. Hvert sjette barn går sultent i seng eller sultent i skole. Og mange af børnene har været udsat for seksuelle overgreb.

En del af forklaringen er, at forældrene er misbrugere. Det største problem er misbrug af alkohol, selv om der også er nogle, som har problemer med narkotika.
Grønlænderne drikker dog ikke så meget, som de gjorde engang. Alligevel er der mange, som tit drikker sig meget fulde. Især yngre mænd. Det er også dem, som bliver involveret i vold, drab og selvmord. Oftest fordi de er fulde.

Landsstyret har gjort flere ting for at løse problemerne. Det har blandt andet:

• oprettet kriseberedskab og krisehjælp
• givet tilskud til familiecentre og væresteder
• holdt kurser for forældre, plejeforældre og personale på institutioner og i kommuner.

Den 1. januar 2009 forhøjede Landsstyret desuden børnetilskuddet til familier, som ikke tjener så meget. Landsstyret hævede også børnetillægget til førtidspensionister.