Indenrigspolitik _ -

Vejen mod selvstyre er ikke let

Grønland står over for store sociale problemer.

I 1900-tallet udviklede Grønland sig fra et fangersamfund til et moderne industrisamfund. Landet er på kort tid blevet meget rigere – rent økonomisk. Men samtidig føler en stor del af befolkningen sig rodløs, hvilket har resulteret i massive sociale problemer.

I 1920’erne betød et omslag i vejret, at det pludselig vrimlede med torsk i farvandene omkring Grønland. Til gengæld forsvandt sælerne på grund af det varmere vand. Man begyndte nu at fiske torsk og naturaløkonomi blev afløst af pengeøkonomi. Grønlænderne tjente langt flere penge på at eksportere saltet torsk til Sydeuropa, end de havde gjort på spæk og sælskind.

I 1950’erne og 1960’erne gjorde den danske stat en stor indsats for at modernisere det grønlandske samfund. Man byggede nye boliger og forbedrede sundhedssektoren. I de større byer blev der bygget skoler, havne og fiskefabrikker, og folk fra bygderne blev opfordret til at flytte til og arbejde i byerne.

Det var imidlertid svært for grønlænderne at vænne sig til den nye livsform. Som fanger er man sin egen herre. Som industriarbejder skal man passe faste arbejdstider. Mødet med den nye arbejdskultur var et chok for mange grønlændere. Især mændene havde svært ved at finde sig tilrette i det nye Grønland.

Samtidig oplevede man et stort rykind af danske håndværkere, læger og lærere. Der var enorm mangel på grønlandsk arbejdskraft inden for netop disse fag, så udenlandske hænder var nødvendige. Men det betød også, at grønlænderne følte sig sat udenfor.

Landet fik snart en række kedelige verdensrekorder: blandt andet i alkoholmisbrug, mord og selvmord.

I 1953 ophørte Grønland med at være en dansk koloni og blev i stedet en dansk landsdel. Hermed var grønlænderne ligeberettigede statsborgere i det danske rige. I 1979 indførtes Hjemmestyret i Grønland, hvilket gav Grønland selvbestemmelse over næsten alle indre anliggender. Et stort økonomisk tilskud fra den danske stat var dog – og er fortsat – nødvendigt for at Grønland kan klare sig.

Mange grønlændere har længe ønsket større uafhængighed fra Danmark. I november 2008 stemte et stort flertal af befolkningen ja til grønlandsk selvstyre. Selvstyret blev indført i juni 2009. Med selvstyre bliver grønlænderne igen anerkendt som folk i folkeretslig forstand, grønlandsk bliver officielt sprog, landet får ejendomsretten over undergrunden, og når grønlænderne ønsker det, er vejen banet for fuld selvstændighed.

Med selvstyre følger dog også nye pligter. Grønland skal selv betale, når de overtager nye ansvarsområder som for eksempel miljøbeskyttelse og politivæsen. Dette er en bekostelig affære, som langt overstiger, hvad Grønland på nuværende tidspunkt har råd til. Det er dog ikke noget problem. Aftalen med Danmark betyder nemlig, at Grønland overtager de nye ansvarsområder i takt med, at økonomien tillader det. Reelt får Grønland selvbestemmelse uden at miste penge og bloktilskuddet fra Danmark på 3,2 milliarder kroner bliver fastfrosset.

Grønlænderne håber, at råstofferne i undergrunden vil kunne finansiere det grønlandske selvstyre. Endnu er det dog uklart, hvor store ressourcer, der gemmer sig i fjeldet, eller hvornår grønlænderne kan forvente en reel indtjening på den eventuelle mine- og oliedrift. Det er derfor meget usikkert, hvornår grønlandsk selvstændighed kan blive en realitet.

Flere udenlandske firmaer er meget interesseret i at investere i minedrift og lignende, for på den måde at tjene penge på Grønlands råstoffer.

Grønland fik selvstyre i 2009, men inden for en række fag er der stadig behov for udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig blandt andet om læger og ingeniører. Derfor satser Landsstyret på uddannelse, så flest mulige stillinger kan besættes med grønlandsk arbejdskraft.

Grønlænderne forventer, at man kan tjene store penge på råstoffer i undergrunden. Det drejer sig blandt andet om olie, jern, rubiner, diamanter og sjældne metaller. Landsstyret forventer derfor, at der i de kommende år vil blive åbnet flere miner, og at der i den forbindelse vil blive skabt mange nye arbejdspladser. Derfor vil man i høj grad satse på uddannelser, som retter sig mod disse erhverv.

Landets hovederhverv er dog fortsat fiskeri. Fremtidsudsigterne for fiskeriet er ikke gode. Der fiskes mere, end fiskebestandene kan bære, hvilket på sigt vil ødelægge hele fiskerierhvervets grundlag. Derfor ønsker Landsstyret at reducere fangsterne, så de passer til de mængder, som den biologiske rådgivning foreslår.

Samtidig skal fiskerne være bedre til at udnytte de fisk, som bliver fanget.

De fleste børn i Grønland trives og har et godt liv. Men desværre har omkring en tredjedel af de grønlandske børn fortsat store problemer. Det viser en undersøgelse fra 2009, som Landsstyret har taget initiativ til. Børnene lider under fattigdom, ensomhed og omsorgssvigt. Omkring hvert sjette barn går sultent i seng eller sultent i skole. Og en stor del af børnene har været udsat for seksuelle overgreb – et problem som tilsyneladende går i arv. En tredjedel af de krænkede børns mødre oplyste nemlig, at de også selv havde været udsat for seksuelle krænkelser som børn.

En del af forklaringen skyldes, at børnenes forældre har misbrugsproblemer. Omkring 25 % af ramte børn lever eller har tidligere levet i familier, hvor der bliver drukket for meget. Alkoholforbruget i Grønland er generelt faldet i løbet af de sidste årtier. Men selv om færre mennesker i dag drikker dagligt, er der mange, som ofte drikker sig sanseløst berusede. Det er især yngre mænd, som drikker på denne måde. Og det er de samme mænd, som optræder i Grønlands uhyggeligt mange voldsager, drab og selvmord. Langt de fleste voldsepisoder, drab og selvmord sker nemlig, når folk er påvirkede af alkohol.

For at løse disse problemer har Landsstyret gennemført en lang række tiltag. Tiltagene omfatter blandt andet kriseberedskab og krisehjælp, tilskud til familiecentre og væresteder og kurser for forældre, plejeforældre og personale på institutioner og i kommuner. Endelig har Landsstyret fra den 1. januar 2009 forhøjet børnetilskuddet til familier med små indtægter og hævet børnetillægget til førtidspensionister.