Det politiske system _ -

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab

Grønland har sit eget parlament og sin egen regering.

I 1953 blev Grønland en del af Danmark. Indtil da havde Grønland været en dansk koloni.
I 1979 fik Grønland hjemmestyre. Nu fik Grønland meget større selvstændighed, selv om landet stadig var og er en del af det danske rigsfællesskab.

Grønland har sit eget parlament. Parlamentet hedder Landstinget og har 31 medlemmer. Grønlands regering hedder Landsstyret og består af 7 medlemmer. Både Landstinget og Landsstyret sidder i Nuuk.
Regeringen eller landsstyret bliver ledet af en landsstyreformand. Siden 2021 har landstyreformanden været Múte Bourup Egede fra partiet Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret har næsten hele den politiske magt i Grønland. Den danske stat bestemmer dog stadigvæk Grønlands udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og internationale aftaler.

I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betyder blandt andet, at Grønland får ret til de penge, der kan tjenes på råstoffer i undergrunden. Grønland er dog stadig en del af Danmark.

Grønland er et demokrati. Grønlænderne vælger derfor selv de personer og partier, som skal sidde i Landstinget. Der er valg til Landstinget hvert 4. år. Efter valget udpeger Landstinget en landsstyreformand. Landstinget godkender også de nye medlemmer af Landsstyret.
Grønland har også to repræsentanter i det danske folketing.

Befolkningen vælger også, hvem der skal sidde i landets kommunalråd. Den 1. januar 2009 blev kommunerne slået sammen til 4 storkommuner:

• Sermersooq
• Qaasuitsup
• Qeqqata
• Kujalleq.

Udover valgene afholdes der også folkeafstemninger om store politiske spørgsmål. Den vigtigste folkeafstemning var i 1979. Dengang stemte grønlænderne ja til hjemmestyre.
En anden vigtig folkeafstemning var i 1984. Dengang stemte grønlænderne ja til at melde sig ud af EF. Året efter meldte Grønland sig ud af EF.

Grønlands forfatning består af:

Danmarks Riges Grundlov fra 1953

Lov om Grønlands hjemmestyre fra 1979.

I Grønlands forfatning står der, at Grønland er en selvstyrende del af det danske rige. Det betyder, at Grønland må lave love inden for næsten alle områder, så længe det foregår inden for Grønlands grænser. Grønlands udenrigspolitik er for eksempel et område, som Danmark tager sig af.

Nogle politikere ønsker, at Grønland skal bestemme endnu mere, end landet gør i dag. For eksempel vil de gerne have, at Danmarks grundlov ikke skal gælde på Grønland.
Indtil videre har Landsstyret og den danske regeringen dog aftalt, at Danmarks grundlov gælder både i Danmark og i Grønland.

Den udøvende magt er den del af statsmagten, som opretholder lovene, tager sig af de daglige statslige opgaver, leder forsvaret og meget andet. Herunder hører blandt andet fængsler, politi, skattekontorer og så videre.

Selv om Grønland deler noget af magten med Danmark, bestemmer Grønland over næsten alt, som foregår inden for landets grænser. Det er Landsstyret, som tager de største politiske beslutninger. Landsstyret holder møder i Nuuk én gang om ugen.
Landsstyret kan også holde ekstraordinære møder. Når der er samling i Landstinget, holder Landsstyret møde hver dag.

I praksis er det politiske arbejde fordelt på 7 departementer. Departementerne minder om ministerierne i Danmark. Hvert departement ledes af et landsstyremedlem.
Departementerne er:

• Landsstyreformandens departement
• Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked
• Departementet for Familie og Sundhed
• Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender
• Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
• Departementet for Infrastruktur og Miljø
• Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Derudover har Grønland et råstofdirektorat og et udenrigsdirektorat. De to direktorater arbejder sammen med Danmark om råstoffer og udenrigspolitik.

Landsstinget er Grønlands lovgivende forsamling. Det vil sige, at det er landstinget, som laver landets love.
Grønlands love er:

• landstingslove
• landstingsforordninger.

Landstingslovene dækker de dele af samfundet, som Grønland selv betaler. Landstingsforordningerne dækker de dele af samfundet, som bliver betalt af tilskud fra Danmark. Ellers er der ikke nogen forskel på lovene.

Landstinget samles mindst to gange om året. En samling i Landstinget varer 4-6 uger. Det er under samlingerne, at Landstinget blandt andet diskuterer og beslutter nye love.

Før en ny lov eller forordning kan blive vedtaget, skal den behandles 3 gange i Landstinget.

Den dømmende magt er den del af statsmagten, som fortolker lovene. Det vil sige, at den afgør om en lov er overtrådt og dømmer den skyldige. I Grønland er domstolene den dømmende magt.

Grønlands kriminallov er fra 1954. I Grønland bruger man ikke straf. Derfor står der heller ikke noget om hverken straf eller strafferammer i kriminalloven. Derimod skal retten forhindre, at den kriminelle person begår nye forbrydelser. Retten kan blandt andet give:

• advarsler
• bøder
• behandlingsdomme
• andet.

Hvis en person bliver dømt, skal han eller hun måske være på en anstalt om aftenen og natten. Men om dagen kan personen få lov til at gå i skole eller på arbejde.
Mange grønlændere er ikke glade for systemet. Det betyder nemlig, at man kan møde den dømte på gaden, selv om han eller hun afsoner en dom.

Hvis den dømte er farlig, kommer han eller hun til at sidde i anstalten ved Herstedvester i Danmark. Her er der en særlig afdeling for grønlændere.

På Grønland er den dømmende magt opdelt i to:

• kredsretter
• Grønlands Landsret.

Kredsretterne behandler både civile sager og straffesager. Civile sager kan være sager om forældremyndighed eller arbejdsskader. Straffesager er overtrædelser af loven, som kan give fængsel eller bødestraf.
I Grønland er der 18 kredsretter.

Store sager kommer for Grønlands Landsret. Grønlands Landsret er dog også en ankedomstol. Hvis man er utilfreds med en dom i kredsretten, kan man nemlig anke den til Grønlands Landsret. Så kan man få sin sag prøvet igen. Man kan også anke en sag fra Grønlands Landsret. Så kommer sagen for Østre Landsret i Danmark. Herfra kan man igen anke en dom til Højesteret, som også ligger i Danmark. Man kan ikke anke en dom fra Højesteret.