Det politiske system _ -

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab

Siden 1979 har Grønland haft hjemmestyre med eget parlament og regering.

I 1953 overgik Grønland fra at være en dansk koloni til at være en dansk landsdel. I 1979 indførtes hjemmestyre på Grønland. Hermed fik Grønland langt større selvstændighed, om end landet stadig er en del af det danske rigsfællesskab.

Grønlands parlament hedder Landstinget og har 31 medlemmer. Regeringen hedder Landsstyret og består af 7 medlemmer. Landsting og Landsstyre har sæde i hovedstaden Nuuk.

Regeringschefen kaldes landsstyreformand. Siden 2014 har landstyreformanden været Kim Kielsen fra partiet Siumut.

Landsstyret bestemmer over stort set alle forhold på Grønland, undtagen udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og internationale aftaler.

Forsvaret af Grønland er forankret i Danmarks medlemskab af NATO og i forsvarsoverenskomsterne mellem USA og Danmark fra henholdsvis 1941 og 1951. Overenskomsterne med USA tillader USA at have militærbaser på Grønland.

I juni 2009 fik Grønland selvstyre. Dermed blev grønlænderne anerkendt som folk, og de kan overtage flere områder - såsom retsvæsen. Grønland er dog stadig en del af det danske rigsfællesskab.

Grønland er et demokrati, og hvert 4. år går befolkningen til stemmeurnerne for at vælge medlemmerne til Landstinget. Da Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, har grønlænderne også to valgte repræsentanter i det danske folketing. Efter Landstingvalg er det Landstinget, som udpeger landsstyreformanden og godkender de nye medlemmer af Landsstyret.

Derudover vælger befolkningen, hvem der skal sidde i landets kommunalråd. Før 2009 var landet opdelt i 18 kommuner, men per 1. januar 2009 blev kommunerne slået sammen til de fire storkommuner Sermersooq, Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq.

Endelig bliver der af og til afholdt folkeafstemninger om større politiske spørgsmål. Den hidtil vigtigste folkeafstemning er uden tvivl afstemningen i 1979, hvor grønlænderne stemte ja til hjemmestyre. I 1984 blev der afholdt folkeafstemning om, hvorvidt Grønland skulle melde sig ud af EF eller ej. Et lille flertal stemte ja, og Grønland meldte sig ud af EF i 1985. Endelig viste en folkeafstemning i 2008, at 75 % af vælgerne går ind for øget selvstændighed. Det betyder, at Grønland med tiden skal overtage flere forvaltningsområder fra den danske stat.

Grønlands forfatning består både af Danmarks Riges Grundlov af 1953 og af Lov om Grønlands hjemmestyre af 1. maj 1979.

I Hjemmestyreloven § 1, stk. 1 og 2 står der: ”Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige. Det grønlandske hjemmestyre varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter reglerne i denne lov. Det grønlandske hjemmestyre består af en i Grønland valgt repræsentation, der benævner Landstinget, og en forvaltning, der ledes af et Landstyre.”

I praksis er Grønland en selvstyrende del af det danske rige. Grønland har således ret til at lovgive inden for alle indre anliggende. Hjemmestyret udvikler sig dog i en stadig mere selvstændig retning.

Nogle politikere ønsker, at Grønland skal have en endnu større selvstændighed, end landet har i dag. Det ville eksempelvis betyde, at den danske grundlov ikke skulle gælde på Grønland. Indtil videre har Landsstyret og den danske regeringen dog aftalt, at udvidelsen af selvstyret skal ske inden for rammerne af Danmarks grundlov.

Selv om Grønland på visse områder må dele magten med Danmark, bestemmer det grønlandske hjemmestyre over stort set alle indre anliggender på Grønland. De overordnede politiske beslutninger bliver truffet af regeringen (Landsstyret), som holder ordinære møder én gang om ugen. Møderne afholdes i Nuuk, men den barske natur på Grønland betyder, at det kan være svært for Landsstyrets medlemmer at møde op til alle møderne i Landsstyret. Er et medlem forhindret i at være til stede, deltager han eller hun via telefon.

Efter behov holdes der ekstraordinære møder, og under samlinger i Landstinget holder Landsstyret møde hver dag.

I praksis er de politiske opgaver i Landsstyret fordelt mellem medlemmerne. Der er i alt 7 departementer, som hver ledes af et landsstyremedlem. Departementerne kan på de fleste områder sidestilles med de danske ministerier og landsstyremedlemmerne med de danske ministre.

Departementerne er:

• Landsstyreformandens departement
• Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked
• Departementet for Familie og Sundhed
• Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender
• Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
• Departementet for Infrastruktur og Miljø
• Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Derudover har Grønland et råstofdirektorat og et udenrigsdirektorat, som arbejder sammen med Danmark om Grønlands råstoffer og udenrigspolitik.

Landsstinget er Grønlands lovgivende forsamling. Her diskuterer og vedtager man landets love, de såkaldte landstingslove og landstingsforordninger.

Landstingslovene dækker de områder af samfundet, som hjemmestyret selv finansierer. Landstingsforordningerne dækker de dele af samfundet, som er finansieret af danske tilskud. Begge typer love har samme status som love, der er vedtaget af det danske folketing.

Landstinget samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Disse samlinger varer mellem 4-6 uger. Er der behov for det, kan Landstinget også indkaldes ekstraordinært.

Forslag til nye landstingslove eller landstingsforordninger skal behandles tre gange i Landstinget, før de kan vedtages.

Den dømmende magt er den del af statsmagten, som fortolker lovene. Det vil sige, at den afgør om en lov er overtrådt og dømmer den skyldige.

Den grønlandske kriminallov fra 1954 bygger i høj grad på den traditionelle grønlandske retspraksis. Ifølge grønlandske traditioner tager man ikke udgangspunkt i straf. Straf bliver derfor ikke omtalt i den grønlandske kriminalllov, og den indeholder heller ikke strafferammer. Derimod kan retten bruge forskellige foranstaltninger, som skal hindre den kriminelle person i at begå nye forbrydelser. Det kan være advarsler, bøder, behandlingsdomme eller andet. En person kan for eksempel blive dømt til at arbejde hos en arbejdsgiver om dagen, og om aftenen og natten være på en anstalt. Tanken bag dette er, at det ikke er sundt for en person at være afskåret fra samfundet. Mange grønlændere er dog ikke glade for systemet: Med den gældende retspraksis vil man kort efter dommen kunne støde på den dømte ude i samfundet.

Hvis den dømte er farlig for sine omgivelser, bliver han eller hun anbragt i anstalten ved Herstedvester i Danmark, som har en særlig afdeling for grønlandske indsatte.

På Grønland er den dømmende magt opdelt i to niveauer: 18 kredsretter og Grønlands Landsret.

Kredsretterne behandler alle civile sager og straffesager. Civile sager kan for eksempel dreje sig om forældremyndighed eller arbejdsskader. Straffesager drejer sig om overtrædelser af loven, der kan give fængsel eller bødestraf. Afgørelser ved kredsretterne afgøres af en kredsdommer og to domsmænd. Ingen af dem er jurister.

Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Større sager kommer dog direkte for Grønlands Landsret. Hvis man ønsker det, kan man anke en afgørelse til Østre Landsret i Danmark. Sidste instans er Højesteret, som også ligger i Danmark.