Rådhuset i Nuuk
Det politiske system

Politik

Det politiske system _ -

Grønland er en del af Danmark

Grønland har sit eget parlament og sin egen regering.

I 1953 blev Grønland en del af Danmark.
Før det var Grønland en dansk koloni.
I 1979 fik Grønland hjemmestyre.
Nu kunne Grønland bestemme meget mere selv.

Grønland har sit eget parlament. Et parlament er det samme som folketinget i Danmark.
Grønlands parlament hedder Landstinget. I Landstinget er der 31 medlemmer.
Regeringen hedder Landsstyret. Der er 7 medlemmer i Landsstyret.
Landsstyret bliver ledet af en landsstyreformand. Landsstyreformanden er en slags statsminister.
I dag er Kim Kielsen landsstyreformand.
Kim Kielsen kommer fra partiet Siumut.

Landsstyret har næsten al magten i Grønland.
Men ikke den hele. For eksempel er Danmark med til at bestemme, hvordan Grønlands udenrigspolitik skal være.

I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betyder, at Grønland kan bestemme endnu mere selv.
Men Grønland er stadig en del af Danmark.

Rådhuset i Nuuk

Rådhuset i Nuuk

MC2 Kevin S. O'Brien
Grønlands Landsting i Nuuk

Grønlands Landsting i Nuuk

Valg _

Grønland er et demokrati.
Det betyder, at grønlænderne selv vælger, hvem der skal sidde i Landstinget.
Der er valg til Landstinget hvert 4. år.
Der sidder også to grønlandske politikere i Danmarks folketing.

Befolkningen vælger også, hvem der skal sidde i kommunalrådene.
Der er 4 storkommuner i Grønland:

  • Sermersooq
  • Qaasuitsup
  • Qeqqata
  • Kujalleq.

Nogle gange vil politikerne gerne høre folkets mening.
Det kan for eksempel være om en ny lov.
Så afholder de en folkeafstemning.

Den vigtigste folkeafstemning var i 1979.
Dengang stemte grønlænderne, om Grønland skulle have hjemmestyre.
Grønlænderne stemte ja.

En anden vigtig folkeafstemning var i 1984.
Dengang stemte grønlænderne, om Grønland skulle melde sig ud af EF.
Grønlænderne stemte ja.
I 1985 meldte Grønland sig ud af EF.

Grønland er et demokrati. Hvert fjerde år er der valg til Landstinget

Grønland er et demokrati. Hvert fjerde år er der valg til Landstinget

Forfatning _

Grønland har egentlig to forfatninger.
De har både:

  • Danmarks Riges Grundlov
  • Lov om Grønlands hjemmestyre.

I Grønlands forfatning står der, at Grønland er en del af Danmark.
Det betyder, at Grønland kan lave næsten alle deres egne love.
Men der også nogle love, som Grønland skal lave sammen med Danmark.

Nogle politikere synes, at Grønland skal bestemme endnu mere selv.
For eksempel vil de gerne have, at Danmarks grundlov ikke skal gælde på Grønland.
De vil have deres helt egen grundlov.

creative commons
Skolebørn i den grønlandske nationaldragt

Skolebørn i den grønlandske nationaldragt

Den udøvende magt _

Den udøvende magt sørger for:

  • at folk følger loven
  • at tage sig af de opgaver, som er i staten
  • at holde kontakt med andre lande
  • at lede militæret – hær, søværn og luftvåben
  • og meget andet.

Grønland deler noget af den udøvende magt med Danmark.
Men Grønland bestemmer over det meste.
I Grønland er det Landsstyret, som har det øverste ansvar for den udøvende magt.
Landsstyret holder møder i Nuuk én gang om ugen.

Regeringens arbejde ligger i 7 departementer.
Et departement er næsten det samme som et ministerium i Danmark.
Landsstyremedlemmerne er chef for hver deres departement.

Departementerne er:

  • Landsstyreformandens departement
  • Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked
  • Departementet for Familie og Sundhed
  • Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender
  • Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
  • Departementet for Infrastruktur og Miljø
  • Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Grønland har også et råstofdirektorat og et udenrigsdirektorat.
De to direktorater arbejder sammen med Danmark om råstoffer og udenrigspolitik.

MC2 Kevin S. O'Brien
Landstinget er det grønlandske parlament

Landstinget er det grønlandske parlament

Den lovgivende magt _

Den lovgivende magt er dem, som laver lovene.
I Grønland er Landsstinget den lovgivende magt.
Det vil sige, at det er Landstinget, som laver landets love.

Men Landstinget bestemmer ikke alle lovene i Grønland.
Folketinget i Danmark bestemmer også nogle af lovene.

Landstinget samles mindst to gange om året.
Hver gang er de sammen i 4-6 uger.
Det er her, at Landstinget blandt andet laver nye love.

MC2 Kevin S. O'Brien
I Landstinget laver man en del af landets love

I Landstinget laver man en del af landets love

Den dømmende magt _

Den dømmende magt er Grønlands domstole.
Det er domstolene, som afgør, om en lov er blevet overtrådt eller ej.
Domstolene dømmer også de personer, som har overtrådt lovene.

I Grønland bruger man ikke straf på samme måde som i Danmark.
Derfor får man ikke en straf, hvis man har gjort noget forkert.
I stedet kan man få:

  • en advarsel
  • en bøde
  • en behandlingsdom, hvis man er syg
  • andet.

Måske skal en kriminel person være på en anstalt om aftenen og natten.
Men om dagen kan personen få lov til at gå i skole eller på arbejde.

Men der er også nogle kriminelle, som er farlige. De kommer i fængsel.
Men der er ikke nogen fængsler i Grønland.
Derfor bliver de sendt til anstalten ved Herstedvester i Danmark.

På Grønland er den dømmende magt opdelt i to:

  • kredsretter
  • Grønlands Landsret.

De fleste sager bliver først dømt i en kredsret.
Store sager bliver dømt i Grønlands Landsret.

Hvis man ikke er tilfreds med en dom, så kan man anke den. Det vil sige, at man kan få sin sag prøvet ved en højere domstol.
Den højeste domstol i Grønland er Grønlands Landsret. Men man kan også få prøvet sin sag ved Østre Landsret og Højesteret i Danmark.
Man kan ikke anke en dom fra Højesteret.

oliver@schauf.de
Grønlands Landsret ligger i Nuuk

Grønlands Landsret ligger i Nuuk

▴ Top