Planteliv _ -

Plantelivet i Grønland

Mosser og laver er de mest almindelige planter i Grønland.

Selv om Grønland er en del af Nordamerika, kommer mange af Grønlands planter fra Europa. De indvandrede for 10.000-12.000 år siden, da den sidste istid sluttede. Visse planter er dog også kommet fra Amerika. En af dem er storblomstret gederams, som er Grønlands nationalblomst. På grønlandsk kaldes storblomstret gederams for niviarsiaq. Det betyder ”ungmøen”. Den smukke plante med de lyserøde blomster vokser vildt i store områder af Grønland.

Der findes ca. 520 forskellige arter af højere planter i Grønland. De højere planter er blandt andet:

• ulvefødder, bregner og padderokker (karsporeplanter)
• stedsegrønne buske og træer – først og fremmest nåletræer (de nøgenfrøede)
• egentlige planter – blomsterplanter og de fleste træer og buske (de dækfrøede).

Der findes mange flere forskellige planter i Sydgrønland end længere nordpå. Til gengæld findes der en række planter i Nordgrønland, som slet ikke findes sydpå.

Foruden de højere planter findes der også mosser og laver.

Den mest udbredte plantegruppe i Grønland er laverne. I alt har Grønland ca. 950 arter af laver. Egentlig er laver slet ikke planter, men de ligner planterne meget.

Der findes også ca. 1100 arter af mos i Grønland. De små mosplanter kan dække kæmpestore områder. I Sydgrønland er alle kær og moser dækket af tørvemos. Mos gror også på klippeblokke, stejle klippevægge, mørke klipperevner, ved vandfald og elve. Der vokser endda mos på fjeldtoppe, som kun er snefri i korte perioder af året.

Grønland har 32 endemiske plantearter. Det er planter, som kun findes i Grønland og ingen andre steder i verden. Nogle af Grønlands endemiske planterr er:

• langes rørhvene
• polunins rørhvene
• clavering-potentil
• grønlandsk blåøje
• rosenkrantz´s annelgræs.

Man kan dele Grønland ind i 4 vegetationszoner:

• et højarktisk bælte i Nord- og Østgrønland
• en fugtig lavarktisk kyst i Sydgrønland
• et tørt, lavarktisk bælte inde i landet i Sydgrønland
• en nordlig tempereret birkeskov, som findes i de sydgrønlandske fjorde.

I hver vegetationszone er der flere vegetationstyper. Det kan være:

• fjeldmark
• heder
• græsstepper
• snelejer
• urteli
• kær
• moser
• søer
• vandløb.

Fjeldmark er vindomsuste steder, hvor der mest vokser laver. Hvis der er jord, kan der også vokse lidt græs.

Der er ret mange heder i Grønland. På hederne vokser der for eksempel revling, mosebølle, post, pil, dværgbirk og lyng. Her er også mange mosser, laver, græsser, siv og halvgræsser.

Snelejer er steder, hvor sneen samler sig og ikke smelter før i juli-august. Sneen beskytter planterne mod udtørring og hård frost. I snelejerne vokser der blandt andet dværgpil, trefingerurt og moslyng.

Urteli er en af de frodigste vegetationstyper i Grønland. Urteli findes på varme skråninger i fjordene (”li” betyder skråning). Her vokser der blandt andet kvan, rosenrod, blåklokke, satyrblomst, gøgelilje, evighedsblomst, gederams, høgeurt, viol og bregner.

Kær og moser er ikke så store i Grønland. Om sommeren kan moserne og kærene være dækket af de hvide totter fra forskellige slags kæruld.

De fleste søer i Grønland har klart vand. Der er meget lidt næring i vandet. Derfor vokser der heller ikke særlig mange planter i dem. Der findes søer, som er mere næringsrige. Her vokser der vandspir, bukkeblad og kragefod.

Der er meget lidt skov og krat i Grønland. Det er simpelthen for koldt og barskt. Men der findes faktisk træer i Grønland. Der er for eksempel dunbirk, blågrå pil, grønlandsk røn og bjerg-el. Træerne bliver dog ikke særlig høje. I de varmeste fjorde i Sydgrønland kan træerne blive 10 meter høje. De fleste bliver dog meget, meget mindre. Det almindeligste træ i Grønland er blågrå pil.

Kvan er en plante, som findes på hele den nordlige halvkugle. Før i tiden var kvan den vigtigste grøntsag i Nordgrønland. Kvan indeholder nemlig masser af C-vitamin, og det fik grønlænderne ellers ikke meget af, når de kun spiste kød og fisk.

Man bruger blandt andet kvan som snack, til brygning af vin eller som en ingrediens i grønlandsk limonade. Kvanen minder lidt om bladselleri, men den er ikke så bitter som sellerien.

Grønlænderne bruger stadigvæk kvan i madlavningen. Kvan bliver høstet i juli-august. På det tidspunkt bliver der solgt masser af kvan på brættet, som er det sted, hvor fangerne sælger sælkød, hvalkød, rensdyr, fugle, bær og andre friske, lokale råvarer.

En rødliste er en liste over et lands truede dyr og planter. Grønland har også en rødliste. På Grønlands Rødliste er der 115 dyre- og plantearter. Kun 5 af dem er planter. Alle sammen er orkideer:

• rhizom-gøgeurt
• hjertebladet fliglæbe
• satyrblomst
• grønlandsk gøgelilje
• koralrod.