Den mest udbredte plantegruppe i Grønland er laverne
Planteliv

Natur

Planteliv _ -

Plantelivet i Grønland

Mosser og laver dominerer Grønlands planteliv.

Grønland hører naturgeografisk til Nordamerika. Alligevel kommer mange af Grønlands plantearter fra Europa. Herfra er de indvandret efter den sidste istid for 10.000-12.000 år siden. Enkelte plantearter er indvandret fra Amerika, hvoraf en af dem, storblomstret gederams, er Grønlands nationalblomst. På grønlandsk kaldes storblomstret gederams for niviarsiaq, som direkte oversat betyder ”ungmøen”. Den smukke plante med de lyserøde blomster vokser vildt i store områder af Grønland, og planten er et kontrastfyldt farveindslag i den ellers barske natur.

Grønland er et kæmpestort land, hvor planternes livsbetingelser varierer meget fra område til område. De vigtigste faktorer for planternes udbredelse er temperatur, vindforhold, nedbør, jordbundsforhold samt konkurrencen med allerede etablerede planter om plads, næring og lys.

Der findes omkring 520 forskellige arter af højere planter i Grønland. Til de højere planter hører karsporeplanterne, som blandt andet omfatter padderokker og bregner, og frøplanterne, som blandt andet omfatter blomsterplanter. Sydgrønland har mange flere forskellige plantearter end længere nordpå, og planterne er generelt større sydpå. Til gengæld findes der en række højarktiske plantearter i Nordgrønland, som slet ikke findes sydpå.

Foruden de højere planter findes der også mosser og laver.

Den mest udbredte plantegruppe i Grønland er laverne, hvoraf der findes ca. 950 arter. Laver er egentlig dobbeltorganismer. De er nemlig både svampe og alger. Laver tåler udtørring og meget lave temperaturer, og de findes stort set overalt – på jorden, på klipper, sten og på andre planter.

Der findes ca. 1100 mosarter i Grønland, og mosserne er ligeså dominerende i det grønlandske landskab som laverne. De små mosplanter kan dække kæmpestore områder. Krat, heder og snelejer er ofte dækket af et tykt lag mos, og i Sydgrønland er alle kær og moser domineret af forskellige arter af tørvemos. Mos gror også på klippeblokke, stejle klippevægge, mørke klipperevner, ved vandfald og stride elve samt på fjeldtoppe, som kun er snefri i kort perioder af året.

Grønland har 32 endemiske plantearter. Det vil sige plantearter, som kun findes i Grønland og ingen andre steder i verden. Til de sjældne endemiske arter hører langes rørhvene, polunins rørhvene, clavering-potentil, grønlandsk blåøje og rosenkrantz´s annelgræs.

Den mest udbredte plantegruppe i Grønland er laverne

Den mest udbredte plantegruppe i Grønland er laverne

Vegetationstyper _

Grønland kan inddeles i fire vegetationszoner:

  • et højarktisk bælte fra Diskobugten og nordpå til østkysten af Grønland ved Scorebysund
  • et fugtig lavarktisk kystzone fra Scorebysund og sydpå, der runder Grønlands sydspids og op til Nuuk, hvorfra plantezonen fortsætter langs kysten til Diskobugten
  • et tørt, lavarktisk bælte, der ligger inde i landet på højde med Nuuk til et stykke nord for Diskobugten
  • en nordlig tempereret birkeskovsregion, der findes i de indre sydgrønlandske fjorde.

Hver vegetationszone indeholder flere vegetationstyper som fjeldmark, heder, græsstepper, snelejer, urteli, kær, moser, søer og vandløb.

Fjeldmark er en samlebetegnelse for vindomsuste steder, hvor særligt laver har vundet indpas. Der kan også være en tynd jordbund, hvor enkelte græsser har fundet fodfæste.

Heder er ret udbredte i det grønne Grønland. Her vokser dværgbuske som revling, mosebølle, post, pil, dværgbirk og forskellige lyngarter samt mosser, laver, græsser, siv og halvgræsser.

Snelejer er steder, hvor sneen fyger sammen og ikke smelter før i juli-august. Disse snelejer huser en speciel flora, som udnytter sneens beskyttelse mod udtørring og lave frostgrader. Typiske planter er dværgpil, trefingerurt og moslyng.

Urteli er en af de frodigste vegetationstyper i Grønland. Urteli findes på sydvestvendte, lune skråninger i fjordene (”li” betyder skråning). Her findes en artsrig og frodig blomstervegetation med kvan, rosenrod, blåklokke, satyrblomst, gøgelilje, evighedsblomst, gederams, høgeurt, viol og bregner.

Kær og moser er sjældent særlig store i Grønland. De opstår, hvor vandet ikke kan løbe væk; for eksempel på grund af permafrosten. Om sommeren kan moserne og kærene være dækket af de hvide totter fra forskellige kæruldsarter.

De grønlandske søer er normalt klarvandede, næringsfattige og sure. Plantevæksten er som regel meget sparsom. Der findes søer, som er mere næringsrige, hvor der vokser vandspir, bukkeblad og kragefod.

Skov og krat er ringe udbredt. Vækstbetingelserne i Grønland er simpelthen for barske. Der findes enkelte træer som dunbirk, blågrå pil, grønlandsk røn og bjerg-el, men de bliver ikke særlig høje. I det allersydligste Grønland vokser der knap 10 meter høje træer. De vokser i de indre, lune og meget beskyttede fjorde, men egentlig skov er det ikke. Den almindeligste træart i Grønland er blågrå pil.

Grønland kan inddeles i fire vegetationszoner

Grønland kan inddeles i fire vegetationszoner

Kvan _

Kvanen er vidt udbredt i barske klimaer på hele den nordlige halvkugle. Den er eller var den vigtigste grøntsag i Nordgrønland. Kvan har været et meget vigtigt supplement til en kost, der ellers hovedsagelig bestod af kød og fisk, idet planten indeholder store mængder af det livsvigtige C-vitamin.

I Godhavn (Qeqertarsuaq) findes der et sandt kvan-paradis. Området hedder ”Kuannerit”, hvilket betyder kvan på grønlandsk. Udover ”Kuannerit” vokser der kvan ved de fleste byer i området.

Kvan benyttes blandt andet som snack, til bryg af vin eller som en ingrediens i grønlandsk limonade, der giver smeltevandet en meget frisk smag. Kvanen minder om bladselleri, men uden selleriens lidt bitre smag.

Ved høsttid i juli-august vil man ikke kunne undgå at se kvanerne ved de lokale ”brætter”, hvor der også sælges sælkød, hvalkød, rensdyr, fugle, bær og andre friske, lokale råvarer.

Kvan

Kvan

Sjældne og truede planter _

En rødliste er en liste over dyr og planter, som kræver særlig beskyttelse eller opmærksomhed. På Grønlands Rødliste fra 2007 er der 115 dyre- og plantearter. Heraf er kun de fem plantearter. Alle fem er orkideer:

  • Rhizom-gøgeurt (sårbar)
  • Hjertebladet fliglæbe (ikke truet)
  • Satyrblomst (fjeld-sækspore) (ikke truet)
  • Grønlandsk gøgelilje (ikke truet)
  • Koralrod (ikke truet).

Det er højest sandsynligt, at den næste udgave af Grønlands Rødliste vil omfatte mange flere plantearter.

Koralrod

Koralrod

▴ Top