Landskaber _ -

Det grønlandske landskab

Indlandsisen dækker 85 % af Grønlands areal.

Grønland har et samlet areal på 2.166.086 kvadratkilometer. Det betyder, at Grønland er verdens største ø.
Egentlig hører Grønland til Nordamerika. Det nærmeste land er da også Canada. I Nares-strædet i Nordvestgrønland er der faktisk kun 26 kilometer mellem Grønland og Canada.
Grønland er omgivet af havene:

• Atlanterhavet
• Grønlandshavet
• Ishavet
• Davisstrædet
• Baffinbugten.

Grønlands nordligste punkt er to små klippeskær, som hedder Kaffeklubben Ø og Oodaaq-øen. De ligger lidt nord for Kap Morris Jessup. Normalt regner man dog Kap Morris Jessup for Grønlands nordligste punkt. Fra Kap Morris Jessup er der kun lidt over 700 kilometer til Nordpolen.
Grønlands sydligste punkt er Kap Farvel. Kap Farvel ligger på samme breddegrad som Oslo i Norge.
Grønlands vestligste punkt er Kap Alexander, mens det østligste punkt er Nordøstrundingen.
Grønland er 2670 kilometer lang, og på det bredeste sted er øen 1050 kilometer bred.

På kysten er der dybe fjorde og masser af små klippeøer. Derfor har Grønland også en meget lang kystlinje. Den 44.087 kilometer lang, og det er faktisk mere end hele Jordens omkreds. Jordens omkreds er nemlig ”kun” 39.960 kilometer.

Det meste af Grønland er dækket af is. Isen ligger hen over land, og kaldes derfor for indlandsisen. Indlandsisen dækker 85 % af Grønlands areal.
De isfrie områder findes næsten kun langs kysten. De har et samlet areal på ca. 400.000 kvadratkilometer. Her er der mest fjeld og klippe, fjeldmark, heder og græsområder.

Der findes ikke rigtig skov i Grønland. Men i det sydligste Grønland vokser der dunbirk, som kan blive 9-10 meter høje. De fleste træer bliver dog meget mindre.

Det meste af Grønland er dækket af is. Isen kaldes også indlandsisen og er op til 3000-3500 meter tyk. Indlandsisen har et rumfang på 2,7 millioner kubikkilometer. Det betyder, at ca. 10 % af alt ferskvand på jorden findes i indlandsisen. Hvis indlandsisen smeltede, ville vandstanden i havene stige 7,5 meter.

Indlandsisen er skabt af sne. Sneen er blevet liggende, og efterhånden er snedækket blevet tykkere og tykkere. Med tiden er sneen blevet tungere og tungere. Det har gjort, at den nederste sne er blevet presset sammen og er blevet til is.
Man kunne tro, at indlandsisen var en fast form. Men det er den ikke. Den bevæger sig. Der bliver hele tiden lavet gletsjere eller bræer, som langsomt flyder ud mod havet. Ude ved havet begynder de at smelte eller knække. Når gletsjerne knækker, så siger man, at de kælver. Isen, som knækker af gletsjerne, glider ud i havet. Nu kalder man den for isbjerge.

Ilulissat Isbræ er den mest aktive gletsjer. Det vil sige, at den bevæger sig hurtigt ned mod havet. 10 % af alle isbjergene i Grønlands kommer fra Ilulissat Isbræ. Det svarer til ca. 35 milliarder kubikmeter isbjerge om året.

Selv om det meste af Grønland er dækket af is, så er der isfrit ude ved kysten. Grønlands kyst er en skærgårdskyst. Det betyder, at der masser af små øer og skær samt store, dybe fjorde. Den største fjord er Kangertittivaq (Scoresby Sund). Kangertittivaq er 300 kilometer lang.

Grønlands højeste punkt er Gunnbjørn Fjeld. Det er 3693 meter højt. Gunnbjørn Fjeld ligger på Grønlands østkyst. Det er en nunatak. Det vil sige, at det kun er toppen af Gunnbjørn Fjeld, som stikker frem fra indlandsisen.

Den største ø er Disko (Qeqertarsuaq). Disko ligger i Baffinbugten ud for Grønlands vestkyst. Øen er ca. 160 kilometer lang og har et areal på 8578 kvadratkilometer. Det højeste punkt på øen er 1919 meter højt. På øen er der høje og stejle basaltfjelde. De blev skabt af vulkanudbrud for 25-65 millioner år siden.

Der er mange store og små søer i Grønland. Grønlands største sø hedder Tasersiaq og ligger i Maniitsoq Kommune i Vestgrønland. Søen er 90 kilometer lang.

I meget tørre områder er søerne tit saltvandssøer. Hvis en sø skal blive til en saltsø, så må der ikke være floder og bække, som løber til eller fra søen. Saltvandssøer opstår, fordi vandet langsomt fordamper. Der er salte i vandet, og når der bliver mindre vand i søen, bliver koncentrationen af salte højere. Der er altså den samme mængde salte, men ikke så meget vand, som saltene kan være i. Søerne bliver sjældent ligeså salte som havvand, men vandet smager af salt og mineraler.

Pulserende søer er en særlig slags søer i Grønland. Det er søer, som er opdæmmet af gletsjere. Når gletsjeren smelter, kommer der mere vand i søen. Is er lettere end vand. Når der er nok vand i søen, vil gletsjeren derfor begynde at flyde. Men når gletsjeren flyder op, så bliver vandet lukket ud af søen. Når vandet er væk, vil gletsjeren synke ned igen. Og så vil søen langsomt blive fyldt med vand igen.

Der er også mange vandløb i Grønland. De kan være små, rislende bække eller store, brusende elve. Elvene er tit uklare og grå. Det er fordi, der er sand, grus og småsten i vandet.

Mange steder i Grønland springer kilder frem fra fjeldmarken. Nogle steder er kilderne varme. De varmeste kilder kan blive 18-38 grader varme.

Grundfjeldet er den nederste og ældste del af Grønland. Grundfjeldet består af gnejs, som blev dannet i 10-20 kilometers dybde for mere end 1600 millioner år siden. Oven på grundfjeldet ligger undergrunden, som består af forskellige bjergarter og sedimenter.

I Vestgrønland kan man finde nogle af de ældste sten på Jorden. Men faktiske er stenene tit meget ældre end bjergene. Mange steder er bjergene kun 10 millioner år gamle, mens stenene og klipperne, som bjergene er lavet af, kan være flere milliarder år gamle. Det er mærkeligt. Man skulle jo tro, at stenene blev skabt på samme eller næsten samme tid som bjergene. Det vil sige, at stenene blev til bjerge, da de blev skabt. Men sådan er det ikke i Grønland.

Måske blev bjergene lavet af gamle sten dybt nede under jorden. Hernede kan trykket og temperaturerne blive meget høje. Og det kan måske skubbe noget af undergrunden og grundfjeldet så højt op, at den bliver til bjerge. På den måde laver man bjerge af gamle sten og klipper.

Der er mange mineraler i Grønlands undergrund. Man har prøvet at udvinde mange af mineralerne, men det er både svært og dyrt. Engang var der dog miner i Grønland. Minerne udvandt kobber, grafit, marmor, kryolit, kul, bly, zink og sølv. I dag er minerne lukkede.

Mange mine- og olieselskaber er nu på jagt efter olie i Grønlands undergrund. Mineselskaberne leder også efter jern, diamanter, niobium, platin, zink og guld.